18.- 23. november 2024

Kursus nr. 47

Standardpris kr. 5.350,-

KUN DOBBELT-VÆRELSER ER LEDIGE
(Ønsker du at komme på venteliste til enkeltværelser så ring venligst 86 55 89 44)

 

Vender man blikket mod Færøerne, Grønland og Island møder man i stor udstrækning noget dansk. Det vidner om, hvad man kunne kalde et skæbnefællesskab.

Vi vil i denne højskoleuge kaste blikket på Nordatlanten, fordi der er nogle værdier, vi kan identificere os med på tværs af grænser og hav.

Temaer vil være de nordatlantiske relationer i fortid, nutid og fremtid, de nordatlantiske områders øgede storpolitiske betydning samt ikke mindst færøsk, islandsk og grønlandsk kunst og kultur.

UDFLUGT
Kunstudflugt til Randers

MEDVIRKENDE
• Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor og centerleder ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.
• Lise Hvarregaard, forfatter, cand.mag., tidligere lektor ved Islands Universitet.
• Lillian Hjort West, foredragsholder, tidl. højskoleforstander.
• Peter Flejsborg, arkitekt, kunsthistoriker.
• Naja Mikkelsen, maringeolog, seniorforsker Kbh. Universitet
• Peter Flejsborg, arkitekt, kunsthistoriker.
• Naja Mikkelsen, maringeolog, Københavns Universitet.
• Bergur Rønne Moberg, lektor Ph.d., Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
• Claus Andreasen, tidl. museumschef på Grønlands Landsmuseum, museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum & Arkiv samt lektor og rektor på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
• Iben Mondrup, forfatter.
• Hanne Odgaard, pianist

Kursusledere:
Eva Marie Bach og Aage Augustinus

Program:

MANDAG DEN 18. NOVEMBER

Kl. 13-15 Ankomst og indkvartering
Kl. 15.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 16.00 Kampen om Arktis i et aktuelt perspektiv
v/ Kristian Hvidtfeldt Nielsen

Arktis – det høje nord – har længe været et omstridt område. Efter afslutningen på Anden Verdenskrig opstod en arktisk renæssance. Den medførte dog ikke bare afkolonisering, udvikling og øget velstand, men var også præget af Den Kolde Krigs bipolare verdensorden. Selv i dag taler man en arktisk ”exceptionalisme”, som understreger det høje nords særlige betydning for resten af verden.

I foredraget fortæller Kristian Hvidtfeldt om centrale begivenheder i områdets lange historie, og han sætter ord på en række forskellige stemmer om og fra det høje nord.

Kl. 19.30 Sangaften med nordatlantisk udblik
v/ Hanne Odgaard & Aage Augustinus

 

TIRSDAG DEN 19. NOVEMBER

Kl. 10.00 En rejse i Islands natur, historie og kultur
v/ Aage Augustinus

Vi skal høre om snedækkede vulkaner, spruttende gejsere, vilde vandfald og sydlandets store landbrugsområde, der var centrum i middelalderens Island. Men foredraget vil også bringe os til Vestmannaøerne, som de fleste husker for det voldsomme vulkanudbrud i 1973, som betød at store dele af byen blev ødelagt af lava og aske. Vi skal også høre om til det nordlige Island med hovedbyen Akureyri.

Sluttelig tager vi til hovedstaden Reykjavik med bl.a. det imponerende koncerthus, Harpa (billedet), tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen i samarbejde med den dansk-islandske kunstner Ólafur Eliasson.

Kl. 14.00 Mulighed for sang fra Højskolesangbogen
v/ Hanne Odgaard

Kl. 15.30 Islandske stemmer – fra sagaerne til moderne islandsk litteratur
v/ Lise Hvarregaard

Efter en introduktion til den islandske fortælletradition og islændingesagaerne trække Lise Hvarregaard linjerne til moderne islandsk litteratur. Herefter fortæller hun om sagatraditionen helt frem til aktuelle islandske forfattere, der bruger af det råstof, en saga er gjort af.

Kl. 19.30 Grønlandske skrøner – Jørn Riel
v/ Lillian Hjort West

Jørn Riel er eventyrer og et spændende og morsomt bekendtskab. Han var uddannet telegrafist og navigatør, hvilket bragte ham til Grønland i 1953, hvor han var udstationeret de følgende 10 år.
Derfra rejste han rundt i verden og slog sig fast ned i Malaysia, hvor han levede med sin familie. Han døde i 2023, – 92 år gammel.

Jørn Riel er mest kendt for de grønlandske skrøner, men han har skrevet meget andet, bl.a. erindringsbogen »Mit livs skrøne«.

 

ONSDAG DEN 20. NOVEMBER

Kl. 10.00 Nordpolen erobret fra luften
v/ Naja Mikkelsen

Nordpolen har altid stået som det ultimative mål i udforskningen af polare egne. I 1897 forsøgte den svenske ingeniør S.A. Andrée at erobre Nordpolen fra luften. Han fløj mod nord fra Svalbard sammen med to andre, men ballonen nødlandede, og den forulykkede ekspedition blev først fundet 33 år senere.

Den norske polarforsker Roald Amundsen ville også prøve at erobre Nordpolen, men da amerikaneren Robert Peary til Amundsens store fortrydelse i 1909 proklamerede at have nået Nordpolen med hundeslæde, måtte Amundsen prøve en anden taktik. Det skete i 1926 med et italiensk bygget luftskib. Luftskibets kaptajn var den italiensk ingeniør Umberto Nobile og Roald Amundsen ekspeditions leder.

Turen over Polpunktet gik efter planen, men Nobile og Amundsen blev rygende uvenner. Derfor ville Nobile gentage flyvningen over Nordpolen og konstruerede derfor et nyt luftskib. Nobile var selv kaptajn og ekspeditionsleder og han nåede Nordpolen i 1928. På returrejsen forulykkede luftskibet, hvilket medførte en storstilet redningsaktion.

Den sygdomssvækkede og økonomisk forgældede Roald Amundsen ville også være med i redningskapløbet. Trods modstand fra mange sider fløj han med en besætning på 5 personer mod Svalbard, men undervejs forsvandt maskinen. Var det en ulykke?

Kl. 13.30 Tilbud om fælles gåtur i lokalområdet

Kl. 15.30 Det nye Færøerne
v/ Bergur Rønne Moberg

Færøerne gennemgår i disse år en forrygende udvikling. Økonomien boomer, befolkningstallet stiger, kulturlivet blomstrer. Turister strømmer til Nordatlanten for at opleve uspoleret natur, unik gastronomi, musik, kunst, design og arkitektur.

Moderne færøsk kultur har fået stor betydning og udgør et selvstændigt bidrag til selvstændighedsudviklingen uden at være politisk og uden at sætte spørgsmål ved selve Rigsfællesskabet. Det nye Færøerne er således meget mere end kædedans, grindedrab og fuglefangst.

Færøerne er fortsat en fiskerination, og nation og sprog er fortsat centrale værdier, men i dag er ”nation building” delvis blevet afløst af moderne kultur og ”destination building” som en moderne form for nationsopbygning. Det handler om turisme, men også om et veludviklet færøsk blik udefra på Færøerne.

William Heinesen som færøsk kulturikon i det nye årtusinde vil blive fremhævet som et af eksemplerne på den nye udvikling.

Kl. 19.30 Film: »Lamb« (Island)

Et barnløst par (Noomi Rapace og Hilmir Snær Guðnason) på en afsidesliggende gård i det bjergrige Island gør en aften et overraskende fund i deres fårehold. Mystikken er til at tage at føle på, men afløses hurtigt af lykke mellem det hårdtarbejdende par. Snart mærker de dog snart konsekvenserne af at gå imod naturens vilje i et foruroligende og atmosfæremættet drama.

Filmen vandt Nordisk Råds Filmpris 2022.

 

TORSDAG DEN 21. NOVEMBER

Kl. 10.00 Færøsk kunst
v/ Peter Flejsborg

Færøsk kunst fra Samuel Jonsen Mikines til i dag, hvor færøsk kunst er helt fremme i forreste række.

Peter Flejsborg fortæller blandt andet om sit venskab med en af Færøernes helt store, nulevende kunstnere, sømanden og eventyreren Trondur Patursson.

Kl. 13.00 Kunstudflugt til Randers
Turledere: Peter Flejsborg, Eva Bach og Aage Augustinus

Eftermiddagstur til Randers, hvor vi skal besøge Sparekassen Kronjyllands hovedsæde. Her vil Peter Flejsborg tage os med ind i den færøske kunster Trondur Paturssons univers på grundlag af sparekassens store samling af den færøske kunstners værker.

Derfra tager vi et lille smut forbi Thorstrappen hvor vi ser Erik A. Frandsens meget omtalte væltede statue »Bar Roma«. Vi slutter eftermiddagen på Randers Kunstmuseum, hvor vi bl.a. skal se Trondur Paturssons populære installation »Kosmisk Rum« samt værker af Ingálvur av Reyni.

Kl. 19.30 Litterær Salon
v/ Eva Bach og Aage Augustinus

 

FREDAG DEN 22. NOVEMBER

Kl. 10.00 Inuits kultur- og bosætning fra 1300 til 1800
v/ Claus Andreasen

Foredraget fokuserer på Thule-kulturens folk (inuit), som kom til Nordvest-Grønland i 1100-1200-tallet, hvor de bl.a. mødte nordboerne, der allerede boede i Sydvestgrønland. Fra Nordgrønland rejste Thule-kulturens folk langs både østkysten og vestkysten. Nordboerne forsvandt omkring 1425, hvorefter inuit havde Grønland for sig selv. Europæere kom til de grønlandske kyster fra 1500-1600-tallet, og i 1721 ankom præsten Hans Egede, hvorefter der blev oprettet danske kolonier på hele Vestkysten.

Foredraget giver et overblik over denne periode, dens kulturmøder og samfundsforandringer blandt inuit. Foredraget bliver ledsaget af billeder med grønlandske landskaber, fortidsminder, mennesker og arkæologiske fund.

Kl. 14.00 Trilogien om Tabita og Vittu
v/ Iben Mondrup

I »Bjørn«, tredje og sidste bog om Tabita og Vittu, er Tabita på vej til Grønland for at blive genforenet med sin mor. Hun ved ikke, at hendes bror, Vittu, er i live og også befinder sig i landet.

I Humlebæk er Tabitas adoptivfar Berthel ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab. Hans liv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, han tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark. Nu vil han finde Tabita og Vittu igen. »Bjørn« handler om at finde sin vej i livet, om at kunne leve med de valg, man træffer, og ikke mindst om at kunne overleve de valg, som andre træffer på ens vegne.

I foredraget dykker Iben Mondrup ned i en periode i den dansk-grønlandske historie, hvor mange børn blev bortadopteret til danske familier mere eller mindre lemfældigt. Det havde store konsekvenser, ikke mindst for børnene.

Kl. 17.30 Et glas hvidvin i dagligstuen
Kl. 18.00 Festaften

 

LØRDAG DEN 23. NOVEMBER

Kl. 09.00 Kort morgensamling – herefter afrejse.