4. – 9. september 2023

Kursus nr. 36A

Standardpris kr. 4.950,-

Kurset er afviklet. Et tilsvarende kursus afholdes i september 2024.

Kan du lide at danse seniordans? Og holder du af højskolelivet? Så får du det hele på dette kursus.

Seniordans er en blanding af traditionel dans, squaredans og linedance til iørefaldende musik. I seniordans har man ikke almindelig dansefatning og skifter partner flere gange i løbet af en dans.

Begyndere såvel som garvede seniordansere vil have fornøjelse af opholdet, der kun kræver én eneste forudsætning: Lysten til at blive budt op!

Ind imellem dansen skal vi også synge sammen og høre inspirerende foredrag.

Ugen byder på en spændende heldagstur til Viborg med domkirken og Dollerup Bakker.

UDFLUGT
Heldagsudflugt til Viborg

MEDVIRKENDE
• Rune Engelbreth Larsen, idèhistoriker og naturfotograf
• Anne Valbjørn Odgaard, forfatter
• Søren Schelling, cand. mag,, sanger og operaformidler
• Helge Teglgård, højskolelærer og musiker
• Louise Brandstrup, højskolelærer og journalist
• Carsten Holvad, forstander

DANSEINSTRUKTØRER
Eva Schmidt og Jytte Rydtoft

KURSUSLEDERE
Helle Bak Holvad og Carsten Holvad

Program:

MANDAG DEN 4. SEPTEMBER

Kl. 13–14 Ankomst og indkvartering
Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 16.15 Seniordans

Kl. 19.30 Fællessang fra Højskolesangbogen
v/ Helge Teglgård

TIRSDAG DEN 5. SEPTEMBER

Kl. 10.00 Den lave revisor og det høje humør
v/ Louise Brandstrup

Mød en lille mand, hvis fantasi rakte til månen, og som insisterede på at le højt mindst tre gange hver dag… Men kan man egentlig beslutte sig for at være i godt humør? Og hvis der sidder en sten i skoen af gammelt nag eller tristesse – hvordan bliver vi da frie for den og fornøjede igen?

Kl. 14.00 Seniordans

Kl. 15.30 Seniordans
Mulighed for valg mellem lettere tilgængelige danse og mere komplicerede danse.

Kl. 17.00 Tilbud om gåtur i lokalområdet

Kl. 19.30 Sangen og Larsen
v/ Søren Jensen


Da Kim Larsen døde i 2018, var der landesorg i Danmark. Han var elsket og blev af mange opfattet som en slags nationalskjald. Men hvad var han egentlig for en slags kunstner, og hvori bestod hans særpræg? Var han en gnaven gavflab eller en godhjertet gårdsanger – eller måske begge dele? Vi vil synge en masse af Larsens sange og prøve at placere ham i den danske kultur.

ONSDAG DEN 6. SEPTEMBER

Kl. 09.00 Heldagstur Viborg


Vi skal i Viborg Domkirke og overvældes af Joakim Skovgaards 2.000 kvadratmeter fresker – en kæmpe billedbibel. Vi kører til Hald Hovedgaard, spiser frokost og oplever De Fem Halder og beskuer betagende landskaber i Dollerup Bakker omkring Danmarks næstdybeste sø, Hald Sø.

Kl. 19.30 Seniordans sammen med vandreholdet

TORSDAG DEN 7. SEPTEMBER

Kl. 10.00 Danmark får 15 naturnationalparker – hvor og hvorfor?
v/ Rune Engelbrecht


Naturen er i krise, men det er besluttet at etablere 15 NATURnationalparker med store dyr, bl.a. vildheste, elge og bisoner på arealer fra 5 til 50 kvadratkilometer. Hvor skal de placeres, hvad er meningen med de store dyr, og hvordan kan det egentlig gavne naturen? Begrebet ”naturnationalpark” stammer fra Rune Engelbreths bøger, og foredraget fokuserer på planerne og debatten om store dyr bag hegn.

Kl. 14.00 Seniordans
Kl. 15.30 Seniordans

Kl. 17.00 Tilbud om gåtur

Kl. 19.30 Operafortælling »Fuglefængeren«
v/ Søren Schelling


En eventyrlig operafortælling frit efter Mozarts Tryllefløjten med musik fra operaen. Papageno er den muntre naturskikkelse, som lever af at fange fugle og sælge dem for god mad og dejlig vin, og som ikke er så meget for det, når tingene begynder at blive besværlige eller farlige. På en ganske almindelig dag bliver han hvirvlet ind i en eventyrlig historie med prinser og bortførte prinsesser, gode og onde herskere, farlige prøvelser, ild og vand og magi.

FREDAG DEN 8. SEPTEMBER

Kl. 10.00 Wanderlust
v/ Anne Valbjørn Odgaard


Når først man begynder at gå, ved man aldrig, hvor man ender. Kunsten at vandre som kilde til velvære og viden. Det at vandre og gå har igennem tiden haft stor betydning for mennesket, og for vores kultur, litteraturen og kunsten. Hvordan er det at vandre forbundet med at skrive? At skabe? Gøre sig nye tanker? Bliv klogere på, hvorfor det er godt at vandre samt hvorfor og hvordan nogle af de store forfattere, kunstnere og tænkere har hyldet vandringen i flere århundreder. Det handler om at sætte farten ned, trække vejret, lære at se vores omgivelser igen. Tag med på denne rejse gennem vandringens mentale og kulturelle historie.

Kl. 14.00 Seniordans
Mulighed for valg mellem lettere tilgængelige danse og mere komplicerede danse.

Kl. 15.30 Seniordans

Kl. 17.45 Danseoptræden

Kl. 18.00 Hvidvin i dagligstuen
Herefter afslutningsmiddag og efterfølgende underholdning ved Aksel Lounge.

LØRDAG DEN 9. SEPTEMBER

Kl. 09.00 Morgensamling – herefter afrejse.