9. – 14. juni 2025
Kursus nr. 24C
Standardpris kr. 5.450,-
VENTELISTE (ring venligst 86 55 89 44)
Sammen finder vi glæden ved at bevæge vores krop på en hensyntagende måde. For eksempel skal vi danse, træne udendørs, træne med bolde og gå tur på nye måder.
Vi vil også lære, hvordan vi stimulerer vores hjerne og holder den frisk og fleksibel. Ud over masser af dejlig bevægelse vil ugen være fyldt med fællesskab, oplæg, debat, refleksion, mentale øvelser, lege, festlige indslag og fællessang, der vil fylde dit hjerte med livsmod, nysgerrighed og glæde.
Og så skal vi på en heldagsudflugt til dejlige Tunø sammen med vandreholdet.
Kurset ligger parallelt med et cykelkursus og et vandrekursus.
MEDVIRKENDE
• Helge Teglgård, højskolelærer og musiker
• Carsten Holvad, højskoleforstander
• Kenneth Christian Anker Gars, højskolelærer
• Xenia Dalsgård, sognepræst
• Rasmus Bak, indehaver af Abstrus
• Søren Jensen, musiker og højskolelærer
• Mariann Mikkelsen, freelance sanger og musiker
• Helle Bak Holvad, højskoleforstander
• JazzPop4 v. Ole Amnitsbøl
HUSK AT MEDBRINGE
Tøj og fodtøj til aktiv bevægelse både inde og ude, ekstra håndklæde og evt. badetøj
INSTRUKTØR OG KURSUSLEDER
Linn Trentel Busch, højskolelærer, fysioterapeut
Program
MANDAG DEN 9. JUNI
Kl. 13–14 Ankomst og indkvartering
Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset
Kl. 16.15 Træning med og på redondobolde
v/ Linn Trentel Busch
Hvormange aktiviteter kan der egentlig være, når vi arbejder med den lille bløde redondobold? Det fi nder vi ud af i dette modul, hvor vi skal lade os inspirere og udfordre af en bold. Vi skal bl.a. lave styrketræning på og med bolden. Vi skal spille og lave diverse boldlege og vi skal have pulsen op
samt træne balancen. Alt sammen med bolden som vores rekvisit. Den lille bold med den store effekt.
Kl. 19.45 Den glade vandrer
v/ Søren Jensen
I de senere år er fl ere og fl ere begyndt at vandre. Det var især under coronaepidemiens isolation, at mange fandt ud af, at vandring ikke bare var god motion, men også en lejlighed til at få tankerne på plads og til at møde nye mennesker. Og man bliver glad af at vandre! Det gør man også af at synge, og vi skal i dette foredrag leve os ind i vandringens velsignelser og særpræg ved at synge en række sange, der handler om vandring. En broget blanding af sange – og mange af dem kan synges på vandreturen, hvis man har lyst til det…
TIRSDAG DEN 10. JUNI
Kl. 10.00 De langtidsskuffede
v/ Kenneth Christian Anker Gars
Livsbekræftende historier om de Langtidsskuffede. Kenneth præsenterer på underholdende vis livsperspektiver som vi alle kan spejle os i. Vi skal fx også kende begrebet Den permanente foreløbighedsfornemmelse. Alt sammen krydret med sange fra den danske sangskat.
Kl. 13.00 Velkommen i det grønne
v/ Linn Trentel Busch
“Hvorfor sidde inde, når alt håb er ude!” Vi rykker ud og sammen nyder og anvender naturen som den perfekte ramme for at træne krop, hjerte og hjerne. I uderummet kan vi bevæge os, være nysgerrige og opleve naturen på en ny måde. Vi åbner for sanserne og fællesskabet og bruger terræn, omgivelser og diverse
naturting til at stimulere krop, hjerne og hjerte. Kom med ud i naturen og ind i livet.
Kl. 15.30 Hatha yoga
v/ Linn Trentel Busch
Blid yoga for krop og sind, hvor vi sammen får alle kroppens led bevæget godt igennem. Modulet er inspireret af Hatha yoga som betyder ‘ha’ (sol) og ‘tha’ (måne) hvilket symboliserer de modsatrettede energier. Vi skal således både være kraftfulde og eftergivende. Vi arbejder desuden med balance og åndedræt og visualisering for at skabe ro og nærvær. Vi slutter med en dejlig afspænding.
Kl. 19.45 Harpe og sang
v/ Mariann Mikkelsen
Mariann Mikkelsen er freelance sanger og musiker i mange forskellige sammenhænge – lige fra opera til musical og folkemusik. Hun er uddannet klassisk sopran med topkarakter fra Det Jyske Musikkonservatorium og har været solist i fl ere operaopsætninger og spiller derudover keltisk harpe, klaver og tværfløjte. Denne aften står programmet bl.a. på velkendte årstidssange, sange fra Højskolesangbogen, salmer samt populærmusik.
ONSDAG DEN 11. JUNI
Kl. 8.00 Heldagstur til Tunø
Sammen med vandreholdet sejler vi èn time fra Hou til smukke Tunø. På Tunø vil der være mulighed for at gå med vandreholdet hele dagen eller dele af deres tur. Den lange tur på ca. 7 km går gennem varieret terræn i den nordvestlige del af øen. Frokosten spiser vi sammen ved havnen. Efter frokost går vi en kortere tur omkring den sydøstlige del af øen, før vi drikker kaffe og sejler tilbage til Hou kl. 15.45. Hvis man ikke ønsker at gå med på de to gåture, kan man, på egen hånd, opleve det lille øsamfund, drikke en kop kaffe i Tunø by og evt. besøge fyrtårnet/kirketårnet og det lille museum.
Kl. 18.30 Aftensmad på højskolen
Kl. 19.45 Fællessang fra Højskolesangbogen
v/ Søren Jensen
TORSDAG DEN 12. JUNI
Kl. 10.00 MAleren Van Gogh
v/ Xenia Dalgaard
Xenia Dalsgaard vil fortælle om maleren Van Goghs liv og hans kunst, men også hans menneskesyn, som havde fokus på den udstødte og den som ”det gode selskab” ikke ville have med at gøre.Det er et fortællende foredrag, hvor vi bliver ført igennem hans kunstneriske udvikling og nogle af hans markante motiver. Han var et menneske, som konstant var på livets side, på trods af det barske liv han levede, en livsskæbne som er voldsom, men også nogle værdier som kan inspirere.
Kl. 13.30 Sans
v/ Linn Trentel Busch
Sans er en skøn fusion af sang og dans. Vi spiller musik du kender og kan synge med på, imens vi lærer små koreografi er der udfordre motorik og hjerne. Vi laver bodypercussion og synger så vi mærker at vi lever, både i kanon og A cappella. Musikken kan både spille op til en jive, linedance og vals, så tag aktivt bevægetøj på.
Kl. 15.30 Smarttræning
v/ Linn Trentel Busch
Hjernen er kommandocentralen for al aktivitet, læring, hukommelse og regulering af tanker, følelser og sansning. Men kan vi træne hjernen og dermed holde den frisk? Og hvordan foregår det i praksis. Til smart træning laver vi motoriske øvelser samtidig med at vi stimulerer sanserne og giver kognitive udfordrende opgaver. For når vi øve os på sådanne komplekse færdigheder danner vi nye hjerneforbindelser og det er hemmeligheden bag hjernetræning. Dog er det vigtig at vi har det sjovt imens vi bliver udfordret så til smart træning bliver smilebåndet også rørt. Vi arbejder med farver, tal, bogstaver og meget andet.
Kl. 19.45 Hjerne, hjerte og konkurrence
v/ Rasmus Bak
Vær med på en aften fyldt med sjove lege, spændende konkurrencer og udfordringer for både krop og hjerne. Her er plads til grin, kreativitet og et godt fællesskab – alt sammen i en hyggelig atmosfære!
FREDAG DEN 13. JUNI
Kl. 10.00 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for seniorer 65+ og begrebet bevægeglæde
v/ Linn Trentel Busch
På denne formiddag får kroppen en lille pause. Vi skal have inputs til det gode liv. Hvad ved vi om hvad der sker med kroppen som tiden går, og hvordan lyder det seneste anbefalinger fra sundhedsstyrelsen både vedrørende kost, alkohol, rygning, men også knogleskørhed, kognition, ensomhed og motion.
Den bedste motion, må jo være den du får dyrket! Men hvordan fi nder du ind til din ægte bevægeglæde, som sikrer høj motivation og bæredygtighed. Hør om de 4 glædestyper og lad os sammen refl ektere over hvad der skaber motivation og ægte bevægeglæde.
Kl. 13.30 Folkedans v/ Helle Bak Holvad
Kl. 15.00 Hatha yoga
v/ Linn Trentel Busch
Blid yoga for krop og sind, hvor vi sammen får alle kroppens led bevæget godt igennem. Modulet er inspireret af Hatha yoga som betyder ‘ha’ (sol) og ‘tha’ (måne) hvilket symbolisere de modsatrettede energier. Vi skal således både være kraftfulde og eftergivende. Vi arbejder desuden med balance og åndedræt og visualisering for at skabe ro og nærvær.
Kl. 18.00 Hvidvin i dagligstuen. Herefter afslutningsmiddag med musikalsk underholdning v/ Jazzpop4
LØRDAG DEN 14. JUNI
Kl. 08.45 Morgensamling og derefter afgang