3. – 8. august 2026

Kursus nr. 32

Standardpris kr. 5.950,-

VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)

Kom og syng dig ind i højsommeren! Vores – efterhånden traditionsrige – uge med maratonsang udfolder sig denne gang midt i den skønneste del af sommeren. Det giver naturligvis anledning til at besynge alt det,  den danske sommer repræsenterer af blæst og bølger, havvand og høje himle.

Men vi kommer også ud i alle andre hjørner af vores kære højskolesangbog, med god hjælp fra dem, som selv har fingrene dybt nede i den kulturelle og musikalske bolledej. Nemlig de komponister, som selv har bidraget til bogen, de praktikere, som på daglig basis leverer formidling af sange på højskole og efterskole – og dem som bare elsker sangen.

Og så kan vi på denne årstid også bryde ud i sang under åben himmel. Alt sammen i en garniture af lækre måltider, masser af gode samtaler og godt selskab.

UDFLUGT :
Tur til Mariendal strand

MEDVIRKENDE :
• Helle Bak Holvad, højskoleforstander
• Arta Ghavami, komponist og kulturformidler
• Jan Rørdam, musiker og komponist
• Jens Johansen, kordirigent og arrangør
• Kirstine Birk og Cathrine Klit, sangere og sangskrivere
• Jacob Tybjerg Vestager, højskolelærer og komponist
• Erik Sommer, komponist, tidl. højskoleforst., komponist
• Anders Laugesen, radiovært og forfatter
• Anne Meyer, efterskolelærer på Brøruphus Efterskole

KURSUSLEDERE:
Helge Teglgård og Søren Jensen

 

 

Program

 

MANDAG DEN 3. AUGUST

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller

Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 16.15 Kom godt i gang med en sang – v/ Søren Jensen
Vi sætter den glade versefod forrest og lukker op for lyden af vores store fælles kor, så vi er klar til en hel uge med megen sang.

Kl. 19.30 Forstanderens Favoritter
v/ Helle Bak Holvad

Hvilke sange sætter det største spor i et aktivt liv både som efterskole- og højskoleforstander? Vores højskolesangbog er jo i høj grad en manual over, hvordan både pædagoger, poeter og filosoffer har villet præge vores liv og fællesskaber med såvel store tanker som helt jordnære anvisninger. Hér får vi nogle af de vigtigste bud på den gode sang.

 

TIRSDAG DEN 4. AUGUST

Kl. 10.00 Højskolesangbogen – et landkort over liv
v/ Arta Ghavami

I denne sangtime bevæger vi os gennem Højskolesangbogen som et landkort over liv. Én fortælling i bevægelse, adskillige ruter, der krydser hinanden. Fælles for sangene er, at de giver livet form. De er skrevet i bestemte tider og sindstilstande og bærer stadig den tid i sig. Når vi synger dem, bevæger vi os ind i den stemning og det indre landskab, de er undfanget i. Midt i sangtimen står Nordisk Hymne – en nutidig hymne skrevet ind i vores tid og et fælles nordisk klangrum. Her bliver vi i sangen og i stemmen for at forstå den. Ikke gennem forklaring, men gennem fællessang. Sangtimen er en vandring gennem lys og mørke, det der formes, det der gives videre, og det der får lov at hvile. Ikke mod et mål, men gennem et fælles rum. Kl. 13.30 Mulighed for fysisk aktivitet

Kl. 15.30 Hvorfor synger man aldrig…?  v/ Helge Teglgård
Der er 601 sange i højskolesangbogen, og der er stadig en ordentlig bunke sange, som aldrig helt kommer frem i lyset. De er måske lidt besværlige at lære, i en forkert tonehøjde, for lange eller for korte – indtil man lige får dem lært. Så det vil vi gøre; vi tager fat på en godt gemt skatkiste af smukke, værdifulde sange, som bare lige skal ha’ en hjælpende hånd.

Kl. 19.30 Sange for børn – og andre mennesker
v/ Jan Rørdam

Højskolesangene er populære og sangbare, men der fi ndes også sange, der ikke er med i Højskolesangbogen! Fx sange fra TV. Mød en komponist, der har skrevet musik til et utal af TV-programmer, bl.a.  julekalendere og Bamses Billedbog. Det er komponisten, guitaristen og produceren Jan Rørdam, der siden 80’erne har lavet populære sange med sin daværende kone, Alberte Winding, men også reklamemusik, filmmusik og anden musik i samarbejde med bl.a. Sigurd Barrett, Thomas Winding, Lis Sørensen, Zirkus Nemo og mange, mange fl ere! Jan vil fortælle om tilblivelsen af musikken, og vi skal synge sange fra Albertes albums, Bamses Billedbog og julekalendermusik med bl.a. Pyrus. Og Jan vil også tale om, hvad der egentlig kendetegner en god melodi, hvad der har inspireret ham, og hvordan man laver melodier til børn.

ONSDAG DEN 5. AUGUST

Kl. 10.00 Et liv med kor
v/ Jens Johansen

Mød en af landets største og mest erfarne kapaciteter inden for rytmisk korsang! I over 50 år har kordirektion været en vigtig del af Jens Johansens liv. De sidste 35 år som leder af det anerkendte og prisvindende rytmiske kor, ”Vocal Line”. Jens har øvet med og dirigeret kor ved et utal af arrangementer, korweekends og festivaler. Både på amatørplan og professionelt plan. I dette foredrag vil Jens fortælle om arbejdet med kor, valg af repertoire, indstuderingspraksis og meget mere. Men vigtigst af alt: Vi skal synge!

Kl. 14.30 Sang i det fri
v/ Søren Jensen og Helge Teglgård

Vi stiger på bussen og kører den korte tur til Mariendal Strand, hvor vi har både skov og strand helt tæt på. Og det er netop det, vi vil besynge på turen: Al den skønne natur, som omgiver os – og den kystlinje, som er en kæmpestor del af vores fælles historie og geografi . Der bliver mulighed for en kort gåtur blandt bølger og bøgetræer, inden vi pakker vores medbragte kaffebord ud.

Kl. 19.30 Songbirds v/ Cathrine Klit og Kirstine Birk

Songbirds bestå r af de to sangerinder og sangskrivere, Cathrine Klit og Kirstine Birk. Deres sange er som små fi ne postkort, der byder på fortællinger i et lydunivers, hvor vokalarrangementerne har en lækker musikalsk indpakning af guitar, ukulele og percussion indenfor genrer som folk, country, pop og R’n’B. De to sangere vil tage os med en tur i de engelsksprogede fællessange.

 

TORSDAG DEN 6. AUGUST

Kl. 10.00 Hvorfor skal vi synge Grundtvigs Sange?
v/ Jacob Tybjerg Vestager

Når vi skal synge Grundtvigs sange og salmer i dag, er det, fordi de kan bidrage til vores forståelse af livet, simpelthen. Der er ingen svar på meningen med livet, men Grundtvig giver mange gode bud. Har vi noget at betyde? Og forstår vi betydningen af det, Grundtvig har skrevet? Det er ikke sikkert, at man forstår det hele på en gang, men mon ikke også det er en del af pointen? Grundtvig var i konstant bevægelse og ændrede syn og holdning med jævne mellemrum. Og sådan må det være. Når man er i bevægelse, ændrer tingene sig omkring én. Grundtvig mener, at vi er forpligtede af livet. Vi skal glæde os over livet og være opmærksomme på de ”dybe længsler”, der rækker ud over hverdagen. Vi skal alle leve et værdigt liv. Man kan sige, at det ikke gælder om, hvad du er, men hvem du er!

Kl. 13.30 Mulighed for gåtur m. sang eller sangsalon

Kl. 15.30 ”Thi hjertesproget er vers og sang …”
v/ Erik Sommer

Sådan står der i ”Den danske Sang”. Og netop vers og sang giver Højskolesangbogen den styrke og kraft, som vi mærker i fællesskab, når vi synger sammen. Sang skaber glæde, men fællessang skaber fælles glæde! Det er her, i mødet mellem fortællingerne, sproget, poesien og musikken, at sangene opstår og lever. Vi skal kigge nærmere på nogle af de mange fortællinger og baggrunde og også gå lidt på opdagelse i komponisternes værksteder.

Kl. 19.30 Sange om krig og fred v/ Søren Jensen
Gennem tiden har man brugt musik og sange til at stimulere krigsstemningen, men også sunget sange med håb om fred. Tænk bare på en frisk march som ”Dengang, jeg drog afsted” og en lyrisk sang som ”Kringsatt
av fi ender”. Eller Halfdan Rasmussens køkkenhave-pacifistiske ”Noget om helte”. Vi skal synge en række kendte og mindre kendte sange om krig og fred og måske fi nde ud af, hvordan de påvirker folkets kampvilje!

 

FREDAG DEN 7. AUGUST

Kl. 10.00 Sangens vinger
v/ Anders Laugesen

Anders elsker at synge og fortælle historier og vil gerne dele det med os andre. Vi medbringer sange med betydning for os hver især. Og for os sammen. For der kan være stor kærlighed i en sang – ja, sangen
kan sige meget mere end ord, hvis man giver den lov. Sange har hjulpet os til at fi nde vej gennem livet. Til at få øje på glemte følelser. Den tilbyder et poetisk blik på verden, og så er sange og salmer med til at formulere de livserfaringer, der ellers kan være så vanskelige at få beskrevet.

Kl. 13.30 Mulighed for gåtur m. sang eller sangsalon

Kl. 15.30 Sange fra efterskolelivet
v/ Anne Meyer

At synge med unge mennesker er noget helt særligt! Når eleverne kommer til Brøruphus Efterskole, har en del kendt til fællessang og Højskolesangbogen, mens andre måske første gang i deres liv møder dette særlige sangfællesskab. I en tid, hvor selviscenesættelsen kan spænde ben for selvforglemmelsen, er det vigtigt at minde vores unge om, at der fi ndes noget, der er større end os selv – et fællesskab, hvor de kan glemme tid og sted. Ud over de personlige favoritter skal vi også synge sangen ”Med verden i mit hjerte”, som blev skrevet til Efterskoleforeningens 100-års jubilæum.

Kl. 18.00 Et glas hvidvin i dagligstuen – herefter treretters menu

Kl. 20.00 Bal med Butterfly Boys

 

LØRDAG DEN 8. AUGUST

Kl. 08.00 Morgenmad

Kl. 08.45 Morgensamling

Kl. 09.30 Tak for denne gang