18. – 23. maj 2026
Kursus nr. 21B
Standardpris kr. 5.750,-
VENTELISTE(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)
Vi går mellem 8 og 12 kilometer hver dag i et tempo, der passer de fleste. I alt fem forskellige vandreture med spændende fortællinger undervejs. Hjemme nyder vi højskolelivet med lækker mad, inspirerende foredrag og fællessang. Vi deler ugen med et Færøerne-kursus, hvilket vil præge ugens program.
Vandreturene:
• En kort introtur i lokalområdet, Rude og Saksild
• Vilhelmsborg – Moesgård og Giber å
• Rude Strand – Hou
• Skanderborg sø – Vester Mølle
• Heldagstur til smukke Tunø.
MEDVIRKENDE
• Helle Bak Holvad, højskoleforstander
• Aage Augustinus, præst og tidl. højskoleforstander
• Kim Sagild, musiker, musikproducer og komponist
• Katrine Willemoes Rasmussen, ph.d., seniorforsker, Psykologisk Institut, AU
• Linn Trentel Busch, højskolelærer
• Søren Jensen, højskolelærer
• Eva Marie Bach, tidl. højskoleforstander
• Helge Teglgård, højskolelærer
• Hanne Odgaard, pianist
• Chorus Aros v/ Dennis Christoffer Bang Fick
• JazzPop4 v/ Ole Ammitsbøll Hermansen
KURSUSLEDER:
Carsten Holvad

Program
MANDAG DEN 18. MAJ
Kl. 13–14 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset
Kl. 16.15 Vandring lokalt Rude Strand og Saksild
Kl. 19.30 Fællessang fra Højskolesangbogen
v/ Hanne Odgaard og Aage Augustinus
TIRSDAG DEN 19. MAJ
Kl. 10.00 Selvbiografisk hukommelse
v/ Katrine Willemoes Rasmussen

Erindring hænger uløseligt sammen med vores evne til at skabe sammenhæng og relationer. Hvordan fungerer vores erindring i grunden? Er der perioder, vi husker bedre, og hvad sker der med hukommelsen, når vi bliver ældre?
Kl. 13.00 Vandretur – Vilhelmsborg – Moesgaard – Giber Å

Vi skal vandre gennem Vilhelmsborg skov langs den smukke Giber å til Skovmøllen. Turen ender ved Moesgaard Museum. Vi drikker kaffe undervejs.
Kl. 19.30 Korkoncert v/ Chorus Aros

ONSDAG DEN 20. MAJ
Kl. 08.45 Heldagstur til Tunø

Vi kører med bus til Hou havn, hvorfra sejlturen tager 1 time til Tunø. Den bilfri ø med sine ca. 80 beboer, er en del af Odder kommune. Her starter vi med at vandre en god tur oppe på klinten langs kysten på ca. 6 km. Vi kommer forbi Stenkalven, det nord-vestlige hjørne. Vi kommer op på Nørreklint og fortsætter turen inde midt på øen. Vi ender med en ”Strøgtur” gennem Tunø by og ved havnen spiser vi vores frokost. Efter en god pause er der mulighed for at opleve resten af Tunø på en vandretur på ca. 4 km, hvor vi kommer igennem ”urskoven” og videre langs kysten til den østlige ende og campingpladsen. Vi drikker vores kaffe før vi tager færgen retur til Hou.
Kl. 19.30 Kim og Caminoen
v/ Kim Sagild

Efter et langt liv som musiker, komponist, producer og projektmager blev det at gå Caminoen, den store passion. Siden 2003 har Kim hvert forår pakket rygsæk og stave. Rejsen er gået til Spanien og Caminoen – Europas ældste pilgrimsrute – hvor endemålet er den store katedral i Santiago de Compostela. På de lange ture blev en række sange født, som blev udsendt på et album i efteråret 2013. Albummets titel er ”GÅ”, og er hans debutalbum – en hyldest til Caminoen og til det at gå. Sidenhen er adskillige albums kommet til. En aften med Kim Sagild er en rejse med beretninger om og billeder fra Caminoen tilsat de sange, der er skabt på vejen til “verdens ende”.
TORSDAG DEN 21. MAJ
Kl. 10.00 Glæden ved at være til
v/ Aage Augustinus

Et litterært/livsfilosofisk foredrag, der vil forsøge at indkredse glæden. Det er i virkeligheden ikke så let med glæden: Nutidens tankegang gør, at talen om de gode ting er svær, mens talen om elendighed tilsyneladende falder os let. Glæden er blevet overladt til børn, spejdere, tumper og naturfolk. Det er nærmest som om, man skal være dum for at være glad og naiv. Eller som Mark Twain lader en person sige: ”Er du glad i dag, er dit eget problem, der er nok at være ked af”.
Kl. 13.00 Vandretur Rude Strand – Hou

Vi vandrer til Egmont Højskolen i Hou, hvor vi får fortælling om højskolens fl otte koncept og Danmarks socialhistorie via kunstneren Jørn Bies imponerende vægmaleri på 20×4 m2. Vi kører med bus tilbage til højskolen.
Kl. 17.15 Aftensmad
Kl. 18.15 Afgang til Aarhus Teater
Kl. 19.30 Barbara – forestilling på Aarhus Teater

Sigrid Johannesen giver et nyt nordatlantisk perspektiv på Jørgen-Frantz Jacobsens klassiker Barbara, hvor den danske teolog Poul bliver besat af Barbara, en mystisk femme fatale fra Thorshavn. Johannesen væver
færøsk folketro og vild natur ind i historien, der udforsker kærlighedens destruktive kraft. Scenograf David Gehrt og et stærkt skuespillerhold, med Marie Boda som Barbara, leverer en intens og fængende forestilling.
FREDAG DEN 22. MAJ
Kl. 10.00 Heldagstur til Skanderborg Sø og Vester Mølle
Vi går langs søen og gennem smukke Skanderborg by. Undervejs hører vi fortællinger om byen og om skanderborgenserne. Vi får serveret frokost undervejs og fortsætter til Vestermølle, hvor vi drikker vores kaffe.
Kl. 17.45 Hvidvin i dagligstuen – herefter afslutningsmiddag med musikalsk underholdning v/ JazzPop4

LØRDAG DEN 23. MAJ
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 08.45 Morgensamling
Kl. 09.30 Tak for denne gang
