16. – 21. februar 2026

Kursus nr. 8A

Standardpris kr. 5.750,-

KUN DOBBELT-VÆRELSER ER LEDIGE
(Ønsker du at komme på venteliste til enkeltværelse så ring venligst 86 55 89 44)

Spiller du trompet, trombone, saxofon, klaver, elguitar, elbas eller trommer, er dette kursus lige noget for dig. Vi skal prøve kræfter med de store klassikere inden for jazz, swing og funk. Og når vi har øvet os hele ugen, er det koncerttid! I løbet af ugen vil vi høste af skolens øvrige traditioner for fællessang, morgensamlinger og livsoplysende foredrag. Kurset ligger parallelt med et korkursus. Vi slutter af med en åben koncert.

MEDVIRKENDE
• Carsten Holvad, forstander
• Søren Jensen, højskolelærer og musiker
• Peter Friis, musiker
• Linn Trentel Busch, udd. fysioterapeut, yoga- og gymnastikinstruktør, højskolelærer
• Odder Voices v/ Catarina Bosæus
• Søren Boy Skjold, journalist og forfatter
• Helge Teglgård, højskolelærer

DIRIGENT:
Charlotte Katharina Andersen
Charlotte Katharina Andersen, som dirigerer bigbandet, er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og har gennem mange år dirigeret en række danske og tyske bigbands, brassbands, symfoniorkestre og concertbands. Hun har desuden optrådt som janitchar/vibrafonist både solistisk og i flere internationale orkestre og musicals.

KURSUSLEDER:
Helle Bak Holvad

 

Program

 

MANDAG DEN 16. FEBRUAR

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering

Kl. 14.45 Præsentation og introduktion til kurset

Kl. 16.15 Nodeuddeling, stemmefordeling og orkesterprøve

Kl. 19.30 Orkesterprøve

Kl. 20.45 Aftensang v/ Helge Teglgård

 

TIRSDAG DEN 17. FEBRUAR

Kl. 10.00 Orkesterprøve

Kl. 13.00 Mulighed for gåtur eller SANS v/ Linn Trentel Busch

Kl. 14.00 Orkesterprøve

Kl. 15.30 Orkesterprøve

Kl. 19.30 Bevægeglæde
v/ LInn Trentel Busch

Den bedste motion, må jo være den du får dyrket! Men hvordan finder du ind til din ægte bevægeglæde, som sikrer høj motivation og bæredygtighed. Hør om de 4 glædestyper og lad os sammen reflektere over, hvad der skabe motivation og ægte bevægeglæde.

 

ONSDAG DEN 18. FEBRUAR

Kl. 10.00 Orkesterprøve

kl. 13.30 Foredrag v/ Carsten Holvad

Kl. 15.30 Orkesterprøve

Kl. 19.30 Fortællekoncert: Øen i havet
v/ Odder Voices

Odder Voices fletter sange og tekster sammen til en fortælling om havet. I Danmark bor vi aldrig langt fra havet og på en ø har vi havet helt tæt på. Fra Kattegat til Stillehavet: Vi kan længes ud, og vi kan længes hjem. Der bliver skibbrud og styrtregn, drikkeviser og døden i dybet. Vi er i Nordsøen, med sange fra Island, Sverige, Norge og – selvfølgelig – Danmark, og afstikkere til sydligere breddegrader. Publikum inviteres til at synge med hist og her.

TORSDAG DEN 19. FEBRUAR

Kl. 10.00 Orkesterprøve

kl. 13.00 Mulighed for gåtur eller guidet afspænding v/ Helle Bak Holvad

Kl. 14.00 Orkesterprøve

Kl. 15.00 Klassikere i litteraturen
v/ Søren Boy Skjold

Drømmer du også om at læse nogle af de store litterære værker, men har svært ved at komme i gang? Og hvad er en klassiker i grunden? I foredraget skal vi med udgangspunkt i korte introduktioner til fem af de helt store forfatteres romaner og skuespil høre, hvad får man ud af at læse dem, selv om de måske er fl ere hundrede år gamle? Glæd dig til at blive klogere på og få lyst til at læse eller måske genlæse: Shakespeares Hamlet, Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter, James Joyces Ulysses, Herman Bangs Ved vejen og Ernest Hemingways Den gamle mand og havet.

Kl. 19.30 Åben scene – for både sangere og musikere

 

FREDAG DEN 20. FEBRUAR

Kl. 10.00 Orkesterprøve

Kl. 13.00 Mulighed for gåtur v/ Helle Bak Holvad

Kl. 14.00 Orkesterprøve

Kl. 15.30 Generalprøve

Kl. 17.00 Åben koncert

Kl. 18.30 Afslutningsmiddag
Musikalsk underholdning v/ Søren Jensen og Peter Friis

LØRDAG DEN 21. FEBRUAR

Kl. 08.45 Morgensamling – herefter afrejse