7. – 11. april 2026
Kursus nr. 15
Standardpris kr. 5.250,-
VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)
Nu er det helt sikkert forår. Og nu inviterer vi inden- og udenfor til en uge med plads til alt det gode: Forårskåde foredragsholdere og musikere, gode samtaler, varmt samvær og masser af højskolesang. Forårsdage på Rude Strand er også mulighed for kaffe på terrassen, et spil krolf i parken eller et frisk havbad fra vores egen fine strand. Forår og fællesskab – en skøn kombination! Vi skal på tur til Århus, med besøg på Kunstmuseum ARoS og i Botanisk Have. I kommer til at møde både skolens eget faste personale og en skøn håndfuld gode gæster med meget på hjerte.
MEDVIRKENDE
• Carsten Holvad, højskoleforstander
• Helle Bak Holvad, højskoleforstander
• Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det kgl. Bibliotek
• Cathrine Klit og Kirstine Birk, sangere, musikere og sangskrivere
• Linn Trentel Busch, DGI-træner og højskolelærer
• Lillian Hjorth-Westh, foredragsholder og tidligere højskoleforstander
• Peter Borberg, journalist og forfatter
UDFLUGT:
Aarhus: besøg på ARoS og væksthusene i Botanisk Have
KURSUSLEDERE:
Helge Teglgård og Søren Jensen

Program
TIRSDAG DEN 7. APRIL
Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset
Kl. 16.15 “Kralle – en livshistorie”
v/ Carsten Holvad

”Kom med på forstanderens personlige livsrejse med bump og brag og vendepunkter. Fra lille dreng – over håndbold på eliteplan – og til toppen af Rude Havbakke med udsigt til Samsø og Tunø fra sin højskole.”
Kl. 19.30 Lynhistorier
v/ Helle Holvad

Her får du chancen for at fortælle dine egne historier, godt hjulpet på vej af et sæt spillekort, som fremmer erindringen og nysgerrigheden, både hvad angår vores individuelle og vores fælles historie.
ONSDAG DEN 8. APRIL
Kl. 10.00 Så er der serveret
v/ Caroline Nyvang

I de seneste årtier er Danmark kommet på verdenskortet med den ”nyere nordiske madlavning”. Men hvordan er den traditionelle danske mad, og hvordan er den opstået? Hvordan gik vi fra sovs og kartofler til nutidens brogede tag-selv-bord? Caroline Nyvang, Ph.d., seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek og forfatter til madkulturbogen ”Stegt flæsk med persillesovs”, vil fortælle og gøre rede for hele suppedasen!
Kl. 13.30 Mulighed for gåtur med sang
Kl. 15.30 Syng – det er klassisk
v/ Helge Teglgård

De er der allesammen i vores kære højskolesangbog: N.W. Gade, J.P.E. Hartmann, J.A.P. Schulz, Weyse, Lange-Müller, og ikke mindst Carl Nielsen – selv de allerstørste europæiske komponister, Mozart, Mendelssohn, Brahms og Beethoven er med i melodibogen. Og de kaster et helt særligt lys over den folkelige sang med et ekko af opera, kammermusik, kontrapunkt og store klassiske symfonier. Vi dykker ned i musikken, hører om baggrunden i de klassiske værker, og nyder at synge de ualmindeligt gode melodier.
Kl. 19.30 Songbirds
Songbirds består af de to sangerinder og sangskrivere, Cathrine Klit og Kirstine Birk. Deres sange er som små, fine postkort der byder på fortællinger i et lydunivers, hvor vokalarrangementerne forstærker stemningen og autenciteten. Vi skal høre lækker musikalsk indpakning med guitar, ukulele og percussion indenfor genrer som folk, country, pop og R’n’B.
TORSDAG DEN 9. APRIL
Kl. 09.00 Afgang til Århus

Vi skal besøge Kunstmuseum ARoS, hvor vi oplever markant international kunst, både i de faste i og aktuelle udstillinger. Særlig spektakulært er det at gå tur i Olafur Eliasson’s regnbuefarvede glasrotunde “Your Rainbow Panorama” og nyde udsigt over hele byen. Herefter kører vi videre til Den botaniske Have, hvor vi i de store væksthuse vil møde en mangfoldighed af eksotiske plantearter inddelt i geografi ske klimazoner. Vi får en guidet tur igennem huset, drikker også en kop kaffe i huset, og hvis vejret tillader det, udvider vi med en tur udendørs i resten af den Botaniske Have.
Kl. 19.30 Bevægeglæde
v/ Linn Trentel Busch

Den bedste motion må jo være den, du får dyrket! Men hvordan finder du ind til din ægte bevægeglæde, som sikrer høj motivation og bæredygtighed? Hør om de 4 glædestyper og lad os sammen refl ektere over, hvad der skabe motivation og ægte bevægeglæde.
FREDAG DEN 10. APRIL
Kl. 10.00 Edith Piaf
v/ Lillian Hjorth-Westh

Alle kender Edith Piaf fra hendes skønne sange. Alle kender Edith Piaf – spurven med den store stemme. Men ikke alle kender hendes historie. Hendes halvsøster Simone Berteaut har skrevet om hende i bogen, “Piaf – Frankrigs store sangerinde”. Bogen er udgangspunktet for foredraget, der er en fortælling fra hendes fødsel til død, krydret med hendes dejlige sange. Det er en dramatisk livshistorie. Der var store op- og nedture, og man kan høre hende både grine og græde. Hun blev bare 48 år, men nåede de store scener overalt i verden. Det var der ingen, der havde regnet med, da hun i 1915 på dramatisk vis kom til verden i det fattige Belleville-kvarter i Paris.
Kl. 13.30 Mulighed for gåtur eller Sans
v/ Linn Trentel Busch
Kl. 15.30 Hele Danmarks Storm P.
v/ Peter Borberg

Storm P. regnes af mange for den største danske humorist nogensinde. Men bag de sjove tegninger og historier gemte sig et kompliceret og følsomt og ofte ensomt menneske, der bar på sine hemmeligheder,
og som gennem hele livet drømte om at blive forløst i såvel kunsten som kærligheden. Foredraget følger Storm P. fra vugge til grav, og det hele krydres med masser af eksempler fra hans enorme produktion.
Kl. 18.00 Et glas hvidvin i dagligstuen;
– herefter treretters menu
Kl. 20.00 Sang og en dans med Butterfly Trio
LØRDAG DEN 11. APRIL
Kl. 09.00 Morgensamling
Kl. 10.00 Malerne og musikken
v/ Søren Jensen

Hvilken musik hørte de store malere? Havde musik nogen betydning for den kunst, der blev frembragt? Og hvad er egentlig sammenhængen mellem musik og billede? Musik taler jo til øret, mens billeder taler til øjet.
Disse spørgsmål bliver besvaret, mens vi hører en masse god og spændende musik og ser på nogle dejlige og interessante billeder fra kunstens brogede verden.
Kl. 12.00 Frokost, herefter afrejse
