12. – 18. juli 2026
Kursus nr. 29A
Standardpris kr. 6.400,-
VENTELISTE(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)
Vi skal både opleve høj energi og power samt mærke ro og fordybelse. Vi skal synge, danse, lave styrketræning, yoga og afspænding – og være sammen i stilhed. Vi skal høre spændende oplæg om bl.a. trivsel, smerter, sundhed og forskellige livsanskuelser. Vi skal også dyrke den unikke og forunderlige natur på nærmeste hold – og forhåbentlig nyde et dyp i havet.
Kurset byder på en alsidig blanding af fysisk aktivitet og leg kombineret med faglige og personlige input samt foredrag, der lægger op til samtale, refleksion og friske perspektiver – og en følelse af bare at have det godt!
Kurset ligger parallelt med et golfkursus, som vi bl.a. vil have foredrag og fællessang sammen med.
BEMÆRK: Ankomst søndag d. 12. juli mellem kl. 19.00-19.45!
UDFLUGT
Odder svømmehal
MEDBRING
Træningstøj til aktiviteter ude og inde
Badetøj og ekstra håndklæde
MEDVIRKENDE
• Nancy Weng Holm, instruktør i vandgymnastik
• Povl Christian Balslev, komponist og forfatter
• Mette Marie Ørnstrup, musiker og foredragsholder
• Eva Brønnum, foredragsholder
• Birgitte Lyng Tolderlund, udd. i klangmassage og yoga
• Søren Jensen, højskolelærer og musiker
• Søren Boy Skjold, journalist og forfatter
• Lærke Egefjord, hjerneforsker og billedkunstner
• Klaverduo med Minako Jensen og Heine Skov Jensen
• Gregory Boyd, sanger og musiker
• JazzPop4 v/ Ole Ammitzbøll Hermansen
KURSUSLEDERE:
Linn Trentel Busch og Helle Bak Holvad

Program
SØNDAG D. 12. JULI
Kl. 19-19.45 Ankomst og indkvartering
Kl. 20.00 Præsentation og intro til kurset
MANDAG DEN 13. JULI
Kl. 08.45 Oplæg og samtale om at have det godt
v/ Linn Trentel Busch og Helle Holvad
I en hverdag fyldt med aftaler, forventninger og et tempo, der indimellem føles hurtigere end benene kan rende, glemmer vi ofte det vigtigste: At have det godt. Når nogen spørger “hvordan har du det?”, svarer mange os “jo tak, fint” – også selvom knæet knirker lidt, tankerne kører, og det er svært at følge med. Så hvordan har du det egentlig? Lad os sammen zoome vi ind på de ting, der positivt påvirker vores trivsel. Vi deler små, enkle greb og livskloge erfaringer, der kan give mere ro, overskud, glæde og nærvær i hverdagen. Vi sætter fra land med et enkelt mål: Skuldrene ned, smilet frem og livsglæden op – i et tempo, hvor alle kan være med.
Kl. 10.00 Folkedans v/ Helle Bak Holvad
Kl. 11.15 Energizers
v/ Linn Trentel Busch
Energizers er små aktive øvelser, hvor alle kan være med. Formålet er at bringe energi, smil og fællesskabet frem på bedste vis. Vi skal bruge kroppen og hjernen i samspil, men først og fremmeste mærke den magi, der opstår, når vi er sammen om øvelserne.
Kl. 14.00 Sans
v/ Linn Trentel Busch
Sans er et seniorkoncept udviklet af DGI og Sangens Hus og består af en skøn blanding af sang og dans. Vi spiller musik du kender og kan synge med på, imens vi lærer små koreografi er, der udfordrer motorik og hjerne. Vi laver fx. bodypercussion, og synger i kanon og A Capella. Anlægget spiller desuden op til jive, linedance, vals mm. Alle kan være med. Tag tøj på du kan bevæge dig i og deltag i en humørfyldt og aktiv time med Sans.
Kl. 16.00 Erindringer – få inspiration til at læse andres – og måske skrive dine egne?
v/ Søren Boy Skjold

Politikeren Pia Kjærsgaard er blot en af mange kendte mennesker, der har udgivet sine erindringer. Foredraget viser eksempler på forskellige typer af erindringer fra danskere, vi kender. Måske opdager du, at du også har en god historie at fortælle til dine efterkommere?
Kl. 19.30 Aftenvitaminer og fællessang – v/ Søren Jensen
TIRSDAG DEN 14. JULI
Kl. 08.45 Hatha Yoga
v/ Linn Trentel Busch
Vi laver blid yoga for krop og sind, hvor vi sammen får bevæget alle kroppens led godt igennem. Hatha yoga betyder HA (sol) og THA (måne), hvilket symboliserer modsatrettede energier. Vi skal således både være kraftfulde og eftergivende og kroppen skal udfordres både i yderstillinger og i balance. Alle kan være med og vi slutter timen af med en lækker savasana ( afspænding) Det hele foregår til rolig musik og vi har yogamåtter, tæpper og blokke som du kan låne.
Kl. 10.00 Klangbad
v/ Birgitte Tolderlund

Imens vi ligger behageligt på yogamåtten, bliver vi badet i lyd, frekvenser og toner. Et klangbad med syngeskåle fra Nepal er en sanselig og afslappende oplevelse, hvor lyde og vibrationer bruges til at skabe ro i krop og sind. Lydende bevæger sig gennem rummet og kan opleves både med ørene og som vibrationer i kroppen.
Kl. 11.30 Mulighed for fælles havbad
At lade kroppen synke ned i havet er forfriskende, livgivende og en sanselig oplevelse, der kan vække minder fra barndommen. Sammen nyder vi fordelen ved at have Kattegat lige uden for døren og deler en ægte sommeroplevelse.
Kl. 13.30 Naturtræning
v/ Linn Trentel Busch og Eva Brønnum
Ophold i naturen er blevet in. Vi mennesker er natur og forskning viser, hvor vigtig at ophold i naturen er for vores trivsel. Få inspiration til hvordan du kan bruge naturen på en aktiv måde. Vi skal lave fysiske aktiviteter, der inddrager naturens lyde, farver, former, terræn og variation. Kom med ud i den smukke natur omkring højskolen og få rørt hele kroppen.
Kl. 16.00 Smertens væsen
v/ Linn Trentel Busch og Eva Brønnum

Vi kender alle til smerte – og de fleste af os forsøger at undgå den. Men hvordan hænger smerte sammen med vores trivsel? Hvad prøver den at fortælle os, og hvordan skal vi forholde os til den? Bliv klogere på den nyeste smerteforskning, som måske overraskende giver os nye perspektiver og større indblik.
I dette fælles foredrag får du både et sundhedsfagligt samt et personligt bud på smertens væsen.
Kl. 19.30 4-hændig klaverkoncert
v/ Minako Jensen og Heine Skov Jensen

Med udgangspunkt i en fælles passion for musikken gennem mange år har parret bl.a. specialiseret sig i 4-hændigt klaverspil. De spiller musik i mange forskellige genrer, her iblandt originalkompositioner af de store klassiske komponister.
ONSDAG DEN 15. JULI
Kl. 07.15 Morgenmad
Kl. 07.55 Busafgang til Odder svømmehal Vandgymnastik og saunagus v/ Nancy Weng Holm.
Mulighed for 3 km gåtur langs stranden fra Saksild til Rude.
Kl. 12.00 Frokost på højskolen
Kl. 13.30 Wellnesseftermiddag – Vær god ved dig selv
Vi mødes i Havsalen til rolig selvforkælelse og guf for nervesystemet. Du bliver guidet gennem en ansigtsmassage, som du kan give dig selv – med en let, lækker creme. Herefter en fodmassage, du kan glæde dig selv og dine fødder med. Afslutningsvis får du en guidet afspænding, hvor du bare skal nyde, slippe og slappe af i hele kroppen.
Kl. 16.30 Sange om krig og fred
v/ Søren Jensen

Gennem tiden har man brugt musik og sange til at stimulere krigsstemningen, men også sunget sange med håb om fred. Tænk bare på en frisk march som ”Dengang, jeg drog afsted” og en lyrisk sang som ”Kringsatt av fi ender”. Eller Halfdan Rasmussens køkkenhavepacifi – stiske ”Noget om helte”. Vi skal synge en række kendte og mindre kendte sange om krig og fred og måske finde ud af, hvordan de påvirker folkets kampvilje.
Kl. 19.45 Musikalsk aften: Gregory Boyd

Gregory Boyd kommer oprindelig fra New Orleans, han blev en del af den amerikanske flådes trommeorkester i 1987 og turnerede land og rige rundt med dem, indtil han forlod militæret. Nu bor han i Danmark og spiller soul, funk, jazz og gospel.
TORSDAG DEN 16. JULI
Kl. 08.45 Foredrag om kreativitet og kreativworkshop
v/ Lærke Egefjord

Har du nogensinde spekuleret på, om din tur på kunstmuseet er andet end en dejlig luksus? Måske ligefrem gavnlig for dit helbred? Og om dit strikketøj gemmer på mere end en ny sweater? Måske er det netop nøglen til ro & livsglæde. På denne workshop skal du både høre foredrag om, hvad der sker i hjerne og krop, når du er kreativ og på egen krop prøve en kreativ fordybelsesproces. Du behøver ingen erfaring med at lave noget kreativt eller kunne lave noget ‘pænt’ for at være med.
Kl. 13.30 Dans i stilhed v/ Linn Trentel Busch
Kl. 14.45 Vandring i stilhed v/ Linn Trentel Busch
Kl. 15.45 Afrundning af krea- og stilletid v/ Helle Bak Holvad
Kl. 16.30 Frihed og mod – historien om Kim Malthe-Bruun
v/ Helle Bak Holvad

Med udgangspunkt i vores forandrede verden fortælles historien om Kim Malthe-Bruun. En ganske almindelig dreng og ung mand, der tog afgørende og vigtige valg i sit unge liv – og blev frihedskæmper under 2. verdenskrig. Det sætter tanker om vores egne værdier og valg. Hvilke vigtige menneskelige værdier, ville du være klar til at kæmpe for – sætte dit eget liv på spil for? Hvilke værdier i dit liv – i vores samfund er så vigtige, at dit eget og dine kæres liv ville være værdiløst uden?
Kl. 19.45 Freja og Brissinggammen – en fortællekoncert
v/ Mette Marie Ørnstrup

Få fortællingen om hvordan Freja fi k sit smykke Brisinggammen – mistede det igen, og fi k det tilbage…ikke helt uden omkostninger. Fortællingen er også en koncert, hvor nogle af sangene er fra det klassiske osmanniske repertoire.
FREDAG DEN 17. JULI
Kl. 08.45 Hjernetræning
v/ Linn Trentel Busch
Alle kan være med og det handler om at have det sjovt, imens vi sammen øver os på opgaver, bevægelser og færdigheder som vi ikke har prøvet før. Hjernetræning er sjovt, fordi vi hele tiden laver fejl, men det er netop pointen. Når vi øver os og har det sjovt, imens udvikler hjernen sig allerbedst. Kom og grin, lær og bliv klogere på dit vigtigste værktøj.
Kl. 10.00 Power & pressence
v/ Linn Trentel Busch
I denne aktive time skal der ’tændes’ for musklernes fyringer. Vi laver kraftfulde øvelser for alle de store muskler i kroppen og får lov at føle den styrke og kraft som hjælper os i hverdagen på rigtig mange måder.
Kl. 11.15 Træning med redondobold
v/ Linn Trentel Busch
Hvor mange aktiviteter kan der egentlig være i sådan en lille bold? På denne time skal vi prøve kræfter med en bred vifte af øvelser med og på bolden. Eneste fællesnævner er, at bolden er med som vores rekvisit og at vi skal have det sjovt. Kom og oplev den lille bold med den store effekt.
Kl. 14.00 Gåtur med samtaleopgaver undervejs
Lad os sammen samle trådene fra hele ugen sammen og dele vores aller bedste erfaringer og life-hacks med hinanden.
Kl. 15.45 Jeg har ikke tid
v/ Povl Christian Balslev
Hvad vil det sige at slå tiden ihjel eller sætte tiden i stå og hvornår blev vi så afhængige af at styre tiden, at vi endte med at blive slaver af den? Et foredrag med fortællinger, digte og sange der alle kredser om netop begrebet ”Tid”.
Kl. 18.30 Et glas hvidvin i dagligstuen – herefter treretters menu og musikalsk underholdning
v/ JazzPop4
LØRDAG DEN 18. JULI
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 08.45 Morgensamling
Kl. 09.30 Tak for denne gang

