20. – 25. oktober 2025
Kursus nr. 43
Standardpris kr. 5.500,-
”At livet, det er livet værd” lyder et par linjer i Højskolesangbogen – og dem tager vi alvorligt på dette kursus, hvor det handler om stroke/apopleksi og om dét at leve med en hjerneskade.
Dagene bliver fulde af inspirerende information og spændende impulser i skønne og varme omgivelser.
Der er musik, sang og bevægelse på programmet hver dag. I løbet af kurset bliver der desuden mulighed for gruppesamtaler og erfaringsudveksling.
Mød blandt andre journalist Lise Kabel Søndergaard og dansk/italiensk kunstner og performer Elsa Mencagli Andersen.
Kurset arrangerer vi i samarbejde med Hjernesagen.
KURSUSLEDERE
Helle Bak Holvad og Linn Trentel Busch