11. januar – 16. januar 2027
Kursus nr. 2
Standardpris kr. 5.750,-
KUN DOBBELT-VÆRELSER ER LEDIGE(Ønsker du at komme på venteliste til enkeltværelse så ring venligst 86 55 89 44)
Der tales meget om sammenhængskraft. Men hvad betyder det egentlig? Vi inviterer til en uge, hvor vi undersøger både den ydre og den indre sammenhængskraft. Altså, hvordan vi hænger sammen som samfund og kultur, og hvordan vi hører sammen i grupper og som mennesker. Hør foredrag om folkelighed og dansk kultur, foreningsdanmark, åndelig oprustning og sundhedsetik.
Der vil være masser af fælles oplevelser med sang og bevægelse, hvor alle kan være med og mærke en forbundethed. Mød bla. forfatter og psykolog Glenn Bech, fi losof og idehistoriker Kristoffer Bayer, revyforfatter Rene Vase og skuespiller Jan Svarrer.
Vi tilegner en dag i ugen til TV-serien Matador, hvor vi møder skuespiller Dan Schlosser, medvirkende i ”Korsbæk” på Bakken, samt fi losof og højskolelærer Kristian- Alberto Lykke Cobos, der folder seriens elskelige karakterer ud for os. En uge med perspektiver på sammenhængskraft i en tid, der kalder på fællesskab.
MEDVIRKENDE
• Aage Augustinus, præst og tidligere højskoleforstander
• Glenn Bech, forfatter og psykolog
• Lasse Nielsen, ph.d., dr.phil., prof. i filosofi på SDU
• Dan Schlosser, skuespiller
• Louise Brandstrup, foredragsholder, tidl. højskolelærer
• Kristian-Alberto Lykke Cobos, filosof, lektor, højskolelærer
• Kristoffer Bayer, ph.d.-stud., filosofi og idéhistorie, AU
• Helle Bak Holvad, forstander
• Carsten Holvad, forstander
• Rene Vase, tekstforfatter
• Thomas, Birgitte, Asger og Jacob Buur, musikere
• Jan Svarrer, komiker, sangtekstforfatter
• Butterfly Boys
KURSUSLEDERE
Linn Trentel Busch og Søren Jensen

Program
MANDAG DEN 11. JANUAR
Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset
Kl. 16.00 Grundtvig og sammenhængskraften v/ Aage Augustinus

Livet er i egentligste forstand uoverskueligt. Alligevel må vi se at komme til rette med det, så det bliver til glæde for én selv og for andre. For Grundtvig står det fast, at livet skal være præget af glæde, og at denne glæde ikke blot har betydning for den enkelte, men også for fællesskabet og sammenhængskraften mellem mennesker. Når mennesker møder livet med livsmod og glæde, styrkes de bånd, der holder samfundet sammen. Vi vil følge Grundtvigs liv frem til gennembruddet, hvor livets grundstemning for ham ubetinget bliver glæden – glæden ved at være til. Livets grundstemning er glæden, og den skal man arbejde på. Grundtvig kalder det ligefrem ”dødbideri”, når vi henfalder til sortsyn over dagens muligheder. Vi bider døden i utide, når vi ikke tager glæden på os. Grundtvig så det som sin livsopgave at fremme og vække lysten til at leve og tilsvarende bekæmpe dét, der til alle tider vil true med at kvæle denne lyst.
Kl. 19.30 Mød Glenn Bech – til en samtale om sammenhængskraft i Danmark v/ Glenn Bech

Hvad er det, der binder os sammen som samfund? Hvilke værdier, erfaringer og fællesskaber skaber sammenhængskraft i Danmark – og hvem risikerer at stå udenfor? Kom til en inspirerende og tankevækkende aften med forfatter, debattør og psykolog Glenn Bech, som gennem sine prisvindende bøger og skarpe samfundsanalyser har sat fokus på klasseskel, identitet, fællesskab og social ulighed. Glenn Bech debuterede i 2021 med den anmelderroste roman ‘Farskibet’ og fortsatte i 2022 med ‘Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ om bl.a. klasse3 samfund og privilegie-blindhed. Glenn har siden markeret sig som en markant stemme i den offentlige debat og har modtaget flere priser for sit forfatterskab. Hans seneste roman ‘Jeg er ikke færdig med dig’ fra 2025 handler om at finde fodfæste i et moderne samfund, beskrevet med masser af sort humor. På denne baggrund, at vi har inviteret ham til en samtale om samhørighed og tillid i Danmark – og hvilke udfordringer, der truer dansk sammenhængskraft. Aftenen byder på refleksioner over fællesskab, tilhørsforhold og de sociale mekanismer, der former vores forståelse af hinanden. Der bliver mulighed for spørgsmål og dialog i bedste højskoleånd. Glæd dig til en engagerende samtale med en af Danmarks mest aktuelle og markante stemmer om det, der holder os sammen – og det, der skiller os ad!
TIRSDAG DEN 12. JANUAR
Kl. 10.00 Ulighed og prioritering i fremtidens sundhedsvæsen v/ Lasse Nielsen

Et vigtigt fælles fundament for det danske samfund er vores allesammens sundhedsvæsen. Et væsen under stigende pres som følge af nye behandlinger, teknologier og voksende forventninger. Foredraget sætter fokus på de svære spørgsmål om ulighed, prioritering og retfærdighed: Skal vi prioritere lighed eller effekt? Hvad betyder lige adgang til sundhed? Og hvilken rolle spiller alder og personligt ansvar? Oplægget giver et fi losofisk perspektiv på fremtidens sundhedsvæsen og inviterer til refleksion over udviklingen.
Kl. 13.30 Tilbud om yoga eller gåtur
Kl. 15.30 Krop og hjerne i samspil v/ Linn T. Busch

Hvordan fungerer hjernen og hvordan fungerer kroppen? Dette foredrag handler om den indre sammenhængskraft. Vi skal høre om det magiske samspil i mennesket selv og få inspiration til, hvordan vi kan påvirke og stimulere både krop og hjerne til trivsel og balance.
Kl. 19.30 Optakt til temadag om Matador m. quiz v/ Søren Jensen
ONSDAG DEN 13. JANUAR
Kl. 10.00 Livsanskuelser i Matador v/ Kristian-Alberto Lykke Cobos

I Matador-serien formåede skaberen Lise Nørgaard på særlig vis at portrættere personer som hele mennesker. I dette foredrag skal vi dykke ned i karakterernes verden og placere deres handlinger og holdninger i en historisk og værdimæssig sammenhæng. Hvorfor gør Maude, doktor Hansen og alle de andre, som de gør, og hvilke bagvedliggende værdier bestemmer deres holdninger og handlinger? Filosof, ekstern lektor og højskolelærer Kristian-Alberto Lykke Cobos vil fortælle om Matadors elskelige karakterer og deres forskelligartede livsanskuelser. Livsanskuelser, der har rod i hver deres fi losofi ske og kulturelle verdener. Med afsæt i livets store livsanskuelser og filosofi er viser foredraget, hvordan Matador stadig taler til os i dag, selvom handlingen jo finder sted i 30’erne og 40’erne. Serien kan samtidig ses som et spejl af de store værdikampe i det danske samfund, dengang og nu, hvilket er med til at gøre den evigt aktuel. Et sted, hvor vi kan genkende både os selv og hinanden!
Kl. 13.30 Mulighed for gåtur eller folkedans
Kl. 15.30 Korsbæk på bakken v/ Dan Schlosser

I 2015 åbnede Matadorbyen Korsbæk som en del af Dyrehavsbakken nord for København. Her kan publikum gå rundt i byens gader og mærke stemningen og genopleve scener fra TV-serien. Og det har været en kæmpestor succes med mange besøgende. En af de skuespillere, der var tilknyttet Korsbæk på Bakken, er
Dan Schlosser, som spillede 7 roller fra den populære serie, fra bl.a. Fede, over Swann og grisehandleren, til Skjold-Hansen,. Udover at være skuespiller er Dan i øvrigt en meget brugt indtaler af lydbøger, tv-programmer og meget andet. I foredraget skal vi høre om, hvordan det er at spille de mange roller, hvilke forberedelser og overvejelser, Dan har gjort sig om arbejdet, og hvordan det er at være en del af ”Matador-kulten”
Kl. 19.30 Sang og musik fra Matador v/ Søren Jensen

I Matadorserien bliver der brugt en række sange til at ramme tidsånden og karakterisere de forskellige figurer, fx “De tre musikanter”, som Røde synger og “Danmarks frihedssang” sunget ved befrielsen 1945. Men der er også musik i baggrunden i mange scener. Og endelig er der jo Bent Fabricius-Bjerres klavertema, som virkelig er med til at skabe en musikalsk ramme om serien. Hør om brugen af musik, historien bag de enkelte sange – og syng med på et par stykker af dem!
TORSDAG DEN 14. JANUAR
Kl. 10.00 Født flokdyr v/ Louise Brandstrup

Mennesker er helt igennem relationelle væsener, der kun udvikler sig i mødet med artsfæller. Følelsen af at tilhøre en flok er en betingelse for vores trivsel. Vi bliver klogere på, hvorfor det dog er sådan? Vi morer os med begreber som spejling og nudging i forskellige former for fællesskaber – også de digitale.
Kl. 13.30 Mulighed for gåtur
Kl. 15.30 Hvad forener os på tværs på trods af alt det, der splitter os? v/ Kristoffer Bayer

I dette foredrag undersøger idéhistoriker og forfatter Kristoffer Bayer idéer som danskhed, folkelighed og nationalitet og forklarer, hvilken betydning de har haft for at binde danskerne sammen i gode og dårlige tider.
Kl. 19.30 Musikalsk aften med familien Buur

Thomas og Birgitte har spillet sammen med sønnerne Asger og Jacob fra drengene var små, og de er alle konservatorieuddannede. Forældrene på tangenter og sønnerne på hhv. cello og violin. Denne aften vil fællessangen blive præsenteret i den lækreste lydkulisse.
FREDAG DEN 15. JANUAR
Kl. 10.00 Kralle v/ Carsten Holvad

Kom med på forstanderens personlige livsrejse med bump og brag og vendepunkter. Fra lille dreng – over håndbold på eliteplan – og til toppen af Rude Havbakke med udsigt til Samsø og Tunø fra sin højskole.
Kl. 14.00 Samtalesalon med opsamling på ugens tema v/ Helle Bak Holvad
Kl. 15.30 Alt det vi griner af v/ René Vase og Jan Svarrer

Humor og latter er også noget, der kan binde os sammen. Og på det område har vi i halvandet århundrede haft et institution, der med større eller mindre held prøver at få os til at grine, nemlig revy. Og dette foredrag handler om revy. Fra de satiriske viser til de fjollede sketches. Fra politikere der dummer sig til hverdagens små absurditeter. Fra orangefarvet storhedsvanvid til manglende p-pladser. Kort sagt: Alt det vi griner af! Skuespiller Jan Svarrer og forfatter René Vase deler erfaringer fra scenen og bag kulisserne i dansk revy. Et par underholdende timer med anekdoter og eksempler på alt det vi griner af.
Kl. 18.00 Et glas hvidvin i dagligstuen – herefter treretters menu og musik v/ Butterfly Boys

LØRDAG DEN 16. JANUAR
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 08.45 Morgensamling
Kl. 09.30 Tak for denne gang
