
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan du framelde dig lige her:
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet
Nyhedsbrev hver anden måned
Vi vil fremover fortsætte med at sende små og store historier fra livet på skolen. Men altså i et nyt format, hvor det i øvrigt bliver meget lettere at læse på mobiltelefonen.
Ændringen sker desuden, fordi vi har valgt at benytte en ekstern email-platform hos Ubivox, som hermed har opgaven med at sikre, at håndtering af vores og jeres data lever op til aktuel lovgivning. Firmaet, der er dansk, sørger således for, at et nej tak straks respekteres.
Hvis du har booket et kursus, vil højskolens kontor og bogholderi fortsat kontakte dig på mail, hvis du har opgivet denne ved bestilling.
Ny hjemmeside
Vi har fået ny hjemmeside, og samtidig har vi ændret adressen til rudestrand.dk. Vi har opbygget en mere enkelt side med et moderne udseende, hvor det forhåbentligt er let at finde rundt. Samtidig er siden gjort egnet til mobiltelefoner.
Vi håber, du vil tage godt imod den nye side, og samtidig bruge lidt tid på at kigge lidt rundt på den. Og du må meget gerne dele link til siden med andre, der gerne vil lære vores højskole at kende.
Hvis du oplever problemer – eller opdager fejl – så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Alle henvendelser om siden bedes sendes på mail til webmaster@rudestrand.dk