19.-24. august 2024

Kursus nr. 34

Standardpris kr. 5.250,-

VENTELISTE
(Ring venligst 86 55 89 44)

Sensommeren er smuk. Og især med udsigt til Samsø og Tunø og med veloplagte foredragsholdere både ude og inde.

Vi skal opleve alt dét, en dansk højskole er så kendt for: Fællesskabet og fællessangen – den gode udflugt og de mange rare samtaler.

I denne uge kan du møde sangerinden Louise Svane og pianisten Niels Erichsen, Radioværten Karsten Kortbuks og højskolens eget sangkor. Du skal til vinsmagning med køkkenchefen, lære hvordan vi holder vores hjerner friske – og så skal vi på hele to udflugter: En hel dag til Samsø og en eftermiddagstur til Økologiens Have i Odder.

Velkommen til indsigt og udsigt på Rude Strand!

UDFLUGT
Heldagstur til Smukke Samsø
Halvdagstur til Den Økologiske Have, Odder

MEDVIRKENDE
• Aage Augustinus, tidl. højskoleforstander
• Søren Jensen, historiker, pianist
• Louise Svane, sangerinde, livsglædemedarbejder
• Niels Erichsen, pianist
• Kim Mouritzen, køkkenchef Rude Strand Højskole
• Helle Holvad, forstander
• Carsten Holvad, forstander
• Linn Trentel Busch, ergotetapeut og hjernetræner
• Karsten Hansen (Karsten Kortbuks) radiovært, plantageejer

Kursusledere:
Helge Teglgård og Louise Brandstrup

Program

MANDAG DEN 19. AUGUST

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering
Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 16.00 Mød Rude Strand Sangkor
v/ Helge Teglgård

Kl. 19.30 Aftensalon v/ Louise Brandstrup

TIRSDAG DEN 20. AUGUST

Kl. 10.00 Glæden ved at være til
v/ Aage Augustinus


”Er du glad i dag, er dit eget problem, der er nok at være ked af” som Mark Twain sagde. Hør et livsfilosofisk foredrag, der forsøger at indkredse glæden. Det er i virkeligheden ikke så let med glæden: Nutidens tankegang gør, at talen om de gode ting er svær, mens talen om elendighed tilsyneladende falder os langt lettere.

Kl. 13.30 Mulighed for en guidet gåtur eller et spil krolf i parken

Kl. 15.30 Kan vi tæmme og træne vores hjerner?
v/ Linn Trentel Busch


Hjernen er en dovenlars og et vanedyr. Men en dovenlars med et stort potentiale. Dette foredrag handler også om, hvorfor vores hjerne styrer os, som den gør. Men mest af alt får vi ideer til at bryde vanetænkningens magt og inspiration til øvelser, der begrænser grublerier og skaber stjernestunder.

Kl. 19.30 Syng dig sund!
v/ Helge Teglgård


Vi ved alle, det er dejligt at synge. Både for os selv og særligt sammen med andre. Men vi ved også, at sangen kan være indgangen til et bedre velbefindende. Et bedre åndedræt gavner vores fysiske funktioner. Vi giver kroppen et løft ved at fokusere på holdning og bevægelse – og endelig træner vi hjernens evne til fornyelse ved at lære nye sange og melodier!

ONSDAG DEN 21. AUGUST

Kl. 08.30 Heldagstur til Samsø
v/ Carsten Holvad


Vi skal besøge øens smukkest beliggende landsby, Langør ved Stauns Fjord, vi skal spise vores frokost ved Issehoved på øens nordspids og have tid på egen hånd i charmerende Nordby med gadekær, stråtækte bindingsværkhuse og alle de små gyder med hyggelige forretninger.

Kl. 19.30 Vinsmagning
v/ Kim Mouritzen

TORSDAG DEN 22. AUGUST

Kl. 10.00 De 100 salmer
v/ Louise Svane og Niels Erichsen


Sangformiddag med sange fra det nye tillæg til den danske salmebog ”100 salmer”. En dejlig blanding af fortælling, fællessang og koncert. Louise Svane vil guide jer gennem nogle af de nye salmer til Niels Erichsens klaverakkompagnement.

Kl. 13.30 Mulighed for en guidet gåtur eller et spil krolf i parken

Kl. 15.30 Den lave revisor og det høje humør
v/ Louise Brandstrup


Mød en lille mand, hvis fantasi rakte til månen, og som insisterede på at le højt mindst tre gange hver dag… Men kan man egentlig beslutte sig for at være i godt humør? Og hvis der sidder en sten i skoen af gammelt nag eller tristesse – hvordan bliver vi da frie for den og fornøjede igen?

Kl. 19.30 Revysange til tiden
v/ Søren Jensen


Revygenren har til tider haft et lidt blakket ry. På den ene side er den plat, anstrengt, morsom og fungerer bedst, når publikum er lidt småberusede. På den anden side er der også skrevet en lang række revyviser, der stadig holder i dag. Vi skal høre om revyens særpræg og synge med på de gode og sjove sange.

FREDAG DEN 23. AUGUST

Kl. 10.00 Det er vildt godt, når det roder
v/ Karsten Hansen


De vilde blomster hitter, bierne får medlidenhed og insekthotellerne skyder op. Med vanlig veltalenhed sættes fokus på, hvordan vi bedst kan give naturen en hånd på egen matrikel, hvordan en bunke brokkenski kan gøre nytte, og hvorfor far ikke skal slå græs på den anden side af vejen.

Kl. 13.30 Udflugt til Den økologiske Have, Odder

Kl. 18.00 Hvidvin på terrassen
Herefter afslutningsmiddag og musikalsk underholdning og fællessang med The Butterfly Boys

LØRDAG DEN 24. AUGUST

Kl. 09.00 Kort morgensamling – herefter afrejse