08.- 11. November 2027

Kursus nr. 45

Standardpris kr. 6.350,-

Så er det atter tid til vores traditionsrige kursus om klassisk musik. November er en kold og mørk tid, men vi vil få varmen ved en række foredrag og musikalske oplevelser fra den klassiske musiks energimættede og vitaminrige verden. Og vi skal som sædvanlig en tur i Musikhuset Aarhus, hvor Aarhus Symfoniorkester giver torsdagskoncert. Traditionen tro vil DR’s musikformidler, Matthias Hammer, også komme og fortælle om, hvad der optager ham fra den klassiske musiks mange krinkelkroge. Alt sammen naturligvis serveret i en garniture af den helt rette højskoleånd med lækre måltider, gode samtaler og masser af levende fællessang.

Kursusleder: Søren Jensen