30. juni – 5. juli 2025

Kursus nr. 27

Standardpris kr. 5.650,-

VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste – ring venligst 86 55 89 44)

Det er sommer, det er sol, og det er – en hel uge med sang og samvær, højt til himlen og vid horisont, hvor vi vil nyde den danske sommer i alle dens skikkelser.

Det foregår på vores dejlige højskole, og det foregår på tur ud i det blå. Vi skal til søhøjlandet og bestige landets næsthøjeste punkt, Himmelbjerget, hvor vi vil genoplive Blichers idé med sang og madpakker i det grønne.

Vi får besøg af en perlerække af gode fortællere og forfattere, som vil gøre os klogere på så forskellige emner som: hospitalsskibet Jutlandia, asatro, opera, revy, spillemandsmusik og naturmaleri.

Alt sammen i en lækker garniture af serveringer fra vores fremragende køkken.

UDFLUGT
Søhøjlandet og Himmelbjerget

MEDVIRKENDE
• Linn Trentel Busch, højskolelærer
• Martin Ottesen og Ulla Bendixen, komponister, sangere og musikere
• Marco Brodde, naturvejleder og kunstmaler
• Mette Kathrine Jensen Stærk, rigsspillemand, komponist
• Gudrun Gotved, forfatter
• Jesper Gottlieb, Forfatter og komponist
• Søren Schelling, sanger og operaformidler
• Helle Juhl, Forfatter
• Line Broen, Geolog
• René Vase, revyforfatter

KURSUSLEDERE
Helge Teglgård og Søren Jensen

 

 

Program

 

MANDAG DEN 30. JUNI

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering

Kl. 14.45 Introduktion til kurset

Kl. 16.15 Landet rundt i den blå
v/ Helge Teglgård

Hele Danmark er rammet ind af højskolesange, som beskriver land og by, folk og fæ, himmel og hav, geografi og historie. Så vi sætter os bag rattet og kommer syngende hele vejen fra Møn til Skagen.

Kl. 19.30 Længst mulig egen krop
v/ Linn Trentel Busch

Længst mulig egen krop er også titlen på en fagbog om sundhed og alderdom i Danmark. Vi tager med afsæt i bogens temaer hul på samtalen om, hvad der er fakta, erfaring og tendenser i forhold til det at blive ældre i Danmark, både fysisk, mentalt og socialt. Det er ikke et krav, at man har læst bogen for at
deltage. Aftenen bliver en vekslen imellem små oplæg om passager i bogen og efterfølgende gruppesamtaler om bl.a. hukommelsen, indlæring, fordomme, de gode gamle dage og sund aldring.

 

TIRSDAG DEN 1. JULI

Kl. 10.00 Stemmer i Voks
v/ Ulla Bendixen og Martin Ottesen

Ulla og Martin udgør kernen i Sorten Muld, som siden ’95 har sat folkeviser i splinternye musikalske rammer. Her er lyset sat på de kraftfulde sagn og sange, som stadig levede blandt hedens småkårsfolk ved 1900-tallets begyndelse – og på den mand, der viede sit liv til at samle disse folkeminder op, før de endegyldigt forsvandt: Evald Tang Kristensen. Fortællingen flettes sammen med nærværende nyfortolkninger af sangene fra de rå fonograf-optagelser, Tang Kristensen dengang fik optaget.

Kl. 15.30 Landskabet, naturen og fuglene – i streg og farve
v/ Marco Brodde

Alt afhænger af øjnene, der ser. Også landskaber og natur. Gennem tegninger, akvareller og grafik arbejder naturvejleder og kunstner Marco Brodde med at forstå den natur, han er omgivet af i Vadehavet – især på Fanø. Med en nysgerrighed for biologi, litteratur og kunst forsøger han til stadighed at udfordre sit eget syn på landskabet og dets fremtid. Marco Brodde tager os med på en vandring gennem sit billedunivers og sine oplevelser.

Kl. 19.30 Mit musikalske modersmål
v/ Mette Kathrine Jensen Stærk

En fortælling om bogen af samme navn. I 25 år har Mette Kathrine rejst rundt i det ganske land og besøgt spillefolk. En dannelsesrejse, men også et indre og ydre kulturelt landkort over den helt almindelige folkemusik, som mange danskere kender, men ikke tænker over, er ganske særlig. Ud over gode fortællinger fra Povl Dissing og til egns-spillemanden får man også lidt tankestof om ens egen tilstedeværelse i folkekulturen. Et autentisk, inspirerende og rart sted at være.

 

ONSDAG DEN 2. JULI

Kl. 10.00 Den moderne Asatro
v/ Gudrun Gotved

Et foredrag om den moderne asatro, set fra en udøvers synspunkt. De asatroende bliver f ere og flere, men hvem er de egentlig? Gudrun har været asatroende hele sit liv og fortæller ved dette foredrag om baggrunden for denne rekonstruerede livsfilosofi . Hun kommer med eksempler på ritualer og hendes egen personlige praksis, ligesom hun også kommer ind på de kilder, der er til troen. Det er en personlig beretning om hendes liv som asatroende med stor respekt for og accept af andre trosretninger og livsfilosofi er.

Kl. 15.30 På besøg i musikkens maskinrum
v/ Jesper Gottlieb

Jesper er musiker, komponist og lektor i Musikvidenskab. De senere år har han udgivet en stor mængde fællessangs-orienteret materiale bl.a. salme-samlingen Salmeregn med tekster af Simon Grotrian, samt de tre sangbøger: Hov, tiden løber med tekster af Jette Buchanan, 16 nye sange med tekster af Halfdan Rasmussen, og senest Rundt om Tove med melodier til 20 af Tove Ditlevsens digte. Hvad sker der, når en sang bliver til? Vi skal på besøg i komponistens værksted – i musikkens maskinrum.

Kl. 19.30 Rejsen til jordens indre
v/ Line Broen

Jules Verne skrev i 1864 romanen ”Rejsen til jordens indre”, men dengang vidste man ikke meget om, hvordan der egentlig så ud under jordens overflade. I dag er vi heldigvis blevet meget klogere, og det vil geolog Line Broen fortælle om i dette foredrag, der især vil koncentrere sig om den danske undergrund. Vi skal høre om vort fædrelands lange rejse med superkontinenter og klimaændringer fra klodens sydligste egne, til hvor vi ligger i dag.

 

TORSDAG DEN 3. JULI

Kl. 9.00 Heldagstur til Søhøjlandet

Vi stiger på bussen og triller syngende til Himmelbjerget, hvor vi skal spise madpakker og holde en forsinket Skt. Hans med sang og taler – helt i tråd med St. St. Blichers første møder på bjerget i 1840’erne. Der bliver også tid til bjergbestigning eller besøg i isboden eller til blot at nyde en fantastisk udsigt over Søhøjlandet. Vi kører den korte tur til Himmelbjerggården, der mest er kendt som institution for anbragte børn og unge, men i dag er kursuscenter med fokus på menneskers møde og samspil med naturen. Bl.a. holdes hér et ”Naturens grundlovsmøde”, som er en opdatering af tankerne i den oprindelige
grundlov. Fra Himmelbjerggården går turen til Kloster Mølle, hvor vi ser den imponerende gamle papirmølle og indtager medbragt kaffe og kage.

Kl. 19.30 En tur i operaen
v/ Søren Schelling

En uhøjtidelig indføring i operaens fascinerende verden. Mød forførere og fuglefængere, vidunderbørn og verdensstjerner, og mærk suset fra mere end 400 års operahistorie. Foredraget kædes sammen af et live koncertprogram af populære operauddrag. Publikum inviteres også til selv at synge med og give den som operasangere.

 

FREDAG DEN 4. JULI

Kl. 10.00 Krig, kald og kærlighed
v/ Helle Juhl

Under Koreakrigen vakte det danske hospitalsskib Jutlandias indsats stor opsigt. Det skyldtes ikke mindst sygeplejerskernes humanitære indsats, men i eftertiden blev de næsten glemt. Det har Helle Juhl rådet bod på med bogen Jutlandia. Krig, kald og kærlighed, som foredraget bygger på. Gennem dagbøger,
breve og fotografier kommer vi tæt på sygeplejerskernes møde med krigens gru – men for manges vedkommende også kærligheden.

Kl. 15.30 SKU’ DET NU VÆRE SJOVT?
v/ Rene Vase

Om humor fra Storm P til Ulf P. Hvad griner vi af? Forandrer humor sig med tiden? Og kan man egentlig grine af alt? René Vase, forfatter til teater, comedy og revy i mere end 30 år, indbyder til et underholdende foredrag om humor, baseret på ganske lidt teori – men en frygtelig masse praktisk erfaring.

Kl. 18.00 Vin på terrassen – herefter treretters menu

Kl. 20.00 Musikalsk samvær med Butterfly Boys

 

LØRDAG DEN 5.JULI

Kl. 8.00 Morgenmad
Kl. 8.45 Morgensamling
Kl. 9.30 Afrejse