22. februar – 27. februar 2027

Kursus nr. 8A

Standardpris kr. 5.950,-

VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)

Spiller du trompet, trombone, saxofon, klaver, elguitar, elbas eller trommer, er dette kursus lige noget for dig. Vi skal prøve kræfter med de store klassikere inden for jazz, swing og funk. Og når vi har øvet os hele ugen, er det koncerttid! I løbet af ugen vil vi også høste af skolens øvrige traditioner med fællessang, morgensamlinger og livsoplysende foredrag. Kurset ligger parallelt med et korkursus, og vi slutter af med en åben koncert.

Charlotte Katharina Andersen, som dirigerer bigbandet, er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og har gennem mange år dirigeret en række danske og tyske bigbands, brassbands, symfoniorkestre og concertbands. Hun har desuden optrådt som janitshar/vibrafonist, både som solist og i fl ere internationale orkestre og musicals.

MEDVIRKENDE
• Brian Nygaard, cand.jur., stifter af Brians Academy
• Kristian Sloth, journalist
• Michael Vesterskov, musiker og fortæller
• Søren Jensen, musiker, cand.mag. dansk og historie
• Eline Engholm Trio med Peter Friis og Niels Erichsen
• Helge Teglgård, cand.mag i musik og dansk, højskolerer

DIRIGENT
Charlotte Katharina Andersen

KURSUSLEDER:
Helle Bak Holvad

 

Program

 

MANDAG DEN 22. FEBRUAR

Kl. 13.00 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller

Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 15.45 Stemmefordeling og undervisning

Kl. 19.30 Bigband

Kl. 20.45 Aftensang
v/ Helge Teglgård

TIRSDAG DEN 23. FEBRUAR

Kl. 10.00 Bigband

Kl. 13.00 Mulighed for gåtur

Kl. 14.00 Bigband

Kl. 15.30 Bigband

Kl. 19.30 Kunstig intelligens (AI): Praktisk introduktion fra A-Z
v/ Brian Nygaard

Kunstig intelligens (AI): Praktisk introduktion fra A-Z. Kunstig intelligens (AI) har indtaget både vores privatliv og vores arbejdsliv! Udviklingen går utroligt stærkt og det er om at følge med. I dette foredrag får du en peptalk omkring kunstig intelligens og hvad vi kan bruge det til i vores liv. Vi kigger også på etiske spørgsmål, energiforbrug, persondata og meget mere. Foredraget er på almindeligt dansk og med en masse eksempler og historier, der er til at forstå, så du får en masse viden, du kan tage med hjem.

 

ONSDAG DEN 24. FEBRUAR

Kl. 10.00 Bigband

Kl. 13.30 Det europæiske Melodi Grand Prix
v/ Søren Jensen

Et af efterkrigstidens kulturelle tiltag for at samle Europa var Melodi Grand Prix, som løb af stablen i 1956. Her kunne landene dyste i al fredsommelighed om at lave den bedste schlager og samtidig demonstrere den alsidige europæiske kultur for hinanden. Men hvilke problemer – politisk, musikalsk og kulturelt – har man haft, og hvad siger det om det europæiske samarbejde og den europæiske kultur? Hør historien og syng med på nogle af dekendte sange.

Kl. 15.30 Big Band

Kl. 19.30 Kort fortalt – en fortællekoncert
v/ Michael Vesterskov

En anderledes poetisk koncert som inspirerer til at tro på de strenge af kreativitet, de hengemte drømme, længsler og det livsmod mange savner og leder efter. Om nogle af de veje og vildveje et helt almindeligt menneskes søgen løber igennem. Fortællinger vi kan genkende os selv i.

TORSDAG DEN 25. FEBRUAR

Kl. 10.00 Bigband

Kl. 13.00 Mulighed for gåtur

Kl. 14.00 Bigband

Kl. 15.30 Spørg for satan – Drama og dilemmaer fra journalistens værksted
v/ Kristian Sloth

Kom med bag kulisserne, når den undersøgende journalist arbejder. Jeg viser klip fra egne TV-historier og fortæller, hvordan jeg lavede dem. Vi hører blandt meget andet om beskyttelse af hemmelige kilder, skygning af dyretransporter og interviews, der gik helt galt. Jeg fortæller om dilemmaer, jeg kom i, når der skulle vinkles hurtigt og skarpt. Tilhørerne kommer med på en almindelig TV Avis vagt og hører, hvorfor og hvordan journalisten kan bruge 10 timer på at lave et to minutter langt indslag. Jeg taler også om de gamle mediers udfordringer i en tid, hvor sociale medier har overtaget både indhold og økonomi. Hvordan lever medierne op til rollen som samfundets vagthund, når sociale medier stjæler billedet med fake news og kunstig intelligens?

Kl. 19.30 Åben scene

 

FREDAG DEN 26. FEBRUAR

Kl. 10.00 Bigband

Kl. 13.00 Mulighed for gåtur

Kl. 14.00 Bigband

Kl. 15.30 Generalprøve

Kl. 17.00 Åben koncert I Havsalen

Kl. 18.30 Hvidvin i dagligstuen – afslutningsmiddag

Kl. 20.15 Eline Engholm Trio

Velklingende trio, der spiller jazz, evergreens m.m. Trioen består af sangerinde Eline Engholm, pianist Niels Erichsen og bassist Peter Friis.

 

LØRDAG DEN 27. FEBRUAR

Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 08.45 Morgensamling
Kl. 09.30 Afrejse