15. – 20. juni 2026

Kursus nr. 25 (Dette kursus erstatter fodboldkursus)

Standardpris kr. 5.950,-

VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)

Oplev Østjyllands natur og kultur fra første række i denne dejlige sommeruge, som byder på tre spændende udflugter:

Først skal vi en hel dag til Samsø og bl.a. besøge idylliske Nordby, udsigtspunktet Issehoved, Ballebjerg, de stemningsfulde havne Langøre og Ballen. Senere skal vi på heldagstur til Søhøjlandet, hvor vi skal besøge Himmelbjerget, gå over Den genfundne bro, opleve Gammel Rye Kirke og nyde udsigten fra toppen af et af Danmarks højeste naturlige punkter: Ejer Bavnehøj.

Endelig skal vi en eftermiddagstur til Aarhus og besøge det moderne Aarhus Ø, det imponerende kulturhus og bibliotek DOKK1 samt opleve udsigten over Aarhus fra Salling Rooftop.

Hjemme på højskolen venter der forfriskende fællessang, inspirerende morgensamlinger, spændende foredrag, hyggeligt samvær, et slag krolf i parken, strandtur og – selvfølgelig – masser af varm og levende højskolestemning.

MEDVIRKENDE
• Søren Jensen, højskolelærer, historiker og musiker
• Helge Teglgård, højskolelærer og musiker
• Linn Trentel Busch, fysioterapeut og højskolelærer
• Mandhatten v/ Jørgen Andersen
• Ole Sørensen, medl. af bestyrelsen i Naturpark Svanegrund og tidl. naturvejleder
• Revysangens genklang v/ sanger Birgitte Antonius og pianist John Skou

UDFLUGTER
Heldagsture til Samsø og Søhøjlandet samt halvdagstur til Aarhus

KURSUSLEDERE:
Helle Bak Holvad og Carsten Holvad

 

Program

 

MANDAG DEN 15. JUNI

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller

Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 16.15 Østjylland på kryds og tværs
v/ Carsten Holvad

Velkommen til skønne Østjylland. Med udgangspunkt i Rude Strand Højskole vil I få en indføring i det østjyske, og hvad området har at byde på.

Kl. 19.30 Revysangens genklang – Revyunderholdning med viser og sketches fra 175 års revy

I første afdeling byder duoen Revysangens Genklang på en lille tidsrejse i revyviser, hvor publikum får en tur down memory lane og helt op til nutiden. Viser man kan synge med på, grine af eller få nostalgiske tilbageblik. Fra Dagmar Hansen, Osvald Helmuth, Lisbet Dahl med flere. I anden afdeling er det tid til et lille revyshow, hvor man aldrig kan vide hvad der sker. Sketches, monologer, sange og sjove karakterer – ligesom vi kender det fra revyverdenen. Gammelt og nyt, sjov og eftertænksomhed.

 

 

TIRSDAG DEN 16. JUNI

Kl. 8.45 Busafgang til Hou havn – Heldagstur til Samsø

Bustur rundt på den dejlige ø med dets afvekslende landskaber. På rundturen skal vi besøge øens smukkest beliggende landsby, Langør ved Stauns Fjord og videre til øens nordspids med gåtur ved Issehoved. Vi gør ophold i Nordby, der er præget af gadekær, stråtækte bindingsværkhuse og stokroser og små kringlede gyder med hyggelige forretninger. Vi sejler retur fra Sælvig kl. 15.45.

Kl. 19.30 Oplæg og samtalesalon om ord og sprog
v/ Helle Bak Holvad

Ord er det særlige ved mennesket. Det der gør os til mennesker. Men også det der kan få os til at virke umenneskelige på andre. Ord kan være opbyggende, og ord kan virke ned brydende. Vi kan aldrig være ligeglade med ord, for de har deres egen kraft.

 

ONSDAG DEN 17. JUNI

Kl. 10.00 Naturpark Svanegrund
v/ Ole Sørensen

Rude Strand Højskole ligger i første parket med udsyn til Naturpark Svanegrund, der med sine 84.000 hektar er Danmarks største naturpark. Naturparken dækker havområdet mellem Odder-, Samsø-, Hedensted og Odder Kommuner. A.P. Møllerfonden bevilligede i oktober 2025 110 mio. kr. til naturparken. Midlerne skal først og fremmest gå til at forbedre havmiljøet gennem naturgenopretningsprojekter, men også til at formidle områdets fantastiske natur og kulturhistorie og give øgede muligheder for at opleve området. Ole Sørensen, Fondsbestyrelses medlem i Naturpark Svanegrund og tidligere Naturvejleder på Odder- og Moesgaard Museum vil denne formiddag fortælle mere om Naturpark Svanegrund og om de spændende planer for området.

Kl. 13.30 Mulighed for gåtur el. Sans
v/ Linn Trentel Busch

Kl. 15.30 Sange om havet
v/ Helge Teglgård

Vem kan segla foruten vind, en sømand har sin enegang, Havet omkring Danmark, Over havet under himlen… Listen af sange om havet er uendelig: det vand, der umiddelbart omgiver os, det verdenshav, som kalder og lokker med både eventyr og forlis, myter om sirener og havfruer, om stærke stolte søfolk, om udvandringen til den nye verden – eller havet som symbol for længsel og det ubevidste. Vi tager et godt greb i vores egen sangbog og i andre samlinger af shanties og popsange, vi står til søs, sætter sejl og synger os ud på bølgen blå.

 

Kl. 19.30 Fra ønskekoncert til beat og bodega-hørm
v/ Søren Jensen

Dansk popmusik fra 1945 og 30 år frem. Syng med på de populære landeplager og hør om de personer, der har præget den danske populærmusik i tidens løb. Navne som Otto Leisner, Gustav Winckler, Johnny Reimar og mange, mange andre. Følg udviklingen fra radioens ønskekoncert – over pigtråd og beat – op til dansktop og danskrock. En udvikling, der viser et lille land uden den store betydning for musikkens generelle trends, men ofte dygtigt til at kopiere, og gerne helt nede på jorden – og allerhelst med et smil og en frisk bemærkning! Vi afslutter i midten af 70’erne, hvor den danske rock fandt sine egne ben, mens dansktoppen langsomt blev forvist til bodegaernes jukeboxe.

 

TORSDAG DEN 18. JUNI

Kl. 10.00 På toppen af Danmark med sang – Heldagstur til Søhøjlandet
v/ Helge Teglgård og Søren Jensen

VI skal på tur til Søhøjlandet og opleve højdepunkter – både i landskab, natur, sang og historie. Første punkt er Gammel Ry Kirke, som har spillet en central rolle i det Østjyske, både som samlingspunkt for pilgrimme, og senere som rammen om kroningen af Christian d. 3. og dermed indførelse af den lutheranske tro i Danmark. Kirkens lange historie har i øvrigt givet kirken en helt særlig arkitektur med adskillelse af kirkeskib og tårn. Herfra kører vi til Himmelbjerget, hvor vi dækker op til vores medbragte frokost. Vi nyder den vidtstrakte udsigt fra tårnet og synger sange af Blicher og Grundtvig, som knytter sig til de talrige folkemøder i forbindelse med indførelse og fejring af Grundloven. Et stenkast fra selve bjerget ligger Himmelbjerggården, af de fleste kendt som anbringelsessted for børn og unge med forskellige sociale/psykiske vanskeligheder. Nu er den blevet nænsomt restaureret og fungerer som inspirationscenter for bæredygtighed. Vi får en præsentation af centrets mange aktiviteter ved leder Aslaug Færch og kvitterer med en sang. Sidste stop på turen er Ejer Baunehøj  tredjehøjeste naturlige punkt. Her hører vi historien om den lange proces, der skulle til for at blive enige om den placering, tager et blik fra udsigtstårnet, og mon ikke vi synger ”Langt Højere Bjerge” netop på dette sted. Her bliver kaffen også serveret, inden vi triller hjem til vores højskole.

Kl. 19.30 Mandhatten
v/ Jørgen Andersen

Siden 2001 har herreensemblet Mandhatten fra Kolding underholdt med jazz, folk, verdensmusik, dansk, nordisk og klassisk – a capella.

 

FREDAG DEN 19. JUNI

Kl. 10.00 Bevæg dig, bevar dig – Danmark
v/ Linn Trentel Busch

Hvordan har den danske bevægelseskultur formet sig og formet os? I dette foredrag ser vi på udviklingen fra da idræt blev organiseret og blev en del af vores fælles kultur- og foreningsliv til modebølger, tendenser og nytænkning. Op igennem tiden til i dag med helt andre krav, vilkår og interesser. Hvordan står det til med den frivillige foreningskultur? Er fællesskabet og foreningslivet truet? Hvordan formår og forstår vi at nytænke bevægelse, hvis vi fortsat ønsker bevægelse som en del af den danske rygrad.

Kl. 13.15 Busafgang til Aarhus
v/ Carsten Holvad

Turen begynder med en spændende rundvisning omkring den nye havnefront, den helt nye Aarhus Ø. Herefter besøger vi DOKK1, som er det nye, imponerende borger- og kulturhus på Aarhus havn. Efter frokosten er der byvandring forbi Aarhus Teater, Aarhus Domkirke og Strøget. Vi skal desuden en en tur i højden på Salling Rooftop med smuk udsigt over midtbyens tage.

Kl. 18.00 Et glas hvidvin i dagligstuen – herefter treretters menu og Musikalsk underholdning v/ The Butterfly Boys

 

LØRDAG DEN 9. MAJ

Kl. 08.00 Morgenmad

Kl. 08.45 Morgensamling

Kl. 09.30 Tak for denne gang