26. – 31. januar 2026
Kursus nr. 5
Standardpris kr. 6.350,-
(INKL. BILLET OG TRANSPORT TIL BOXEN I HERNING)
(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)
Vi følger de danske verdensmestres og olympiske mestres jagt på den næste guldmedalje.
Hver dag ser vi EM-kampe sammen på højskolens storskærm. Udover det skal vi også i Boxen i Herning og opleve den sidste dag før semifinalerne.
Hjemme nyder vi også højskolelivet med fællessang, socialt samvær, spændende oplæg og foredrag. Mød bl.a. Jesper Nøddesbo, tidl. landsholdspiller, Bent Nygaard, håndboldekspert og -kommen tator, Jan Pytlick, tidligere kvindelandsholdstræner, Peter Bredsdorff- Larsen, landstræner for Færøerne, Nicklas Pedersen, topdommer, Claus Dalgaard-Hansen, talentchef Norsk håndbold, Morten Kaalund, SAH, U21 verdensmester, Carsten Thygesen, direktør Skjern håndbold, John Mikkelsen, direktør TTH, Aksel Nørgaard, coach SAH mfl .
UDFLUGT
Håndboldkampe, Boxen i Herning.
MEDVIRKENDE
• Carsten Thygesen, direktør, Skjern Håndbold
• Bent Nyegaard, håndboldkommentator/-ekspert på TV 2
• Peter Bredsdorff-Larsen, landstræner, Færøerne
• Claus Dalgaard-Hansen, talentchef, Norge
• Nicklas Mark Pedersen, håndbolddommer
• Søren Jensen, højskolelærer og musiker
• Aksel Nørgaard, mentaltræner SHEA, tidl. ligatræner Skanderborg AGF Håndbold, musiker
• Jan Pytlick, tidl. træner for kvindelandsholdet i håndbold, Sønderjyske og Saudi Arabien og far til Simon Pytlick
• Morten Kaalund, håndboldspiller i Skanderborg AGF Håndbold, verdensmester 2025 med DK U21
• John Mikkelsen, direktør TTH, tidl. håndboldspiller TTH
• Jesper Nøddesbo, coach og foredragsholder, guldvinder på herrelandsholdet
• Heino Marnow Knudsen, direktør, Dansk Håndbold
KURSUSLEDER:
Carsten Holvad

Program
MANDAG DEN 26. JANUAR
Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset
Kl. 16.00 ”Mr. Tvis – håndbold” v/ John Mikkelsen

John er direktør i TTH og er en blandt flere, som har været med til at bygge håndbolden op i Holstebro. Han var selv en fantastisk venstrehånds højreback i TTH, hvor han i over 25 år havde rekorden med flest førsteholdskampe. John vil tage pulsen på Dansk Håndbold i dag og fortælle lidt om sin karriere og om det at bygge en håndboldklub op, der gerne vil være med i top 4 i Danmark. John giver også sit bud på Danmarks guldchancer ved EM 2026.
Kl. 20.30 Storskærm EM kamp
TIRSDAG DEN 27. JANUAR
Kl. 09.00 Morgensamling v/ Aksel Nørgaard

Aksel er tidligere toptræner i Aarhus KFUM, VRI og i mange år coach i Skanderborg AGF Håndbold. Han er desuden tidligere højskolelærer fra Idrætshøjskolen i Aarhus. Aksel vil til denne morgensamling give os et indblik i, hvordan man får enkeltpersoner til at fungere sammen som et hold.
”Når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind”.
Kl. 10.00 Dansk håndbold v/ Heino Marnow Knudsen

Heino Marnow Knudsen er ny administrerende direktør i Dansk Håndbold. I dette foredrag vil han fortælle om Dansk Håndbold – fra bredde til elite – om, hvad organisationen gør for, at alle nationale hold kan være med i verdenseliten, og om hvordan og hvorfor Danmark er attraktiv som værtsland for de store slutrunder.
Kl. 13.30 Mulighed for fysisk aktivitet
Kl. 16.00 Guldvinder og far v/ Jan Pytlick

Jan Pytlick har været en markant profil i dansk håndbold – blandt andet som dobbelt OL-guldvinder med kvindelandsholdet og som træner for Sønderjyske Herrer og for Saudi-Arabien. I foredraget vil han fortælle om sit liv i håndbold, om både de imponerende succeser og de store udfordringer. Jan er far til stjernespilleren Simon Pytlick og vil også fortælle om, hvordan familien har bakket op om hans håndboldkarriere.
Kl. 19.00 Den skarpe tunge v/ Bent Nyegaard

Verdenskendt i Danmark for sin rolle som håndboldkommentator på tv, sine skarpe holdninger og gode humor. Bent var bl.a. træner for GOG, da holdet fik succes med flere Danmarksmesterskaber bag sig. I får ikke lov til at barbere det berømte overskæg af, men I kommer tæt på den folkekære håndboldekspert, som denne aften vil underholde med anekdoter og fortællinger om toppen af dansk håndbold.
ONSDAG DEN 28. JANUAR
Kl. 09.00 Peter Bredsdorff-Larsen online – fra Landsholdslejren

Succesfuld herretræner for Færøerne, tidligere assisterende landstræner under Ulrik Wilbek samt mangeårig træner i håndboldligaen. Helt ekstraordinært har vi mulighed for at have Peter med online fra hovedrunden, hvor vi håber, at Færøerne fortsat er med. Han vil fortælle om sit arbejde med det lille ø-rige de få, men meget engagerede håndboldspillere, og om hvordan Færøerne i disse år markerer sig i slutrunderne – blandt andet med U21 VM-bronze. Peter er desuden medstifter af Fonden Aarhus Håndbold.
Kl. 10.00 ”Talentudvikling” v/ Claus Dalgaard-Hansen

Claus Dalgaard-Hansen er i dag talentchef på herresiden i det norske håndboldforbund. Tidligere har han i mange år som klubtræner, talenttræner, ungdomslandstræner og talentansvarlig været en central aktør i udviklingen af danske håndboldspillere. Hvordan finder vi ud af, hvem der har talent, og hvem vi skal satse på? Og hvordan udvikler vi den enkelte, både på det personlige plan og for landsholdets bedste?
Kl. 13.00 Afgang til Boxen i Herning

Vi skal opleve tre mellemrunde kampe – forhåbentlig med dansk deltagelse.
TORSDAG DEN 29. JANUAR
Kl. 10.00 ”Mr. Skjern- håndbold” v/ Carsten Thygesen

Carsten Thygesen vil tage pulsen på herrehåndbolden lige nu og fortælle om arbejdet med at bygge Skjern håndbold op. Carsten elsker god humor, hader ligegyldighed – og så vil han gå langt for dem, han stoler på. Mød en usædvanlig forretningsmand, for hvem tillid og det at gøre sig umage er nøgleværdier.
Kl. 13.30 Mulighed for fysisk aktivitet
Kl. 15.30 Fra ønskekoncert til beat og bodega-hørm
v/ Søren Jensen

Dansk popmusik fra 1945 og 30 år frem. Syng med på de populære landeplager og hør om de personer, der har præget den danske populærmusik i tidens løb. Navne som Otto Leisner, Gustav Winckler, Johnny Reimar og mange, mange andre. Følg udviklingen fra radioens ønskekoncert – over pigtråd og beat – op til dansktop og danskrock. En udvikling, der viser et lille land uden den store betydning for musikkens generelle trends, men ofte dygtigt til at kopiere, og gerne helt nede på jorden – og allerhelst med et smil og en frisk bemærkning! Vi afslutter i midten af 70’erne, hvor den danske rock fandt sine egne ben, mens dansktoppen langsomt blev forvist til bodegaernes jukeboxe.
Kl. 19.30 En af de nye stjerner v/ Morten Kaalund Verdensmester 2025 med Danmarks U21-landshold. Morten Kaalund er stregspiller i Skanderborg AGF Håndbold og en af boblerne til ”det rigtige landshold”. Morten vil fortælle om det, han gør for at forsøge at komme til tops – alt det gode og udfordringerne.
Kl. 20.15 AkseLounge v/ bl.a. Aksel Nørgaard

Hyggeaften med lækkert jazz og lidt Grundtvig.
FREDAG DEN 30. JANUAR
Kl. 10.00 ”Håndbolddommeren – en vigtig brik i vores spil” v/ Nicklas Mark Pedersen

Nicklas Mark Pedersen vil her kaste lys over dommernes rolle nationalt og internationalt. Nicklas vil også via videoklip vise situationer fra kampe, hvor svære og ikke entydige situationer, som kan være afgørende for kampens udfald, kan være vanskelige at dømme. Hvordan tackler Nicklas disse situationer under og efter kampene?
Nicklas vil fortælle om kunsten at lede en kamp. Hvor hårdt skal spillet være? Og om dommernes forberedelse til kampene, om VAR/videogennemsyn, og forholdet til spillere og trænere.
Kl. 14.00 Viljen til at ville lykkes v/ Jesper Nøddesbo

Jesper Nøddesbo har haft en stor og lang håndboldkarriere med både nationale og internationale klubguldmedaljer samt en landsholdskarriere med både guld og sølv. I foredraget vil Jesper fortælle om sin vej ind i håndbolden, om at blive valgt fra og kæmpe sig tilbage – og om at lykkes. I dag arbejder Jesper som foredragsholder og coach.
Kl. 17.45 1. Semifinale på storskærm
Kl. 19.30 Afslutningsmiddag
Kl. 20.30 2. Semifinale på storskærm

LØRDAG DEN 31. JANUAR
Kl. 08.45 Morgensamling
Kl. 09.30 Afrejse
