9. – 14. juni 2025
Kursus nr. 24A
Standardpris kr. 5.450,-
VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste – ring venligst 86 55 89 44)
Tag din cykel med på højskole. Om det er en el-cykel, almindelig cykel eller en mountainbike, er lige meget – så længe den bare er i ”god form” i såvel dæk som gear. Sammen vil vi cykle mellem 40 og 55 kilometer om dagen. To dage bliver vi kørt ud i bus med trailer – og cykler hjem til Rude Strand. Du får en oplevelse af smukke Østjylland, mens vi tramper afsted.
CYKELTURE
- Odder og omegn
- Moesgaard-skovene og til Testrup Højskole
- Omkring Alrø og Sondrup Bakker.
- Sidste dag skal vi omkring Den Genfundne bro og cykler hjem fra Ejer Baunehøj.
Vi får bragt mad og kaffe ud. To heldagsture og 3 eftermiddagsture. Vi ser alle godt ud med cykelhjelm.
Hjemme fortsætter højskolelivet med fællessang, gode foredrag og fremragende mad. Kurset ligger parallelt med et Krop, Hjerne og Hjerte -kursus og et vandrekursus.
MEDVIRKENDE
• Helge Teglgård, højskolelærer og musiker
• Linn Trentel Busch, fysioterapeut og højskolelærer
• Søren Jensen, musiker og højskolelærer
• Xenia Dalgård, sognepræst
• Rasmus Bak, indehaver af Abstrus
• Helle Bak Holvad, højskoleforstander
• Kenneth Gars, højskolelærer
• Mariann Mikkelsen, freelance sanger og musiker
• JazzPop4 v. Ole Amnitsbøl
KURSUSLEDERE
Carsten Holvad og Helle Bak Holvad
CYKELINSTRUKTØR
Dennis Kragh Thomsen
Program
MANDAG DEN 9. JUNI
Kl. 13–14 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset
Kl. 16.15 Cykeltur i lokalområdet – ca. 15 km
Vi starter op med en kort tur rundt i lokalområdet, hvor vi lige ser hinanden lidt an. Vi cykler bl.a. gennem sommerhusområderne omkring Saksild strand og Dyngby strand, samt Dyngby, Bjerager og Rørt.
Kl. 19.45 Den glade vandrer
v/ Søren Jensen
I de senere år er fl ere og fl ere begyndt at vandre. Det var især under coronaepidemiens isolation, at mange fandt ud af, at vandring ikke bare var god motion, men også en lejlighed til at få tankerne på plads og til at møde nye mennesker. Og man bliver glad af at vandre! Det gør man også af at synge, og vi skal i dette foredrag leve os ind i vandringens velsignelser og særpræg ved at synge en række sange, der handler om vandring. En broget blanding af sange – og mange af dem kan synges på vandreturen, hvis man har lyst til det…
TIRSDAG DEN 10. JUNI
Kl. 10.00 De langtidsskuffede
v/ Kenneth Christian Anker Gars
Livsbekræftende historier om de Langtidsskuffede. Kenneth præsenterer på underholdende vis livsperspektiver som vi alle kan spejle os i. Vi skal fx også kende begrebet Den permanente foreløbighedsfornemmelse. Alt sammen krydret med sange fra den danske sangskat.
Kl. 13.00 Cykeltur – ca. 30 km
Vi cykler fra højskolen mod syd til Vejlskoven, hvor vi besøger Ofelias Kilde. Herfra cykler vi til Ulvskov, gennem den vestre del af Odder og tilbage til Rude Strand.
Kl. 19.45 Harpe og sang
v/ Mariann Mikkelsen
Mariann Mikkelsen er freelance sanger og musiker i mange forskellige sammenhænge – lige fra opera til musical og folkemusik. Hun er uddannet klassisk sopran med topkarakter fra Det Jyske Musikkonservatorium og har været solist i fl ere operaopsætninger og spiller derudover keltisk harpe,
klaver og tværfl øjte. Denne aften står programmet bl.a. på velkendte årstidssange, sange fra Højskolesangbogen, salmer samt populærmusik.
ONSDAG DEN 11. JUNI
Kl. 8.45 Cykeltur ca. 50 km
Vi cykler ad små hyggelige veje til Moesgaard Museum og nyder udsigten fra taget af museet. Herfra kører vi gennem Wilhelmsborgskoven til Testrup Højskole, hvor vi nyder vores medbragte frokost. Vi forsætter ad små snoede veje til Odder, bestiger en fi n bakke, hvorfra vi kan nyde udsigten ud over Århus Bugten. Herfra går det nedad til Rude Strand.
Kl. 18.30 Aftensmad på højskolen
Kl. 19.45 Fællessang fra Højskolesangbogen
v/ Søren Jensen
TORSDAG DEN 12. JUNI
Kl. 10.00 Maleren Van Gogh
v/ Xenia Dalgaard
Xenia Dalsgaard vil fortælle om maleren Van Goghs liv og hans kunst, men også hans menneskesyn, som havde fokus på den udstødte og den som ”det gode selskab” ikke ville have med at gøre. Det er et fortællende foredrag, hvor vi bliver ført igennem hans kunstneriske udvikling og nogle af hans markante motiver. Han var et menneske, som konstant var på livets side, på trods af det barske liv han levede, en livsskæbne som er voldsom, men også nogle værdier som kan inspirere.
Kl. 13.00 Cykletur -ca. 40 km
Vi kører med bus og trailer til starten af Sondrup Bakker, hvor vi læsses af. Herfra cykler vi mod Alrø by og oplever denne lille ø i Horsens Fjord. Vi cykler ud på Gyllingnæs og rundt om Lerdrup Dyb. Herfra cykler vi hjem gennem Hads Herred. Vi får kaffe undervejs.
Kl. 19.45 Hjerne, hjerte og konkurrence
v/ Rasmus Bak
Vær med på en aften fyldt med sjove lege, spændende konkurrencer og udfordringer for både krop og hjerne. Her er plads til grin, kreativitet og et godt fællesskab – alt sammen i en hyggelig atmosfære!
FREDAG DEN 13. JUNI
Kl. 9.00 Cykeltur – ca. 45 km
Vi kører med bus og trailer til Den Genfundne Bro. Her går vi en tur og oplever den fi ne seværdighed. Derefter kører bussen os op til toppen af Danmark, hvor vi bliver læsset af ved Yding Skovhøj. Vi cykler på højdedraget til Ejer Bavnehøj, hvor vi nyder frokosten. Hjemturen går det op og ned – mest ned – ad små veje til Rude Strand. Kaffen nydes undervejs.
Kl. 18.00 Hvidvin i dagligstuen. Herefter afslutningsmiddag med musikalsk underholdning v/ Jazzpop4
LØRDAG DEN 14. JUNI
Kl. 08.45 Morgensamling og derefter afgang