19. – 24. januar 2026
Kursus nr. 4
Standardpris kr. 5.600,-
Midt i mørke januar, rykker vi sammen og nyder gode fortællinger og gode fortællere. Her er kurset for os, der synes, det er spændende, hvilke veje, vi mennesker tager i livet. Hvordan vi håndterer selv alvorlige bump på vejen og måske ligefrem vokser i vendepunkterne? Kom på højskole og lad dig berige og begejstre af gode menneskers livshistorier – mens vi omfavnes af fællessang og gode måltider.
Mød bl.a. Badass-broderisten Trine Runge-Jessen, skuespiller Jørgen Bing, tidl. højskoleforstander Lillian Hjort-Westh, folkemusiker Mette Kathrine Jensen-Stærk og præst og tidl. kulturminister Mette Bock. Derudover skal vi opleve teaterforestillingen ”Det begynder at blive koldt om fødderne” med skuespilleren Hans Rønne.
KURSUSLEDERE:
Louise Brandstrup og Søren Jensen