12. – 18. juli 2026

Kursus nr. 29A

Standardpris kr. 6.550,-

Nyd den østjyske natur og spil golf hver dag med andre passionerede spillere. Her er kurset, hvor det 19. hul er en smukt beliggende højskole, der byder på muntre og livskloge foredragsholdere, livgivende fællessang og lækker mad fra skolens eget køkken.

Vi skal spille to dage i Odder, to dage i Skanderborg og en dag i Stensballegård Golfklub ved Horsens. Der er ingen undervisning i golf. Kurset er inklusiv greenfees. Der vil være forskellige turneringer i løbet af ugen.

Kurset her er i øvrigt en mulighed for at tage på højskole sammen, selvom partneren ikke er golfspiller, da kurset ligger parallelt med et Ha´ det godt-kursus.

BEMÆRK: Ankomst søndag d. 12. juli mellem kl. 19.00-19.45!

GOLFBANER
• Odder Golfklub, Odder
• Stensballegård Golfbane, Horsens
• Skanderborg Golf Klub, Skanderborg

MEDVIRKENDE
• Helle Bak Holvad, forstander
• Linn Trentel Busch, højskolelærer og fysioterapeut
• Eva Brønnum, kommunikationsmedarbejder
• Søren Boy Skjold, journalist og forfatter
• Piano-duoen Minako Jensen og Heine Skov Jensen
• Søren Jensen, højskolelærer og musiker
• Gregory Boyd, sanger og musiker
• Mette Marie Ørnstrup freelance musiker
• Povl Christian Balslev, komponist og forfatter
• JazzPop4 v/ Ole Ammitzbøll Hermansen

KURSUSLEDER:
Carsten Holvad

Carste Holvad, forstander Rude Strand Højskole. Foto: Morten Telling, 2024

 

 

Program

 

SØNDAG DEN 12. JULI

Kl. 19.00-19.45 Ankomst og indkvartering

Kl. 20.00 Præsentation og intro til kurset – Herefter aftenkaffe

 

MANDAG DEN 13. JULI

Kl. 07.00 Morgenmad

Kl. 07.40 Afgang til Odder Golfklub

Kl. 08.30 Gunstart

Banen er kuperet, omkranset af skov og meget velholdt. Den er temmelig kompakt med kort afstand fra den ene green til næste tee og let at gå til. Vi spiller stableford. Du får frokost med i golfbaggen.

Kl. 15.30 Kaffe, te og kage på højskolen

Kl. 16.00 Erindringer – få inspiration til at læse andres – og måske skrive dine egne?
v/ Søren Boy Skjold

Politikeren Pia Kjærsgaard er blot en af mange kendte mennesker, der har udgivet sine erindringer. Foredraget viser eksempler på forskellige typer af erindringer fra danskere, vi kender. Måske opdager du, at du også har en god historie at fortælle til dine efterkommere?

Kl. 18.30 Aftensmad

Kl. 19.45 Aftenvitaminer og fællessang v/ Søren Jensen

 

TIRSDAG DEN 14. JULI

Kl. 07.00 Morgenmad

Kl. 07.40 Afgang til Stensballegård Golfbane

Kl. 08.30 Gunstart

Stensballegaard golfbane ligger smukt ned til Horsens fjord, har 27 huller (3 sløjfer): Guldbjerg – Brakør – Elbæk. Vi spiller ”best ball” sammen to og to. Du får frokost med i golfbaggen.

Kl. 15.30 Kaffe, te og kage på højskolen

Kl. 16.00 Smertens væsen
v/ Linn Trentel Busch og Eva Brønnum

Vi kender alle til smerte – og de fleste af os forsøger at undgå den. Men hvordan hænger smerte sammen med vores trivsel? Hvad prøver den at fortælle os, og hvordan skal vi forholde os til den? Bliv klogere på den nyeste smerteforskning, som måske overraskende giver os nye perspektiver og større indblik. I dette fælles foredrag får du både et sundhedsfagligt samt et personligt bud på smertens væsen.

Kl. 18.30 Aftensmad

Kl. 19.30 4-hændig klaverkoncert
v/ Minako Jensen og Heine Skov Jensen

Med udgangspunkt i en fælles passion for musikken gennem mange år har parret bl.a. specialiseret sig i 4-hændigt klaverspil. De spiller musik i mange forskellige genrer, her iblandt originalkompositioner af de store klassiske komponister.

 

ONSDAG DEN 15. JULI

Kl. 07.00 Morgenmad

Kl. 07.40 Afgang til Skanderborg Golfbane

Kl. 08.30 Gunstart

Banen er ret kuperet og ligger meget smukt ved Skanderborg Sø. Flere huller er noget udfordrende. Vi spiller stableford. Frokost i golfcafeen. Hvis du kun ønsker fi re dages golf, er der mulighed for at deltage i Ha´ det godt kursets program.

Kl. 16.00 Kaffe, te og kage på højskolen

Kl. 16.30 Sange om krig og fred
v/ Søren Jensen

Gennem tiden har man brugt musik og sange til at stimulere krigsstemningen, men også sunget sange med håb om fred. Tænk bare på en frisk march som ”Dengang, jeg drog afsted” og en lyrisk sang som ”Kringsatt av fi ender”. Eller Halfdan Rasmussens køkkenhavepacifistiske ”Noget om helte”. Vi skal synge en række kendte og mindre kendte sange om krig og fred og måske finde ud af, hvordan de påvirker folkets kampvilje.

Kl. 18.30 Aftensmad

Kl. 19.45 Musikalsk underholdning
v/ Gregory Boyd

Gregory Boyd kommer oprindelig fra New Orleans, han blev en del af den amerikanske flådes trommeorkester i 1987 og turnerede land og rige rundt med dem, indtil han forlod militæret. Nu bor han i Danmark og spiller soul, funk, jazz og gospel.

TORSDAG DEN 16. JULI

Kl. 07.00 Morgenmad

Kl. 07.40 Afgang til Skanderborg Golfbane

Kl. 08.30 Gunstart

Vi spiller texas scramble. Frokost i golfcaféen.

Kl. 16.00 Kaffe, te og kage på højskolen

Kl. 16.30 Frihed og mod – historien om Kim Malthe-Bruun
v/ Helle Bak Holvad

Med udgangspunkt i vores forandrede verden fortælles historien om Kim Malthe-Bruun. En ganske almindelig dreng og ung mand, der tog afgørende og vigtige valg i sit unge liv – og blev frihedskæmper under 2. verdenskrig. Det sætter tanker om vores egne værdier og valg. Hvilke vigtige menneskelige værdier, ville du være klar til at kæmpe for – sætte dit eget liv på spil for? Hvilke værdier i dit liv – i vores samfund er så vigtige, at dit eget og dine kæres liv ville være værdiløst uden?

Kl. 18.30 Aftensmad

Kl. 19.45 Freja og Brissinggammen – en fortællekoncert
v/ Mette Marie Ørnstrup

Få fortællingen om hvordan Freja fi k sit smykke Brisinggammen – mistede det igen, og fi k det tilbage…ikke helt uden omkostninger. Fortællingen er også en koncert, hvor nogle af sangene er fra det klassiske osmanniske repertoire.

FREDAG DEN 17. JULI

Kl. 07.00 Morgenmad

Kl. 07.40 Afgang til Odder Golfbane

Kl. 08.30 Gunstart – Vi spiller Stableford – Du får frokost med i golfbaggen.

Kl. 15.00 Kaffe, te og kage – og præmieoverrækkelse på højskolen

Kl. 15.45 Jeg har ikke tid!
v/ Povl Christian Balslev

Hvad vil det sige at slå tiden ihjel eller sætte tiden i stå og hvornår blev vi så afhængige af at styre tiden, at vi endte med at blive slaver af den? Et foredrag med fortællinger, digte og sange der alle kredser om netop begrebet ”Tid”.

Kl. 18.30 Et glas hvidvin i dagligstuen – herefter treretters menu og musikalsk underholdning
v/ Jazzpop4, der spiller dansevenlig Jazz/Pop.

LØRDAG DEN 18. JULI

Kl. 08.00 Morgenmad

Kl. 08.45 Morgensamling

Kl. 09.30 Tak for denne gang