28. oktober – 2. november 2024

Kursus nr. 44B

Standardpris kr. 5.150,-

Fællesskab, livsglæde og sund motion for lungerne er det, vi skal fornøje os med hele ugen. Vi synger både enstemmige fællessange og skønne flerstemmige. Vi synger tre- og firestemmige satser, så det er bedst, hvis du har lidt eller nogen erfaring med korsang og nodelæsning – eller bare har et godt gehør!

Repertoiret er lækre rytmiske sange, nordiske viser og lidt let klassisk – pakket ind i en dejlig garniture af virksomme og sjove opvarmningsøvelser.

Og så vil vi indøve et nummer sammen med musikerne på det andet kursus, HARMONIORKESTER OG ­HØJSKOLE. Ugen afsluttes med koncert og festaften.

Korleder:
Helge Teglgård
Kursusleder:
Helle Bak Holvad

Detaljeret program udkommer ca. et halvt år, før kurset afholdes.