30. marts – 03. april 2027

Kursus nr. 13

Standardpris kr. 5.450,-

KUN DOBBELT-VÆRELSER ER LEDIGE
(Ønsker du at komme på venteliste til enkeltværelse så ring venligst 86 55 89 44)

Så blev det forår, og vi inviterer til et kort højskolekursus med plads til alt det gode: spændende foredrag, skøn musik, livlige samtaler, varmt samvær og masser af højskolesang. Forårsdage på Rude Strand giver også mulighed for kaffe på terrassen, et spil krolf i parken eller et frisk havbad fra vores egen fine strand. Forår, fortællinger, forundring, fornøjelse og fællesskab – en skøn kombination!

I kommer til at møde både skolens faste personale og en håndfuld inspirerende gæster udefra med meget på hjerte. Mød bl.a. tekst- og revyforfatter René Vase, foredragsholder Bea Møgeltoft, højskolelærer Kenneth Gars og generalsekretær i KLF Mikael Arendt Laursen. Vi skal også på en dejlig udflugt til Skanderborg og besøge Vestermølle.

KURSUSLEDERE
Helle Bak Holvad og Linn Trentel Busch