13. – 19. juli 2025

Kursus nr. 29B

Standardpris kr. 6.200,-

VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)

BEMÆRK: KURSUSSTART SØNDAG AFTEN

På dette kursus leder vi efter den evige gode balancekunst, at ha’ det godt. Vi skal både opleve højenergi og ro og fordybelse.

Vi skal synge, danse, lave yoga, afspænding og være sammen i stilhed. Hør spændende oplæg om fx trivsel, smerter, sundhed, stress og forskellige livsanskuelser. Og så skal vi dyrke den unikke og forunderlige natur på nærmeste hold, prøve skovbadning og forhåbentligt nyde et dyp i havet.

Kurset ligger parallelt med et golfkursus, som vi vil have spændende højskoleforedrag og fællessang sammen med.Vi kommer rundt om flere facetter og får nye perspektiver på vores mangfoldige liv.

Mød blandt andre højskolelærer Kenneth Gars, forfatter og tidl. politiker Ole Sohn, og cand. jur., golfspiller og pianist Brian Nygaard.

UDFLUGT
Odder Svømmehal og Odder Ny Kirkegård

MEDVIRKENDE
• Stine Møller Jacobsen, civilingeniør i arkitektur og design
• Bea Møgelholt, efterskolelærer
• Brian Nygaard, cand. Jur., golfspiller og pianist
• Ole Sohn, konsulent og tidl. politiker
• Jonas Lage Roelsgaard, næstformand i Forening Norden
• Kenneth Gars, højskolelærer
• Carsten Holvad, forstander
• Nancy Weng Holm, instruktør i vandgymnastik
• Helen Schøler, underviser i krea
• Mette Holtegård Jensen, underviser i krea
• Anne W. Ravn, underviser og diætist
• Karsten Hansen, naturmand og fortæller
• Akselerators v/ Aksel Nørgård

 

KURSUSLEDERE
Linn Trentel Busch og Helle Bak Holvad

Program

 

 

SØNDAG DEN 13. JULI

Kl. 19.00-19.45 Ankomst og indkvartering

Kl. 20.00 Præsentation og intro til kurset. Herefter aftenkaffe

 

MANDAG DEN 14. JULI

Kl. 07.20 Mulighed for morgenmotion

Kl. 08.00 Morgenbuffet

Kl. 09.00 Kom godt i gang
v/ Linn Trentel Busch og Helle Bak Holvad
Hvad betyder det at ha` det godt? Og hvad har betydning for vores trivsel? Dette er en indflyvning til kurset, hvor vi sammen forhåbentligt vil blive løftet til nye højder. Vi skal bl.a. danse folkedans, synge og samtale.

Kl. 11.15 Energizers
v/ Linn Trentel Busch
Energizers er små fælles aktiviteter som skaber energi og ryster deltagerne sammen. Alle kan være med, og der er garanti for smil, grin og bevægelse. Øvelserne prikker til fællesskabet, kroppen, hovedet, hukommelsen, energien og motorikken. Energizers kræver ingen særlige forudsætninger eller ekspertkundskaber. Mød blot op i behageligt tøj med et åbnet sind og godt humør.

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 14.00 Sans v/ Linn Trentel Busch
Sans er en skøn fusion af sang og dans. Vi spiller musik du kender og kan synge med på, imens vi lærer små koreografi er, der udfordrer motorik og hjerne. Vi laver bodypercussion og synger, så vi mærker at vi lever, både i kanon og A cappella. Musikken kan både spille op til en jive, linedance og vals, så tag aktivt bevægetøj på.

Kl. 15.00 Åndehul – din egen pausetid

Kl. 16.00 Indre og ydre bæredygtighed
v/ Stine Møller Jacobsen

Skal vi være ægte bæredygtige, så er det ikke nok med teknologiske løsninger – guldet ligger i vores mindset. Det verdenssyn der har givet os alt, hvad vi har i dag, har udtjent sin pligt, og der er nu brug for en ny tilgang til verden. Det er ikke en tilgang, der bygger på forbud og afsavn, men på at fi nde ud af, hvad der reelt gør os lykkelige. En tilgang der fokuserer på både indre og ydre bæredygtighed.

Kl. 18.30 Aftensmad

Kl. 19.45 Aftenvitaminer v/ Helle Bak Holvad

 

TIRSDAG DEN 15. JULI

Kl. 07.20 Mulighed for morgenmotion

Kl. 08.00 Morgenbuffet

Kl. 09.00 Hvordan har du det?
v/ Bea Møgeltoft

Bea Møgeltoft, 57 år, har brugt en stor del af sit liv som Den lille Pige med Svovlstikkerne, der trykkede næsen mod ruden og betragtede de andres liv med undren. Bea oplevede ikke at have fået den manual til livet, andre tilsyneladende navigerede efter. I 2022 blev Bea Møgeltoft diagnosticeret med fire diagnoser, hun skulle forholde sig til – bl.a. autisme og ADHD – og pludselig gav alting mening. Med udgangspunkt i sin personlige historie, deler hun ud af sine bedste råd til at presse saft og kraft ud af livet. Foredraget er en hyldest til retten til at skille sig ud. Det er samtidigt et opgør med de mentale korsetter, vi påfører os, som kan stå i vejen for et liv i trivsel.

Kl. 11.15 Naturtræning
v/ Linn Trentel Busch

”Hvorfor sidde inde, når alt håb er ude!” Sammen rykker vi ud, og nyder og anvender naturen som den perfekte ramme for at træne krop, hjerte og hjerne. Vi har fokus på sansning, balance, leg og relationer.

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 14.00 Yoga
v/ Linn Trentel Busch

Blid yoga for krop og sind, hvor vi i fællesskab får alle kroppens led bevæget godt igennem. Modulet er inspireret af Hatha yoga som betyder sol og måne og symboliserer de modsatrettede energier. Vi skal således både være kraftfulde og eftergivende. Vi arbejder desuden med balance, åndedræt og visualisering for at skabe ro og nærvær.

Kl. 16.00 Gateway til Europa
v/ Ole Sohn

Foredraget tager fat på sammenhængen mellem konkurrenceevne, jobskabelse og velfærd I lyset af krige i Europa og Mellemøsten, er der ved at blive skabt en ny verdensorden, som også påvirker Danmark. Kan vi
blive ved med at handle med Europa og resten af verden, selvom vi lige nu har højkonjunktur og mangel på arbejdskraft? Hvad sker der i fremtiden? Er der overhovedet noget håb for, at vi kan opretholde en ordentlig
velfærd, så vi og vores børn og børnebørn har adgang til god uddannelse, moderne sundhedsydelser og et værdigt otium?

Kl. 18.30 Aftensmad

Kl. 19.45 Sangaften – Natursange og natursyn
v/ Karsten Hansen

Der er rigelige mængder af sange om natur, vind og vejr i vores højskolesangbog. Det er dog blevet svært at vælge årstidssange, fordi klimaet ændrer sig hurtigere end sangskatten. Naturvejleder Karsten Hansen fortæller om natursyn og natursange – og sidder ved flyglet – når vi synger nye og gamle sange med både natursyn og menneskesyn.

 

ONSDAG DEN 16. JULI

Kl. 07.15 Morgenmad

Kl. 08.00 Udflugt til Odder Svømmehal

Kl. 08.30 Tempo, puls og sjove aktiviteter i vandet
Herefter lækker afspænding i varmtvandsbassinet. Instruktør Nancy Weng Holm. Mulighed for at gå til Odder kirkegård (1,3 km) eller køre med bussen.

Kl. 11.00 Rundvisning: Odder ny kirkegård og kapel

Gennem de seneste år har Odder Ny Kirkegård undergået stor forandring. Fra at have været en kirkegård med lige grusgange, har kirkegården nu fået mere organiske former og forskellige gravrum, der giver mulighed for at blive begravet eller bisat på helt nye måder. Samtidig med omlægningen af kirkegården har personalet implementeret en række grønne tiltag, som er i tråd med Odder Sognekirkes stempel som Grøn Kirke fra foråret 2022. Det nye kapel vandt i 2019 kommunens bygningspris. Det er blevet et utroligt smukt sted med plads til ro, refleksion og fordybelse fra jord til himmel.

Kl. 12.30 Frokost i Rude

Kl. 15.00 Smarttræning
v/ Linn Trentel Busch

Til Smarttræning laver vi motoriske øvelser samtidig med, at vi stimulerer sanserne og giver kognitive udfordrende opgaver. For når vi øver os på sådanne komplekse færdigheder, danner vi nye hjerneforbindelser.
Dog er det vigtig, at vi har det sjovt, imens vi bliver udfordret, så til Smarttræning bliver smilebåndet også rørt. Vi arbejder med farver, tal, bogstaver og meget andet.

Kl. 16.30 Kunstig intelligens (AI): Praktisk introduktion fra A-Z
v/ Brian Nygaard

Kunstig intelligens (AI) har indtaget både vores privatliv og vores arbejdsliv – og det går ikke stille af sig! I dette foredrag får du en peptalk omkring kunstig intelligens, og hvad vi kan bruge det til i vores liv, herunder
til informationssøgning om alt muligt, korrekturlæsning, brainstorming, problemløsning, oversættelse, til at lave taler, lave AI-billeder, AI-lyd, quizzer, hjælp til opskrifter, træningsprogrammer osv. – kun fantasien sætter grænserne! Vi kigger også på etiske spørgsmål, energiforbrug, persondata og meget mere.

Kl. 18.30 Aftensmad

Kl. 19.45 Aftenyoga v/ Helle Bak Holvad

 

TORSDAG DEN 17. JULI

Kl. 07.20 Mulighed for morgenmotion

Kl. 08.00 Morgenbuffet

Kl. 09.00 Oplæg til Stilledag v/ Helle Bak Holvad

Kl. 10.00 Krea-tid i stilhed v/ Helen S. og Mette H.

Kl. 11.15 Dans i stilhed v/ Linn Trentel Busch

Kl. 13.30 Frokost i stilhed

Kl. 14.45 Stillevandring v/ Linn Trentel Busch

Kl. 15.45 Opsamling på stilledag

Kl. 16.30 Grønland, unge og det nordiske samarbejde
v/ Jonas Lage Roelsgaard

Hvad mener Foreningen NORDEN om Danmarks forhold til Grønland og om samarbejdet i Rigsfællesskabet? Hvad er foreningens tilgang til det nordiske samarbejde? Og hvordan gør man samarbejdet i både Norden
og Rigsfællesskabet interessant for unge? Med krigen i Ukraine og Sverige og Finland som medlemmer af NATO og med Trump som ny amerikansk præsident er det nordiske samarbejde igen blevet aktuelt. Men mens samarbejdet mellem de nordiske lande i disse år styrkes, slår samarbejdet i Rigsfællesskabet revner. Hvad skal der til for at styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet, og hvad betyder den nye sikkerhedspolitiske situation for det nordiske samarbejde?

Kl. 18.30 Aftensmad

Kl. 19.45 Bevægeglæde v/ Linn Trentel Busch

 

FREDAG DEN 18. JULI

Kl. 07.20 Mulighed for morgenmotion

Kl. 08.00 Morgenbuffet

Kl. 09.00 Mad, sundhed og livsglæde i seniorlivet
v/ Anne W. Ravn

Med humor og indsigt tager Anne W. Ravn, der er klinisk diætist, os med på en rejse gennem sundhedens madmyter og giver dig redskaber til at fokusere på det, der virkelig virker. Vi går på opdagelse i
junglen af tidens ernæringsråd, plukker de lavthængende frugter til mere sundhed og får inspiration til sunde madvaner – uden at gå på kompromis med smagen og glæden ved mad.

Kl. 11.15 Redondobolde
v/ Linn Trentel Busch

Hvor mange aktiviteter kan vi lave, når vi arbejder med den lille bløde redondobold? Det finder vi ud af, når vi skal lade os inspirere og udfordre af en bold. Vi skal bl.a. lave styrketræning på og med bolden. Vi skal spille og lave boldlege og vi skal have pulsen op og træne balancen.

Kl 12.30 Frokost

Kl. 14.00 Walk and talk v/ Helle Bak Holvad
En gåtur I lokalområdet med forskellige samtaleoplæg undervejs.

Kl. 15.45 Historien om de langtidsskuffede og andre mere eller mindre relevante fortællinger
v/ Kenneth Gars

Livsperspektiverende fortællinger krydret med fællessange fra den danske sangskat.”

Kl. 18.30 Hvidvin i dagligstuen – herefter festmiddag og musik v/ Akselerators

 

LØRDAG DEN 19. JULI

KL. 08.45 Morgensamling
Herefter afrejse