23. – 28. marts 2026

Kursus nr. 13A

Standardpris kr. 5.650,-

VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)

Kom og vær med i et hyggeligt og lærerigt fællesskab omkring bordtennisspillet og højskolelivet. Deltagerne hjælpes til en større spilleglæde og kunnen. Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers oplevelse
og erfaring med bordtennis. Både begyndere og mere erfarne udøvere er velkomne. To dygtige instruktører med stor erfaring i at hjælpe spillere i alle aldre og niveauer sikrer, at alle får en sjov og lærerig oplevelse med bordtennisspillet.

Vi forventer at blive 26 kurset og spiller på 13 borde. God idé, at medbringe eget bordtennisbat. Højskolelivet deler vi med kursisterne fra to parallelle kurser, som vi har morgensamling, foredrag og fællessang sammen med.

MEDVIRKENDE:
• Helge Teglgård, cand.mag., højskolelærer og musiker
• Mikael Arendt Larsen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier
• Lillian Hjorth-West, tidl. højskoleforstander
• Lasse Skovgaard, ph.d., projektleder, Sangens Hus
• Aage Augustinus, tidl. præst og højskoleforstander
• Søren Jensen, cand.mag., højskolelærer og musiker
• Helle Bak Holvad, højskoleforstander

UDFLUGT:
Egmonthøjskolen

INSTRUKTØRER:
Tony Friis Ghazaleh og Erling Post

KURSUSLEDER:
Carsten Holvad

 

Program

 

MANDAG DEN 23. MARTS

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering, kaffe te og boller

Kl. 14.45 Introduktion til kurset

Kl. 16.15 Bordtennis

Kl. 19.30 Fællessang fra Højskolesangbogen
v/ Helge Teglgård

 

TIRSDAG DEN 24. MARTS

Kl. 10.00 AI og Etik
v/ Mikael Arendt Larsen

Telefonen bipper, computeren kalder, og fjernsynet spørger, om vi stadig ser med. (Selvfølgelig gør vi det!) Hvad er AI, der snart ved, hvad vi vil have, før vi selv gør det. Dette foredrag giver et klart og jordnært
billede af de muligheder forandringer og udfordringer, som digitaliseringen fører med sig. Med humor, eftertanke og masser af genkendelige eksempler lægger foredraget op til konkrete råd om, hvordan vi kan bevare roen og tage styringen – i stedet for at lade teknologien tage over eller blive bange for den. Få tips og tricks til hvordan du kan se forskel på fake beskeder og undgå at blive lokket i uføre, men i stedet få gavn af de geniale muligheder digitaliseringen også medfører.

Kl. 13.30 Bordtennis

Kl. 15.30 Bordtennis

Kl. 19.30 Rundt i den humoristiske verden
v/ Lillian Hjorth-West

”Vejret er godt, så længe man kan trække det”, sagde Storm P. Og Victor Borge sagde, at ” Smilet er den korteste afstand mellem mennesker”. Lillian tager tilhørerne med på en humoristisk rundrejse sammen med
Halfdan Rasmussen, Victor Borge, Storm P., Johannes Møllehave og andre, der har sat præg på vores humoristiske verden.

 

ONSDAG DEN 25. MARTS

Kl. 10.00 Bordtennis

Kl. 13.30 Bordtennis

Kl. 15.45 Udflugt til Egmonthøjskolen


Vi besøger Egmonthøjskolen i Hou, der er en højskole for unge med handicaps – eller med særlige forudsætninger! På skolen skal vi opleve Jørn Bies 80 kvadratmeter store vægmaleri om Danmarks socialhistorie med en beskrivelse af indsatsen og holdningen til de udstødte og anderledes i samfundet op gennem historien.

Kl. 19.30 Sådan leger musik med din hjerne
v/ Lasse Skovgaard

Mød Lasse Skovgaard, ph.d. i sundhedsvidenskab, forsker og programleder ved sangens Hus. Uddannet musikpædagog, organist og sanger og har bidraget til fl ere sange i højskolesangbogen mm. Bliv klogere på alle de måder hvorpå musik påvirker hjernen. Vi skal selvfølgelig synge, men også lave konkrete øvelser der viser musikkens fascinerende effekt og fi nde frem til hvordan musik kan være sundhedsfremmende.

 

TORSDAG DEN 26. MARTS

Kl. 10.00 Et jævnt og muntert, virksomt liv
v/ Aage Augustinus

Livet er i egentligste forstand uoverskueligt. Alligevel må vi se at komme til rette med det, så det bliver til glæde for én selv og andre. At det skal være til glæde står for Grundtvig fast. Vi vil følge Grundtvigs liv frem til gennembruddet, hvor livets grundstemning for ham så ubetinget bliver glæden – glæden ved at være til. Livets grundstemning er glæden, og den skal man arbejde på.

Kl. 13.30 Bordtennis

Kl. 15.30 Bordtennis

Kl. 19.30 Da Danmarks slap tøjlerne
v/ Søren Jensen

Lad os åbne den indre historiebog og genopleve de arbejdsomme 50’ere, de optimistiske 60’ere og de brogede 70’ere. Vi skal synge og snakke om forstadsidyl, nylonstrømper, beatleshår, Jens Otto Krag, konditræning og ø-lejre!

 

FREDAG DEN 27. MARTS

Kl. 10.00 Bevægeglæde
v/ Linn Trentel Busch

Vi har alle en bevægeglæde i os men vores glædestyper er forskellige. Hør om de 4 glædestyper og de 6 træningsparametre og bliv klogere på din egen bevægeglæde.

Kl. 13.30 Bordtennis

Kl. 15.30 Bordtennis

Kl. 17.30 Et glas hvidvin og fernisering på maleholdets malerier.
Derefter afslutningsmiddag og musikalsk underholdning ved Jazzpop4

 

LØRDAG DEN 28. MARTS

Kl. 08.00 Morgenmad

Kl. 08.45 Morgensamling

Kl. 09.30 Tak for denne gang