01. februar – 06. februar 2027

Kursus nr. 5

Standardpris kr. 5.750,-

VENTELISTE
(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)

Livet er fyldt med overgange. Nogle kommer gradvist, mens andre indtræffer pludseligt. Fælles for dem er, at de kan skubbe til vores selvforståelse, relationer, rolle i samfundet og syn på tilværelsen. I denne uge sætter vi fokus på livets mange overgange: fra arbejdsliv til pensionisttilværelse, fra én bolig til en anden, fra ét verdensbillede til et nyt, fra voksen til ”rigtig voksen”, fra rask til syg – og mange flere. Vi skaber et rum, hvor vi kan dele erfaringer og refleksioner om de skift, livet bringer. Gennem foredrag, samtaler, inspiration, bevægelse og sang undersøger vi, hvad det vil sige at bevæge sig fra det velkendte til noget nyt.

Midt på ugen tager vi på fælles udflugt til Aarhus, hvor vi skal opleve et markant kulturskifte: fra den klassiske, solide arkitektur til den moderne og hastigt voksende by. Vi besøger det ikoniske Rådhus med dets smukke arkitektur og fortsætter til det nye byområde Aarhus Ø, der er præget af glas, stål og beton. Vi skal også høre koncert i Havsalen med den prisbelønnede sangskriver og komponist, Marianne Søgaard.

Mød desuden idéhistoriker og filosof, Kristoffer Bayer og forsker i sundhedsetik, Lasse Nielsen m.fl .

MEDVIRKENDE
• Anne-Caroline Fosmark, eventyrer, psykoterapeut
• Butterfly Boys, Helge Teglgård og Søren Jensen
• Christian Rosenberg, tidl. politimand og medlem af teamet Row For Police Veterans
• Helle Bak Holvad, Forstander
• Kristoffer Bayer, ph.d.-studerende, afd. for filosofi og Idehistorie
• Lasse Nielsen, ph.d., dr.phil., prof. i filosofi SDU
• Louise Kreutzfeldt, timelærer
• Marianne Søgaard, prisbelønnet dansk sangskriver og komponist
• Morten Søgaard, musiker

KURSUSLEDERE:
Linn Trentel Busch og Helge Teglgård

 

Program

 

MANDAG DEN 1. FEBRUAR

Kl. 13.00 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller

Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 15.45 Hjernetræning – en krop og hjerne i samspil
v/ Linn Trentel Busch
Hjernen er DIN superkraft. Den kan sanse, forudsige, planlægge, huske og skabe struktur dit liv. Og så er den forudsætningen for, at du kan bevæge dig… I dette foredrag får du et letforståeligt og engagerende indblik
i, hvordan hjernen er opbygget – og hvordan den arbejder for dig hver eneste dag. Hvad vil det sige, at hjernen er plastisk og hvad sker der i hjernen når vi lærer nyt, når vi sover, bevæger os og når vi bliver ældre? Med udgangspunkt i nutidens hjerneforskning får du tips og tricks til at træne din hjerne med små sjove øvelser. Din superkraft fortjener opmærksomhed… den har trods alt været med dig hele vejen!

Kl. 19.30 Kunstig intelligens (AI): Praktisk introduktion fra A-Z
v/ Brian Nygaard

Kunstig intelligens (AI) har indtaget både vores privatliv og vores arbejdsliv! Udviklingen går utroligt stærkt og det er om at følge med. I dette foredrag får du en peptalk omkring kunstig intelligens og hvad vi kan bruge det til i vores liv. Vi kigger også på etiske spørgsmål, energiforbrug, persondata og meget mere. Foredraget er på almindeligt dansk og med en masse eksempler og historier, der er til at forstå, så du får en masse viden, du kan tage med hjem.

 

TIRSDAG DEN 2. FEBRUAR

Kl. 10.00 Ulighed og prioritering i fremtidens sundhedsvæsen
v/ Lasse Nielsen

Sundhedsvæsnet udgør en central del af det danske velfærdssystem. Men i disse år er sundhedsvæsnet under et stadig stigende pres. En del af forklaringen er sådan set ret opløftende. Vi har været flflittige til at investere i forskning og udvikling af nye teknologier og behandlingsmetoder. Men derved er der også blevet skabt øgede forventninger til, hvad sundhedsvæsnet skal kunne levere, og sådanne muligheder og forventninger lægger et økonomisk og arbejdsmæssigt pres på vores sundhedsinstitutioner. Fremtidens sundhedsvæsen kræver derfor svar på nogle svære og ubehagelige spørgsmål om ulighed og prioritering. Bør en retfærdig fordeling af sundhed sigte på, at alle er lige, eller at alle har nok? Er effekt vigtigere end lighed? Skal lighed forstås som ”lige adgang” eller ”lige sundhed”? Hvilken rolle bør personligt ansvar for egen sundhed spille i vores prioriteringer? Og hvilken rolle bør alder spille for adgang til behandling? Disse spørgsmål har alle et fi filosofisk indhold. Oplægget giver en indføring i nogle af de væsentlige fi filosofiske aspekter, som spiller ind i spørgsmålet om ulighed og prioritering i sundhedsvæsnet, med henblik på refleksion over fremtidens udvikling.

Kl. 13.30 Mulighed for SANS eller gåtur
v/ Linn Trentel Busch

Kl. 15.30 Vildmarken og den indre rejse
v/ Anne-Caroline Fosmark

Dette er en personlig og ærlig beretning om at ændre sit ellers normale liv fuldstændigt. Hvordan det er at bo i naturen i 6 år og den indre rejse, det har ført med sig? Det er en levende fortælling, som tager os med lige fra de lavpraktiske spørgsmål om, hvad hun har lært gennem årene i naturen til de dybe og livsfilosofi ske overvejelser om livet og døden. Anne-Caroline har i de første 3 år levet nomadisk i Danmark og Europa, hvor hun har cyklet 17.000 km alene og rejst i 18 lande og boet i et lille telt. Siden da har hun boet i telt på en naturgrund i Danmark og 1,5 år i en jurt i Nordsverige, med minusgrader ned til -25. Anna-Caroline Fosmark er eventyrer, psykoterapeut og friluftsvejleder, kendt fra DR programmerne ‘Alene I Vildmarken’ og ‘Danmarks Bedste Portrætmaler’.

Kl. 19.30 Samtalesalon v/ Helle Bak Holvad

Der sættes en ramme, du bliver rykket lidt rundt og får lært flere mennesker lidt bedre at kende. Det handler bl.a. om at give et lille skub til at tale om andet end børn, børnebørn og feriemål – selvom det selvfølgelig
også er vigtigt.

 

ONSDAG DEN 3. FEBRUAR

Kl. 10.00 Heldagstur til Aarhus

Vi tager til Aarhus i egen bus og skal bl.a. på byvandring og besøge Aarhus Ø og Aarhus rådhus m.m. Vi tager retur til højskolen ca. kl. 17.

Kl. 19.30 Koncert, fællessang og fortællinger
v/ Marianne og Morten Søgaard

Koncerten bliver en kombination af koncert, fællessang med publikum og fortælling. Vi kommer omkring de sange, Marianne Søgaard har skrevet, og som står i Højskolesangbogen + flere sange bl.a. til tekster af forfatterne Inger Christensen, Dy Plambeck m.fl . Morten Søgaard spiller guitar og keyboard og Marianne spiller på flygel og synger.

 

TORSDAG DEN 4. FEBRUAR

Kl. 10.00 Sang i forandring
v/ Helge Teglgård
Sangene i vores højskolesangbog har en stor og særlig placering i vores historie og vores fælles bevidsthed; de har skildret op- og nedture i landets historie, skiftet fra bønder til byboere, og i øvrigt alle afskygninger af sorg og glæde i livet. Med vores nyeste udgave af sangbogen kommer vi endnu længere omkring fra de største og mest spektakulære begivenheder til de mest inderlige tanker og emotioner.

Kl. 13.30 Mulighed for Yoga eller gåtur
v/ Linn Trentel Busch

Kl. 15.30 Fra det kendte til det ukendte
v/ Kristoffer Bayer

Mange føler i dag, at vi står midt i en overgangstid. Fra det kendte på vej ud i det ukendte. Gamle normer og regler sættes ud af kraft, demokratiet er under pres og ny tid går os i møde. Men hvilken? Med eksempler fra dansk historie undersøger idéhistoriker og forfatter Kristoffer Bayer nogle af de overgange i vores historie, der har været med til at definere hvem vi er – og som indeholder en eller flere gode læresætninger om, hvordan man kan forholde sig til livets overgange.

Kl. 19.30 Aftensalon
v/ Louise Kreutzfeldt

 

FREDAG DEN 5. FEBRUAR

Kl. 10.00 En rejse for håb og styrke
v/ Christian Rosenberg

Fire veteraner, to i blåt og to i grønt, deler en fælles mission: at skabe opmærksomhed omkring PTSD blandt politibetjente og give støtte til dem, der kæmper med usynlige ar efter deres tjeneste. Sammen udgør de teamet Row For Police Veterans. Tre af teammedlemmerne, blandt andet tidligere politimand Christian Rosenberg, har oplevet PTSD på egen krop og ved, hvor dyb kampen mod de psykiske følger kan være. I 2026 deltager teamet i World’s Toughest Row, en 5000 km rotur over Atlanten fra La Gomera til Antigua – en af verdens mest ekstreme udfordringer. Det gælder ikke kun om at krydse oceanet; det handler om at skabe  opmærksomhed og fællesskab omkring de psykiske konsekvenser af at stå i frontlinjen. Hør Christian Rosenberg fortælle om projektet og tankerne bag.

Kl. 13.30 Mulighed for naturtræning eller gåtur
v/ Linn Trentel Busch

Kl. 15.30 Folkedans v/ Helle Bak Holvad

Kl. 18.00 Hvidvin i dagligstuen – herefter afslutningsmiddag og mulighed for dans
v/ Butterfly Boys

 

LØRDAG DEN 6. FEBRUAR

Kl. 08.00 Morgenmad

Kl. 08.45 Morgensamling

Kl. 09.30 Afrejse