10. – 15. marts 2025
Kursus nr. 11
Standardpris kr. 5.850,-
VENTELISTE (ring venligst 86 55 89 44)
En klog kvinde sagde engang, at man ikke får mest ud af livet ved at leve i 100 år, men ved at leve hvert minut. Spørgsmålet er bare, om det er muligt? For hvad sker der, når idealerne og de bedste intentioner møder virkeligheden?
På dette kursus udforsker og diskuterer vi tilværelsens udfordringer i stort og småt. Hvor meget kan vi selv styre og planlægge, og hvorfor vælger vi, som vi gør? Er der en dybere mening med det hele?
Her er en forårsuge ved Østjyllands smukke kyst med masser af inspiration, fortællinger og fællessang.
Mød bl.a. journalist Mette Vibe Utzon, Ph.d. i psykologi og sociologi Peter Clement Lund, forfatter og tv-vært Mikael Kamber, fhv. ambassadør, Friis Arne Petersen, journalist Bjørg Tulinius og forfatter Hanne Marie Houkjær.
Kurset inviterer på en heldagsudflugt til Christiansfeldt.
UDFLUGT
Heldagstur til Christiansfeld
MEDVIRKENDE
• Bjørg Tulinius, forfatter og journalist på Kristeligt Dagblad
• Hanne Marie Houkjær, forfatter og teolog
• Mette Vibe Utzon, journalist og radiovært på Radio IIII
• Peter Clement Lund, post.doc., Aalborg Universitet
• Mikael Kamber, nyhedsvært på TV2, tidl. mediedir. i DR
• Friis Arne Petersen, tidl. dansk ambassadør i USA, Kina og Tyskland
• Anne Svennesen, guide, Brødremenigheden i Christiansfeld
• Hanne Odgaard, pianist
• Orkesteret Akselerators v/ Aksel Nørgaard
• Louise Brandstrup, højskolelærer
KURSUSLEDERE
Jørgen Koldbæk og Aage Augustinus
Program
MANDAG DEN 10. MARTS
Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering
Kaffe, te og boller
Kl. 14.30 Præsentation og intro til kurset
Kl. 15.30 Håbets mulighed i en kriseramt verden
v/ Bjørg Tulinius
Det kan virke, som om kriserne står i kø i vores tid: klimaudfordringer, mistrivsel samt krigsopdateringer fylder nyhedsbilledet. Troen på fremskridtet kan derfor virke både banal og illusorisk. Så hvor søger man trøst og opmuntring? Det har journalist og forfatter Bjørg Tulinius talt med en lang række af verdens førende filosoffer og tænkere om, og i foredraget fortæller hun om deres bud på både håb og handling.
Kl. 19.30 På krydstogt i Højskolesangbogen – danskernes drømmebog
v/ Hanne Odgaard og Aage Augustinus
Højskolesangbogen har gennem mere end 100 år været den sangbog, der har haft den mest fremtrædende plads i det folkelige landskab. Den har på en måde været det folkelige Danmarks friværdi, som jo er den værdi, der vokser op af den folkelige græsplæne, mens vi sover.
Den seneste udgave af Højskolesangbogen, den 19. i rækken, udkom i 2020. Heri er tilstræbt en balance mellem tradition og fornyelse. Der er det mærkelige ved traditionen, at hvis den ikke fornyes, så dør den. Traditionen består først og fremmest i at synge. Fornyelsen i, hvilke sange, man synger.
TIRSDAG DEN 11. MARTS
Kl. 10.00 Grundtvig – dansk kulturs væg-til-væg-tæppe
v/ Aage Augustinus
Grundtvigs betydning for eftertiden er utrolig vidtrækkende – langt mere vidtrækkende end de kredse og bevægelser, der kalder sig grundtvigske. Man kan med nogen ret påstå, at de fl este danskere (med eller mod deres vidende) er påvirket af grundtvigske tanker. Dansk kultur, pædagogik, politik og kirkeliv ville ikke have været det samme uden ham. Med en vis ret kunne man kalde ham dansk kulturs “væg-til-væg-tæppe”. Foredraget vil med udgangspunkt i Grundtvigs liv og værk søge at indkredse det grundlæggende og blivende i hans tænkning. Især hans tanker om folkeoplysning vil blive behandlet.
Kl. 13.30 Mulighed for gåtur eller SANS v/Louise Brandstrup
Kl. 15.30 Vi ku’ det hele
v/ Mette Vibe Utzon
Pressefoto: Agnete SchlichtkrullDe var den første generation af kvinder, der fik eget job, et fag og en karriere, og det kom til at forme deres liv og give det indhold. Hvordan er det så at sige farvel til faget, magten og indfl ydelsen? Det har radio- og tv-journalisten Mette Vibe Utzon spurgt syv stærke kvinder om. Deres fortællinger har hun samlet i bogen ”Vi ku’ det hele”.
Kl. 19.30 Filmaften
v/ Jørgen Koldbæk
ONSDAG DEN 12. MARTS
Kl. 10.00 Meningen med livet – hvis den findes?
v/ Hanne Marie Houkjær
Hanne Marie Houkjær skrev sammen med Johannes Sløk bogen ”Mennesket og verden”. Det førte til et venskab. I dette foredrag vil hun fortælle om mennesket og tænkeren Johannes Sløk. For ham var der et misforhold mellem mennesket og verden. Mennesket passer ikke umiddelbart ind i verden men må tilkæmpe sig en form for mening. Det dannede for ham baggrund for en undersøgelse af det absurde teater. En af de filosoffer, som Sløk læste og formidlede sagde: Livet er en mislig affære, jeg vil bruge mit til at tænke over det. Det gjorde Sløk til en slags motto for sit liv. Det er disse tanker og et levet liv som også var en kamp mod det småborgerlige og en jagt på det autentiske, Hanne Marie Houkjær vil præsentere os for.
Kl. 13.30 Mulighed for gåtur
Kl. 15.00 Sur for en sikkerheds skyld
v/ Mikael Kamber
I mange år har journalisten og nyhedsværten Mikael Kamber beskæftiget sig med begrebet positiv psykologi og ønsket om trivsel, livsglæde og stærke relationer både privat og i arbejdslivet. Han giver os sit bud på, hvorfor det ikke er nok at være ”sur for en sikkerheds skyld”, og hvordan man kan være ”livsglad med vilje”.
Kl.19.30 Omkring Benny Andersen – en lystvandring i Benny Andersens forfatterskab
v/ Aage Augustinus
Særlige temaer vil blive taget frem og blive belyst, bl.a.: Hvad er kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er tiden for en størrelse? Hos Benny Andersen er der inde bag morskaben ofte et eller andet på spil, som er afgørende for vort liv for og med hinanden. Livet er nu engang ikke det værste man har.
TORSDAG DEN 13. MARTS
Kl. 9.00 Heldagstur til Christiansfeld
v/ Jørgen Koldbæk og Aage Augustinus
Christiansfeld blev grundlagt af Brødremenigheden i 1773. Vi får en fortælling om, hvad det vil sige at tilhøre Brødremenigheden ved Brødremenighedens guide Anna Svennesen. Desuden bliver vi vist rundt i den enestående by, hvor Brødremenighedens håndværkere skabte deres eget bud på det perfekte samfund – med fællesskab lighed, oplysning og tolerance imellem byens folk. Den stadig eksisterende Brødremenighed er et vidnesbyrd om en enestående kulturel tradition og historie. Christiansfeld kom i 2015 på UNESCO’s verdensarvliste.
Kl. 19.30 Udlængsel for hjemmefødninger
v/ Hanne Odgaard og Jørgen Koldbæk
Vi danskere bliver ind imellem beskyldt for at være os selv nok og for at vende ryggen til verden omkring os. Men sandheden er jo, at der i mange hjemmefødninger gemmer sig en stor udlængsel, og at vi lige siden vikingetiden har berejst kloden i rigt mål – som det vil fremgå af denne forårsaftens ord og toner.
FREDAG DEN 14. MARTS
Kl. 10.00 Hartmut Rosa – om social acceleration og resonans
v/ Peter Clement Lund
Mange har en fornemmelse af, at tiden går hurtigere og hurtigere. Vi ser stigende mistrivsel blandt alle, men særligt unge mennesker. Politiske bevægelser, modetendenser, sociale forandringer – alting virker til at skifte med en stigende hast. Samtidigt står vi overfor en klimakrise, der presser sig på, men som vi virker de af stand til at gøre noget ved. Hvordan kan vi forstå dette? I dette foredrag skal vi kigge på den tyske sociolog, Hartmut Rosas analyse af samtiden og på, hvad han mener, når vi lever i en socialt accelereret verden, med stigende fremmedgørelse og ulighed. Vi skal også dykke ned i Rosas forsøg på at forklare og svare på disse problemer med det begreb han kalder resonans.
Kl. 13.30 Mulighed for gåtur eller pilates v/ Louise Brandstrup
Kl. 15.30 Fra Skagen til international politik
v/ Friis Arne Petersen
Han voksede op i et fi skerhjem i Skagen, men endte i toppen af diplomatiet som dansk ambassadør i USA, Kina og Tyskland. Hvordan var det muligt? Hvilket livssyn og hvilke værdier og holdninger tog han med fra sin nordjyske baggrund til karrieren i international storpolitik? Det fortæller Friis Arne Petersen om i sin beretning om et usædvanligt liv.
Kl. 18.00 Hvidvin i dagligstuen – efterfulgt af afslutningsmiddag
Kl. 20.00 Musikalsk underholdning
v/ Akselerators
LØRDAG DEN 15. MARTS
Kl. 8.45 Morgensamling – herefter afrejse