12. – 17. maj 2025

Kursus nr. 20

Standardpris kr. 5.050,-

VENTELISTE(ring venligst 86 55 89 44)

Kom og spil krolf på Danmarks smukkest beliggende krolfbane. Vi spiller på højskolens tre kuperede baner med såvel nemme som udfordrende huller.

Kurset er både for øvede, let øvede og for dem, der bare har lyst til at lære spillet. Krolfspillet går hånd i hånd med højskolelivet med morgensamlinger, spændende foredrag, musikalske indslag og dejlig fællessang.

Mød blandt andre tegner Kasper Købke og journalist og Piet Hein-ekspert Peter Borberg. Kurset inviterer på en heldagstur sydpå med fortællinger undervejs gennem Hads Herred og langs sydkysten af Horsens Fjord.

Vi spiller krolf på en god bane i Glud og tager en smuttur til Hjarnø med den lille færge fra Snaptun. Vi nyder vores medbragte frokost og kaffe undervejs.

UDFLUGT
Heldagsudflugt i Østjylland

MEDVIRKENDE
• Peter Borgberg, journalist
• Lars Olsen, forfatter og debattør
• Linn Trentel Busch, fysioterapeut og højskolelærer
• Helge Teggård, musiker og højskolelærer
• Søren Jensen, musiker og højskolelærer
• Helle Bak Holvad, forstander
• Kasper Købke, tegner

KURSUSLEDERE
Carsten Holvad

Carste Holvad, forstander Rude Strand Højskole. Foto: Morten Telling, 2024

 

Program

 

MANDAG DEN 12. MAJ

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering

Kl. 14.45 Intro til kurset – præsentation

Kl. 16.15 Undervisning for begyndere

Kl. 19.30 Fællessang fra højskjolesangbogen
v/ Helge Teglgård

 

TIRSDAG DEN 13. MAJ

Kl. 10.00 Krolf

Kl. 13.15 Krolf

Kl. 15.30 12.000 års Danmarkshistorie
v/ Kasper Købke

Kasper Købke vil fortælle om sine seks håndtegnede historiske værker, som beskriver Danmarkshistorien i fortællinger. Spændende, sjove, grumme, livsbekræftende, fantastiske, uforståelige og morderiske fortællinger fra vores fælles historie.

Kl. 19.30 Quiz v/ Carsten Holvad

 

ONSDAG DEN 14. MAJ

Kl. 9.00 Heldagsudflugt i Østjylland
v/ Carsten Holvad

Vi kører til Glud og deler os i to hold. Det ene hold spiller Krolf, mens det andet besøger Hjarnøe. Ved frokosttid bytter vi, så alle både får spillet Krolf og besøgt Hjarnøe. Vi er hjemme på højskolen inden aftensmad.

Kl. 19.30 Bevægeglæde
v/ Linn Trentel Busch

Den bedste motion, må jo være den du får dyrket! Men hvordan fi nder du ind til din ægte bevægeglæde, som sikrer høj motivation og bæredygtighed. Hør om de 4 glædestyper og lad os sammen refl ektere over hvad der skabe motivation og ægte bevægeglæde.

 

TORSDAG DEN 15. MAJ

Kl. 10.00 Det de kalder udkant, kalder vi hjem
v/ Lars Olsen

Lars Olsen fortæller med udgangspunkt i sin bog ”Det de kalder udkant, kalder vi hjem” om konsekvenserne af den øgede polarisering og centralisering, der ifølge Lars Olsen har skabt i et velfærdsstatens A- og B-hold, men som også har resulteret i nye fl yttemønstre, grønne industrijob og en rivende udvikling i mange provinsbyer. Hør ti bud på hvordan vi håndterer det og griber mulighederne.

Kl. 13.15 Krolf

Kl. 15.30 Krolf

Kl. 19.30 Malerne og musikken
v/ Søren Jensen

Hvilken musik hørte de store malere? Havde musik nogen betydning for den kunst, der blev frembragt? Og hvad er egentlig sammenhængen mellem musik og billede? Musik taler jo til øret, mens billeder taler til øjet. Disse spørgsmål bliver besvaret, mens vi hører en masse god og spændende musik og ser på nogle dejlige og interessante billeder fra kunstens brogede verden.

 

FREDAG DEN 16. MAJ

Kl. 10.00 Krolf

Kl. 13.15 Krolf

Kl. 15.00 Hele Danmarks Storm P.
v/ Peter Borberg

Storm P. regnes af mange for den største danske humorist nogensinde. Men bag de sjove tegninger og historier gemte sig et kompliceret og følsomt og ofte ensomt menneske, der bar på sine hemmeligheder, og som gennem hele livet drømte om at blive forløst i såvel kunsten som kærligheden. Foredraget følger Storm P. fra vugge til grav, og det hele krydres med masser af eksempler fra hans enorme produktion.

Kl. 18.00 Afslutningsmiddag og musikalsk underholdning v/ The Butterfly Trio.

 

LØRDAG DEN 17. MAJ

Kl. 8.45 Morgensamling – herefter afrejse Rude Strand Højskole.