9. – 13. oktober 2023

Kursus nr. 41

Standardpris kr. 4.200,-

Kurset er afholdt

Livet er herligt! Og det skal vi dyrke på fire højskoledøgn, hvor hjerteligheden og humoren er med os igennem sangene, musikken, motionen, de mange forskellige foredrag og morgensamlinger.

Vi skal blandt andet møde hospitalsklovnens røde næse, landevejens riddere og revykunstens tidsbilleder. Og så skal vi – hvem ved – måske både danse og digte!

Velkommen til en lille uges berigelser og berørelser – og en indsigt, du måske ikke vidste, du savnede!

Ugen inviterer på udflugt til Aarhus med rundvisning på Aarhus Rådhus og besøg på Aarhus Ø.

MEDVIRKENDE
• Søren Jensen, historiker og revymusicus
• Carsten Holvad, forstander, Rude Strand
• Leif Fabricius, tekstforfatter
• Carla Osborg, vagabond-forsker
• Nina Gladkowa, hospitalsklovn
• Rude Strand Sangkor
• Jannik Fuglsang, tekstforfatter
• René Vase, tekstforfatter

KURSUSLEDERE
Helge Teglgård og Louise Brandstrup

Program:

MANDAG DEN 9. OKTOBER

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering
Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 16.00 Mød Rude Strand Sangkor
v/ Helge Teglgård

Kl. 19.30 Herlig højskolesang v/ Helge Teglgård

TIRSDAG DEN 10. OKTOBER

Kl. 10.00 Humor for alvor
v/ Nina Gladkova


Med vidunderlig varme og sårbarhed fortæller Nina om sit arbejde som hospitalsklovn. I børnepsykiatrien, på de somatiske afdelinger og hos mennesker med demens. Her flyttes fokus fra smerter, lidelser og sygdom over på de helende kræfter i menneskene.

Kl. 13.30 Mulighed for motion

Kl. 15.30 På landevejen med Carla
v/ Carla Osborg


Søren Kirkegård sagde: ”Mød mennesket, der hvor mennesket er”. Det gjorde Carla Osborg. Ugen efter Hjallerup marked den 31. maj 1990 sluttede hun sig til gruppen af landevejsriddere i Sindal. Carla var afsted i ni måneder for at studere vagabonder på nærmeste hold…

Kl. 19.30 Aftensalon
v/ Louise Brandstrup

ONSDAG DEN 11. OKTOBER

Kl. 10.00 Forstanderens foredrag
v/ Carsten Holvad

Kl. 13.30 Afgang til Aarhus C og Aarhus Ø


Vi skal opleve en spændende rundvisning på Aarhus Rådhus, der er tegnet og indrettet af arkitekten Arne Jakobsen. Og vi skal til den helt nye bydel Aarhus Ø med Lighthouse og Generationernes Hus.

Kl. 19.30 Revysange til tiden
v/ Søren Jensen


Revygenren har til tider haft et lidt blakket ry. På den ene side er den plat, anstrengt, morsom og fungerer bedst, når publikum er lidt småberusede. På den anden side er der også skrevet en lang række revyviser, der stadig holder i dag. Vi skal høre om revyens særpræg og synge med på de gode og sjove sange.

TORSDAG DEN 12. OKTOBER

Kl.10.00 Mændene bag morskaben
v/ Rene Vase og Jannik Fuglsang


Reklametegneren Rene Vase og skolelæreren Jannik Fuglsang påbegyndte deres samarbejde i forbindelse med Århusrevyen i 1995. På hobbyplan. Det kom der Danmarks mest succesfulde revytekst-forfattere ud af. Mød parret bag Danmarks allerstørste revyer og kom bl.a. med bag scenen på Cirkusrevyen.

Kl. 13.30 Mulighed for motion

Kl. 15.30 Jysk lune og lune jyder
v/Leif Fabricius


Kom med på en munter rejse igennem det vestjyske landskab og besøg den særlige egn, der hedder vestjysk humor. Leif har det med at betragte tilværelsen fra vest mod øst, og det plejer det ikke blive særligt kedeligt af. Sagt på godt jysk.

Kl. 18.00 Hvidvin i dagligstuen
Herefter festmiddag og musikalsk samvær med The Butterfly Boys

FREDAG DEN 13. OKTOBER

Kl. 10.00 PH møder Liva
v/ Louise Brandstrup og Helge Teglgård
Mødet mellem tekstforfatteren PH og revystjernen Liva Weel slog i den grad gnister og resulterede i en lang række af revyklassikere, hvoraf en del også har fundet vej til højskolesangbogen. Hér vil vi nyde en god håndfuld af både velkendte og mindre kendte sange.

Kl. 12.00 Frokost – Farvel og tak for denne gang