21. – 26. juli 2025

Kursus nr. 30

Standardpris kr. 6.550,-

VENTELISTE (ring venligst 86 55 89 44)

Kom og mød andre bridgespillere i smukke rammer ved Rude Strand. Undervisningen bliver niveauopdelt af vores dygtige bridgeinstruktører, der også afholder turneringer i løbet af ugen.

Ved siden af bridgespillet skal vi selvfølgelig nyde både morgensamlinger, fællessang og foredrag til refleksion, debat og samtale om vigtige og aktuelle emner.

Kurset inviterer på tur til Aarhus med Aarhus Rådhus, Strøget, Salling ROOFTOP, Aarhus Domkirke og tid på egen hånd.

UDFLUGT
Tur til Aarhus med besøg på Aarhus Rådhus, Domkirken og Salling ROOFTOP.

MEDVIRKENDE
• Linn Trentel Busch, højskolelærer
• Aage Augustinus, tidl. højskoleforstander
• Jazz Pop 4

INSTRUKTØRER
Jacob Røn, Mathias Bruun og Frederik Bjerregaard

KURSUSLEDERE
Helle Bak Holvad og Carsten Holvad, forstandere

Program

 

MANDAG DEN 21. JULI

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering

Kaffe, te og boller

Kl. 14.45 Præsentation af bridge samt test

Kl. 15.45 Præsentation og introduktion til kursus

Kl. 19.00 Mulighed for bridgeturnering

 

TIRSDAG DEN 22. JULI

Kl. 10.00 Bridgeundervisning

Kl. 13.30 Mulighed for gåtur  eller hjernetræning v/ Helle Bak Holvad

Kl. 14.15 Lagte kort

Kl. 15.30 Glæden ved at være til

v/Aage Augustinus

Et livsfilosofisk foredrag, der indledningsvis og helt bredt vil forsøge at indkredse glæden – ikke glæden ved dette eller hint, men glæden ved at være til! Temaet vil blive belyst gennem fortællingen om tilblivelsen af den færøske forfatters Jørgen Frantz Jacobsens roman “Barbara”.

Kl. 19.00 Mulighed for bridgeturnering
 

ONSDAG DEN 23. JULI

Kl. 10.00 Bridgeundervisning

Kl. 13.30 Udflugt til Aarhus

Rundvisning på Aarhus Rådhus, tur ned ad gågaden, hvor vi stiger op til Salling ROOFTOP. Besøg i Domkirken og derefter tid til at opleve byen på egen hånd. Vi er tilbage på højskolen ca. kl. 17.15.

Kl. 19.00 Mulighed for bridgeturnering

 

TORSDAG DEN 24. JULI

Kl. 10.00 Bridgeundervisning

Kl. 13.30 Mulighed for gåtur

Kl. 14.45 Kralle – en livshistorie

v/ Carsten Holvad

Carste Holvad, forstander Rude Strand Højskole. Foto: Morten Telling, 2024

Kom med på forstanderens personlige livsrejse med bump og brag og vendepunkter. Fra lille dreng – over håndbold på eliteplan – og til toppen af Rude Havbakke med udsigt til Samsø og Tunø fra sin højskole.

Kl. 15.45 Mulighed for lagte kort eller et spil krolf

Kl. 19.00 Mulighed for bridgeturnering

 

FREDAG DEN 25. JULI

Kl. 10.00 Bridgeundervisning

Kl. 13.30 Mulighed for gåtur eller blid yoga v/ Helle Bak Holvad

Kl. 14.15 Lagte kort

Kl. 15.30 Bevægeglæde

v/ Linn Trentel Busch

Den bedste motion, må jo være den du får dyrket! Men hvordan finder du ind til din ægte bevægeglæde, som sikrer høj motivation og bæredygtighed. Hør om de 4 glædestyper og lad os sammen reflektere over, hvad der skabe motivation og ægte bevægeglæde.

Kl. 18.00 Hvidvin i dagligstuen

Herefter afslutningsmiddag og festaften med musikalsk underholdning ved Jazz Pop 4.

LØRDAG DEN 26. JULI

Kl. 09.00 Morgensamling – herefter afrejse.