31. marts – 5. april 2025

Kursus nr. 14

Standardpris kr. 5.550,-

KUN DOBBELT-VÆRELSER ER LEDIGE
(Ønsker du at komme på venteliste til enkeltværelse så ring venligst 86 55 89 44)

Nu er det helt sikkert forår. Og nu inviterer vi inden- og udenfor til dette højskolekursus med plads til alt det gode: Forårskåde foredragsholdere og musikere, gode samtaler, varmt samvær og masser af højskolesang.

Forårsdage på Rude Strand er også mulighed for kaffe på terrassen, et spil krolf i parken eller et frisk havbad fra vores egen fine strand. Forår og fællesskab – en skøn kombination!

Mød bl.a. forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, operaformidler Søren Schelling, sognepræst og fortællerske Xenia Dahlgaard, komponist Erling Lindgren og eventyreren og tryllekunstneren Jesper Grønkjær.

Ugen inviterer på en udflugt til Aarhus med Aarhus Rådhus og Botanisk Have.

MEDVIRKENDE
• Iben Krogsdal, sange- og salmedigter
• Erling Lindgren, komponist
• Jesper Grønkjær, eventyrer og tryllekunstner
• Povl Christian Balslev, organist og klokkenist
• John Andersen, eventyrer og fotograf
• Søren Jensen, musiker, højskolelærer
• Xenia Dahlgaard, præst og fortællerske
• Søren Schelling, cand.mag., sanger og operaformidler

KURSUSLEDERE
Helge Teglgård og Louise Brandstrup

 

Program

 

MANDAG DEN 31. MARTS

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering
Kaffe, te og boller

Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 16.00 Forårssange
v/ Helge Teglgård

Kl. 19.30 Aftensalon
v/ Louise Brandstrup

 

TIRSDAG DEN 1. APRIL

Kl. 10.00 Hold da op, hvad sker der her?!
v/ Iben Krogsdal

Iben vil fortælle om både egne og andres sange og salmer i Højskolesangbogen. Hun vil invitere os ind i sit salmedigterunivers og delagtiggøre os i arbejdet med at forfatte nye salmer i samarbejde med en lang række komponister, og vi skal høre om alt fra sorg og savn til opstandelse og grundglæde. Og så skal vi synge den vigtigste sang, der nogensinde er skrevet på dansk – ifølge Iben!

Kl. 13.30 Mulighed for fysisk aktivitet

Kl. 15.30 Jeg har ikke tid
v/ Povl Christian Balslev

Hvad vil det sige at slå tiden ihjel eller sætte tiden i stå, og hvornår blev vi så afhængige af at styre tiden, at vi endte med at blive slaver af den? Et foredrag med fortællinger, digte og sange, der alle kredser om netop begrebet ”Tid”.

Kl. 19.30 Fra lærling til mester
v/ Heidi Zilmer

Mød bygningsmaleren, der i dag laver luksuriøse tapetdesigns og er ekspert i forgyldning, når fredede ejendomme, herregårde og slotte skal restaureres. Heidi står bag loftsmalerierne og den forgyldte stuk på Jørgensens Hotel i Horsens, og har genskabt de nøgne damer på tapetet i selveste Poul Henningsens hus.

 

ONSDAG DEN 2. APRIL

Kl. 9.00 Ud i det blå med blå
v/ Helge Teglgård

Der er dømt ren lejrskole, når Hr. Teglgård inviterer på bustur i lokalområdet med klaver og sangbøger. Og så holder bussen ofte ind et sted, hvor unge mennesker er med på et møde mellem generationer.

Kl. 12.30 Frokost hjemme på højskolen

Kl. 15.30 Forførelsens vildveje
v/ Xenia Dalgaard

Hvordan møder vi forførelse i livet, i litteraturen, i retorikken, i fi losofi en? Umiddelbart forbinder de fl este af os forførelse med erotiske undertoner. Som en forførerskikkelse a la Don Juan som har haft 1003 kvinder i Spanien. Gennem eksempler fra bl.a. litteratur og sociologi forsøger vi at blive klogere på, hvorfor vi gang på gang går ad forførelsens vilde veje.

Kl. 19.15 I kajak rundt om Grønland
v/ John Andersen

John foretog seks store rejser rundt om Grønland på seks år. Baggrunden for at anvende kajakken var bl.a. at fi nde hidtil ukendte inuit bopladser langs de Grønlandske kyster. Foto-foredraget er en beretning om Grønlands barske natur, hvor meget kan gå helt galt, hvis man ikke lytter til naturens åndedræt.

 

TORSDAG DEN 3. APRIL

Kl. 10.00 I min familie bød man aldrig på kaffe
v/ Louise Brandstrup

Det var noget af en snaps at være barn i en festlig men stærkt serverende familie i Vendsyssel. Og en tragedie at miste sin storesøster til stofferne i 60´erne. Denne sørgmuntre fortælling handler om at få et fremragende liv på trods – og om at skifte kaos ud med kærlighed.

Kl. 13.30 Mulighed for aktiviteter

Kl. 15.30 Med smilet på rejse
v/ Jesper Grønkjær

Kom med forfatteren, tryllekunstneren og selveste livsglæden, Jesper Grønkjær, på en rejse til fjerne egne i verden. Oplev ham gøre afstanden mellem mennesker mindre ved brug af kærlig respekt og en rød næse.

Kl. 19.30 Det forsømte forår
v/ Søren Schelling

En fri mundtlig fortælling af Hans Scherfi gs evigt aktuelle historie om en fl ok skoledrenge, Edvard Ellerstrøm, Mikael Mogensen, Axel Nielsen, Thygesen med øgenavnet Tykkesen m.fl , der terroriseredes af deres sadistiske lærere med den maltbolsje-tyggende lektor Blomme i spidsen.

 

FREDAG DEN 4. APRIL

Kl. 10.00 Tradition og fornyelse
v/ Erling Lindgren

Hvordan skriver man den gode højskolemelodi? Og hvordan holder man den op mod alle de store gamle komponister og deres værker? Kom med indenfor i komponistens kreative værksted.

Kl. 13.30 Mulighed for aktiviteter

Kl. 15.30 Så er der ballade!
v/ Søren Jensen og Louise Brandstrup

 

Upstairs, downstairs. På begge etager har det til alle tider givet en farlig ballade, når drifterne tog over. Vi får en munter historietime fra klunketiden – og følger herefter den stakkels, fattige Anna, hvis videre skæbne blev afgjort, da herremandens søn listede sig ind på hendes kammer…

Kl. 18.00 Hvidvin i dagligstuen, festmiddag og underholdning

 

LØRDAG DEN 5. APRIL

Kl. 08.45 Kort morgensamling og afrejse