11.- 16. november 2024
Kursus nr. 46
Standardpris kr. 5.550,-
Vi vil oplyse denne mørke novemberuge med skønne toner. Vi vil opleve og nyde den klassiske musik på nærmeste hold. Fra de store symfoniske klange til de sarte kammermusikalske udtryk, fra det helt ”klassiske” til det mest moderne tonesprog. Vi får værkgennemgang og præsentation af arbejdet med symfoniorkestret, og vi forbereder besøg i Musikhuset Aarhus, hvor vi bl.a. skal nyde Bruckner´s fantastisk smukke 4. symfoni.
Alt sammen serveret i en garniture af den helt rette højskoleånd med lækre måltider, gode samtaler og naturligvis masser af levende fællessang.
Mød bl.a. Jesper Nordin musikchef for Århus Symfoniorkester.
Kursusledere:
Helge Teglgaard og Søren Jensen
Detaljeret program udkommer ca. et halvt år, før kurset afholdes.