29. september – 4. oktober 2025

Kursus nr. 40

Standardpris kr. 5.150,-

KUN DOBBELT-VÆRELSER ER LEDIGE
(Ønsker du at komme på venteliste til enkeltværelse så ring venligst 86 55 89 44)

Kom og spil krolf på Danmarks smukkest beliggende krolfbane.

Vi skal hygge os med det sociale spil på vores egne tre kuperede baner med såvel nemme som udfordrende huller.

Kurset er både for de meget øvede, de lidt øvede, og for dem, der bare har lyst til at lære spillet i fællesskab med andre humørfyldte og  energiske seniorer. Den første kursusdag er der undervisning i slag og spilforståelse for begyndere.

Krolfspillet går hånd i hånd med højskolelivet hos os. Med inspirerende morgensamlinger, god fællessang og foredrag.

Kurset inviterer på en heldagstur til Djursland, hvor vi spiller krolf i Rønde og fortsætter mod Mols Bjerge. Her besøger vi bronzealderhøjene, Trehøje, og triller videre til Ebeltoft, hvor der bliver tid på egen hånd til at nyde den skønne, gamle købstad.

KURSUSLEDERE
Carsten Holvad og Helle Bak Holvad