25. – 30. august 2025

Kursus nr. 35C

Standardpris kr. 5.550,-

VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste – ring venligst 86 55 89 44)

Oplev smukke Østjylland på el-cykel med pauser og fortællinger undervejs. Fra højskolen cykler vi på el-cykel til Hou, sejler østpå til smukke Samsø og cykler øen rundt.
Vi cykler mod syd til Verdens Ende på Alrø. Vi cykler vestpå til Solbjerg og Stilling Sø – og vi cykler mod nord gennem Moesgaardskovene til Aarhus.

Turene er på ca. 50 km dagligt. Der er sørget for fortæring undervejs. Man skal selv medbringe en velsmurt el-cykel, der har strøm til 50 km i kuperet terræn.

Når vi er hjemme, laver vi højskole sammen med de to andre hold – morgensamling, foredrag og fællessang.

 

UDFLUGT
Heldagstur til Samsø

MEDVIRKENDE
• Helge Teglgård, højskolelærer og musiker
• Xenia Dalsgård, sognepræst
• Rasmus Bak, indehaver af Abstrus
• Søren Jensen, musiker og højskolelærer
• Helle Bak Holvad, højskoleforstander
• Linn Trentel Busch, højskolelærer og fysioterapeut
• Akselerators v/ Aksel Nørgard

HUSK AT MEDBRINGE:
Ekstra håndklæde og evt. badetøj

INSTRUKTØR
Dennis Kragh


KURSUSLEDER
Carsten Holvad

 

 

Program

 

MANDAG DEN 25. AUGUST

Kl. 13–14 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller

Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 16.15 Cykeltur i lokalområdet
Vi starter op med en kort tur rundt i lokalområdet, hvor vi lige ser hinanden lidt an. Vi cykler bl.a. gennem sommerhusområderne omkring Saksild strand og Dyngby strand, samt Dyngby, Bjerager og Rørt.

Kl. 19.45 Fællessang fra højskolesangbogen – v/ Søren Jensen

 

TIRSDAG DEN 26. AUGUST

Kl. 10.00 Hvad skal vi med kunsten?
v/ Helle Bak Holvad

I dette oplæg fabuleres over kunst. Hvad er kunst, og hvad er godt håndværk? Har kunst særlige funktioner for os som mennesker og samfund? Kan kunst forandre verden? De fl este kunstværker når kun til  hornhinden, men er det så kunst? Kom med på opdagelse i rummet mellem kunstværket og mennesket.

Kl. 13.15 Cykeltur mod syd

Vi cykler på vores el-cykler ad små veje gennem Hadsherred syd for Odder. Vi kører gennem gammel egeskov og langs marker omkring Gyllingnæs. Vi passerer dæmningen til Alrø i Horsens fjord og nyder udsigten Endelave og til Hjarnø fra Verdens Ende. Hjemturen går gennem kuperet  område omkring Odder golfklub. Ca. 60 km.

Kl. 19.30 Kende dine kvinder i højskolesangbogen
v/ Helge Teglgård

19. udgave af Højskolesangbogen er en mærkbar fornyelse med markant forøgelse af kvindelige tekstforfattere og komponister. Kvinderne sætter ny musikalsk dagsorden og skaber måske et andet poetisk rum.
Hvem er de, og hvordan skriver de? Glæd dig til at synge både velkendte og helt nye fællessange af Sys Bjerre, Stine Pilgaard, Marianne Søgaard, Janne Mark, Anne Linnet, Tove Ditlevsen, Lisbeth Smedegaard Andersen, Iben Krogsdal – og mange, mange flere!

 

ONSDAG DEN 27. AUGUST

Kl. 8.15 Cykeltur mod øst (Samsø)

Først cykler vi faktisk mod syd. Vi cykler sammen ad små veje til Hou, hvor vi tager færgen til Samsø. Vi nyder det kuperede landskab på Nordøen, hvor vi bl.a. kommer til Ballebjerg, Nordby og Langør. Ca. 60 – 70 km. Vi får serveret både frokost og kaffe undervejs.

Kl. 18.00 Aftensmad på højskolen

Kl. 19.30 Aftenarrangement

 

TORSDAG DEN 28 AUGUST

Kl. 10.00 Maleren Van Gogh
v/ Xenia Dalgaard

Xenia Dalsgaard vil fortælle om maleren Van Goghs liv og hans kunst, men også hans menneskesyn, som havde fokus på den udstødte og den som ”det gode selskab” ikke ville have med at gøre.
Det er et fortællende foredrag, hvor vi bliver ført igennem hans kunstneriske udvikling og nogle af hans markante motiver. Han var et menneske, som konstant var på livets side, på trods af det barske liv han levede, en livsskæbne som er voldsom, men også nogle værdier som kan inspirere.

Kl. 13.15 Cykeltur mod vest

Vi kører i smukke bakkede landskaber til Stilling og kører hjem langs Stilling/Solbjerg sø. Ca. 50 km

Kl. 19.30 Hjerne, hjerte og konkurrence
v/ Rasmus Bak

Vær med på en aften fyldt med sjove lege, spændende konkurrencer og udfordringer for både krop og hjerne. Her er plads til grin, kreativitet og et godt fællesskab – alt sammen i en hyggelig atmosfære!

 

FREDAG DEN 29. AUGUST

Kl. 10.00 Cykeltur mod nord

Vi kører af småveje og skovveje gennem Moesgaardskovene. Vi ser museet udefra, kører videre gennem bøgeskoven og går en tur i Dyrehaven. Vi holder pause ved Den uendelige bro med udsigt til Århus havn og
Mols. Vi forcerer bakkerne i Aarhus syd og kører hjem via højdedraget. Ca. 50 km.

Kl. 18.00 Fernisering på maleholdets værker. Herefter afslutningsmiddag og musikalsk underholdning v/ Akselerators

 

LØRDAG DEN 30. AUGUST

Kl. 08.45 Morgensamling og derefter afgang