17. – 22. februar 2025
Kursus nr. 8B
Standardpris kr. 5.650,-
KUN DOBBELT-VÆRELSER ER LEDIGE
(Ønsker du at komme på venteliste til enkeltværelse så ring venligst 86 55 89 44)
Holder du af højskolelivet med fællessang og foredrag? Og holder du af at fordybe dig i maleprocessen og udforske maleriets muligheder? Så er dette kursus lige noget for dig – hvad enten du er nybegynder eller øvet.
Der vil blive arbejdet med den kunstneriske proces fra indtryk og skitse til det færdige maleri. Arbejdet foregår i en atmosfære af åbenhed og gensidig respekt, hvor processen og samtalerne er afgørende.
Vi vil tage udgangspunkt i den personlige oplevelse af natur og landskaber, og derfor må du gerne medbringe et foto af dit eget yndlingssted derude.
Kurset ligger parallelt med et kunst-kursus, som vi undervejs vil dele vores glæde ved kunsten med.
UDFLUGTER
Besøg og rundvisning på Randers Kunstmuseum
MEDVIRKENDE
• Christian Kortegaard Madsen, kunsthist., dir. Museum Jorn i Silkeborg
• Henning Jørgensen, prof.emer. AAU, forfatter, forsknings- ansvarlig på Professionshøjskolen UCN
• Helge Teglgård, højskolelærer og musiker
• Søren Jensen, højskolelærer og musiker
UNDERVISER
Finn Have
KURSUSLEDER
Helle Bak Holvad
Program
MANDAG DEN 17. FEBRUAR
Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering
Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset
Kl. 16.00 Intro til malekursus
v/ Finn Have
Kl. 19.30 Maleværksted
TIRSDAG DEN 18. FEBRUAR
Kl. 10.00 Maleværksted
Kl. 13.30 Film om kunstner Jens Søndergård
Kl. 15.30 Maleværksted
Kl. 19.30 Maleværksted
ONSDAG DEN 19. FEBRUAR
Kl. 10.00 Kunstneren Asger Jorn
v/ Christian Kortegaard Madsen
Asger Jorn (1914-1973) er i dag blandt de internationalt mest indflydelsesrige danske kunstnere. Han var toneangivende i bevægelser som CoBrA, Situationistisk Internationale. Han forfattede bøger, tog initiativ til et museum for moderne kunst og søgte i sit hele virke at beskrive en nordisk åre i den globale visuelle kulturhistorie. Foredraget dykker ned i Jorns virke og univers, fra idéerne til de realiserede projekter, fra arkivet og til det færdige værk.
Kl. 13.15 Afgang Randers Kunstmuseum – Rundvisning ved Finn Have
Vi besøger Randers Kunstmuseum og ser blandt andet L.A. Rings »Sommerdag ved Roskilde Fjord«.
Kl. 19.30 Kunstquiz
v/ Carsten Holvad og Peter Flejsborg
TORSDAG DEN 20. FEBRUAR
Kl. 10.00 Maleværksted
Kl. 13.30 Maleværksted
Kl. 16.00 Kort oplæg med præsentation af fire forskellige kunstnere og deres praksis
v/ Peter Flejsborg
Oplægget bliver udgangspunkt for en debat om kunstneres forskellige verdener, inspiration og opfattelser. Hvad betyder det for kunstværket og det kunstneriske udtryk? Hvad betyder det for os, og hvad det siger os? Skal kunst være smuk, inspirerende, politisk, helende eller provokerende?
Kl. 19.30 Malerne og musikken
v/ Søren Jensen
Hvilken musik hørte de store malere? Havde musik nogen betydning for den kunst, der blev frembragt? Og hvad er egentlig sammenhængen mellem musik og billede? Musik taler jo til øret, mens billeder taler til øjet. Disse spørgsmål bliver besvaret, mens vi hører en masse god og spændende musik og ser på nogle dejlige og interessante billeder fra kunstens brogede verden.
FREDAG DEN 21. FEBRUAR
Kl. 10.00 Maleværksted
Kl. 13.30 Klargøring til fernisering
Kl. 15.00 Farvens mysterier og maleriets magi
v/ Henning Jørgensen
Farver hører stadig til et af de store mysterier for menneskeheden. Ingen har til fulde kunnet forklare den enkelte farves karakter, for det er samspillet mellem dem, der giver den enkelte farve identitet og betydning i maleriet. Udforskning af farverne er reelt malerkunstens mest centrale opgave. Og den løses oftest ikke særlig godt. Men indimellem også fremragende. Det kan enkelte gange blive magisk. Vi ser på både historiske og aktuelle eksempler på denne udforskning af farvens mysterier, ligesom forholdet mellem linje og farve hører til et af maleriets hemmelige elementer.
Kl. 17.45 Fernisering på maleholdets værker
Herefter festmiddag og musikalsk underholdning
LØRDAG DEN 22. FEBRUAR
Kl. 8.45 Morgensamling og afrejse