16. – 20. juni 2025

Kursus nr. 25

Standardpris kr. 5.650,-

KUN LEDIGE DOBBELTVÆRELSER
(Ønsker du at komme på venteliste til enkeltværelse, så ring venligst 86 55 89 44)

Hvis du gerne vil ha’ frisk luft i lungerne og bruge den til masser af sang, så er chancen hér! Vi tager på tur i det Østjyske og bryder undervejs ud i sange, hvor landskab og poesi er tæt forbundet; tænk bare på ”hvor smiler fager”, ”se dig ud en sommerdag” eller ”bølgende bakker, marker eng og skov”.

Vores ture er bjergbestigning i Blichers fodspor, når vi besøger Himmelbjerget og Hohøj ved Mariager – de to steder, hvor Blicher startede traditionen for folkemøderi det fri. Som en ekstra øjenåbner får vi besøg af en naturglad kunstmaler og en musikerduo inspireret af gamle sange fra den jyske hede.

Ugen bliver rundet af med en herlig koncert i den nye musiksal og med ren spas og fornøjelse i skikkelse af revyforfatteren Rene Vase. Vi får også mulighed for at folde sangen ud i fl ere stemmer, når vi sætter gang i et folkeligt kor under kyndig ledelse – det er uden krav om forkundskaber, for hver fugl
synger med sit næb! Så hop på bussen og tril syngende med ud i det blå.

UDFLUGTER
Søhøjlandet med Himmelbjerget, Mariager by og Klosterkirke samt bronzealderhøjen Hohøj.

MEDVIRKENDE
• John Høybye, komponist og korleder
• Carsten Holvad, højskoleforstander
• Rude strand sangkor
• Linn Trentel Busch, fysioterapeut og højskolelærer
• Martin Ottesen og Ulla Bendixen, komponister, sangere og musikere
• Marco Brodde, kunstmaler og naturvejleder
• Rene Vase, revyforfatter
• Aage Augustinus, tidl. præst og højskoleforstander

KURSUSLEDERE
Helge Teglgård og Søren Jensen

 

 

Program

 

MANDAG DEN 16. JUNI

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering, kaffe te og boller

Kl. 14.45 Introduktion til kurset

Kl. 16.15 Koncert og fællessang med Rude Strand sangkor

Kl. 19.30 Den glade vandrer
v/ Søren Jensen

Vandring vandrestoevler

I de senere år er fl ere og fl ere begyndt at vandre. Det var især under coronaepidemiens isolation, at mange fandt ud af, at vandring ikke bare var god motion, men også en lejlighed til at få tankerne på plads og til at møde nye mennesker. Og man bliver glad af at vandre! Det gør man også af at synge, og vi skal i dette foredrag leve os ind i vandringens velsignelser og særpræg ved at synge en række sange, der handler om vandring. En broget blanding af sange – og mange af kan synges på ugens vandreture, hvis man har lyst til det!

 

TIRSDAG DEN 17. JUNI

Kl. 9.00 Afgang udflugt

Vi triller syngende afsted i vores bus til Mariager, hvor vi skal besøge den imponerende klosterkirke. Vi får en rundvisning og dermed også den betagende historie om den middelalderlige Birgittinerorden, og vi synger en sang med tilknytning til stedet. Mariager kaldes af gode grunde ”rosernes by”, vi går tur både i den charmerende bymidte og i den 2000 m2 store Rosenhave, hvor vi også indtager vores medbragte mad. Efter frokost går turen i bus ud af byen, op ad bakke til Hohøj, som med sine 27 m i diameter er landets største bronzealderhøj. Samtidig er det også stedet hvor St. St. Blicher skrev ”Jyden han er stærk og sej” til et planlagt sangstævne – stævnet blev desværre ikke til noget, men vi synger naturligvis sangen, som kan ses på en velvoksen udhugget sten. Vi nyder udsigten og historiens vingesus, og ikke mindst vores medbragte kaffe, te og kage inden vi vender næsen hjemad.

Kl. 19.30 Hold hjernen frisk
v/ Linn Trentel Busch

Længst mulig egen krop er også titlen på en fagbog om sundhed og alderdom i Danmark. Vi tager med afsæt i bogens temaer, hul på samtalen om hvad der er fakta, erfaring og tendenser i forhold til det at bliver ældre i Danmark, både fysisk, mentalt og socialt. Det er ikke et krav at man har læst bogen for
at deltage.. Aftenen bliver en vekslen imellem små oplæg om passager i bogen og efterfølgende gruppesamtaler om bl.a. Hukommelsen, Indlæring, Fordomme, De gode gamle dage og Sund aldring..

 

ONSDAG DEN 18. JUNI

Kl. 10.00 Stemmer i Voks
v/ Ulla Bendixen og Martin Ottesen

Ulla og Martin udgør kernen i Sorten Muld, som siden ’95 har sat folkeviser i splinternye musikalske rammer. Hér er lyset sat på de kraftfulde sagn og sange, som stadig levede blandt hedens småkårsfolk ved 1900-tallets begyndelse – og på den mand, der viede sit liv til at samle disse folkeminder op, før de endegyldigt forsvandt; Evald Tang Kristensen. Fortællingen flettes sammen med nærværende nyfortolkninger af sangene fra de rå fonografoptagelser, Tang Kristensen dengang fik optaget.

Kl. 13.30 Tilbud om gåtur i lokalområdet

Kl. 15.30 Landskabet, naturen og fuglene – i streg og farve
v/ Marco Brodde

Alt afhænger af øjnene, der ser. Også landskaber og natur. Gennem tegninger, akvareller og grafik arbejder naturvejleder og kunstner Marco Brodde med at forstå den natur, han er omgivet af i Vadehavet, især på Fanø. Med en nysgerrighed på biologien, litteraturen og kunsten forsøger han til stadighed at udfordre sit eget syn på landskabet og dets fremtid. Marco Brodde tager os med på en vandring gennem billedunivers og oplevelser.

Kl. 19.30 Sang og kor
v/ John Høybye

Mange vil kende John Høybye fra hans omfattende og utrættelige arbejde med kor og fællessang. VI skal møde ham og have fornøjelse af begge dele, når han sætter os i gang med en håndfuld livlige sange, som kan synges af alle, og som bliver pyntet op med lette sidestemmer, så vi kommer til at lyde – ja som et kor!

 

TORSDAG DEN 19. JUNI

Kl. 9.00-10.30 Sang og kor
v/ John Høybye
Vi har i nattens løb indtaget og fordøjet aftenens sange, nu synger vi sammen videre.

Kl. 11.00 Afgang til Himmelbjerget og Himmelbjerggården

Vel nok et af landets mest kendte og elskede udflugtsmål! Og med god grund. Vi møder det iført sangbog og medbragt mad, vi indtager frokosten og så holder vi vores egen udgave af en kombineret Grundlovsdag og  Skt Hans – vi befinder os tidsmæssigt midt mellem de to. Der er nok at tage fat på poetisk og historisk, og geografisk er vi også i centrum af de begivenheder, som har formet vores land. Der bliver mulighed for vandring / bjergbestigning i området – eller et besøg i isboden. Vi kører videre den korte vej til Himmelbjerggården, der mest er kendt som institution for anbragte børn og unge, men i dag er kursuscenter med fokus på menneskers møde og samspil med naturen – bl.a. holdes hér et ”Naturens grundlovsmøde” som en opdatering af tankerne i den oprindelige grundlov. Vi får en rundvisning og indtager vores medbragte kaffe, te og kage på stedet.

Kl. 18.00 Et glas vin i dagligstuen eller på terrassen. Herefter tre retters menu

Kl. 20.00 Koncert med Halfdanskerne

Koncert med Halfdanskerne, som spiller de mest kendte og elskede sange med tekster af Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Piet Hein, Sigfred Petersen og Jeppe Aakjær i et underholdende, vellydende, morsomt og medrivende show. Der bliver masser af muligheder for at synge med, klappe i takt og bare nyde de stærke og personlige fortolkninger af de største juveler fra den danske vise-skat. NB: koncerten foregår i vores nye sal og er åben for publikum i lokalområdet!

 

FREDAG DEN 20. JUNI

Kl. 10.00 SKU’ DET NU VÆRE SJOVT?
v/ Rene Vase

Om humor fra Storm P til Ulf P. Hvad griner vi af? Forandrer humor sig med tiden? Og kan man egentlig grine af alt? René Vase, forfatter til teater, comedy og revy i mere end 30 år, indbyder til et underholdende foredrag om humor, baseret på ganske lidt teori – men en frygtelig masse praktisk erfaring.

Kl. 12.00 Frokost, herefter afslutning