19. – 24. oktober 2026

Kursus nr. 43

Standardpris kr.5.750,-

”At livet, det er livet værd”, lyder det i Højskolesangbogen – og netop det tager vi alvorligt på dette højskolekursus, der handler om stroke / apopleksi og om livet med en hjerneskade. Dagene bliver fyldt med livsbekræftende oplevelser, spændende foredrag, inspirerende oplæg og nye indsigter – alt sammen i trygge, skønne og varme højskoleomgivelser. Der er musik, sang og bevægelse på programmet hver dag, og fællesskabet styrkes gennem samvær og nærvær i en støttende atmosfære. Undervejs vil der være mulighed for gruppesamtaler og erfaringsudveksling, hvor vi deler både udfordringer og håb. Kurset er for alle med interesse for og/eller erfaring med stroke. Både ramte og pårørende er meget velkomne.

Deltagere skal være selvhjulpne – enten på egen hånd eller med hjælp fra en pårørende eller ledsager.

Kurset arrangeres i samarbejde med Hjernesagen.

KURSUSLEDERE:
Helle Bak Holvad og Linn Trentel Busch

 

Program

 

MANDAG DEN 19. OKTOBER

Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering – Kaffe, te og boller

Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset

Kl. 16.00 Om giraffer, slanger, antiloper – og helt almindelige menneskers sundhed
v/ Tobias Wang

Hvordan kan oryx-antiloper klare de ekstremt høje temperaturer i den arabiske ørken uden at drikke vand? Hvordan kan slanger fortære et måltid på størrelse med dem selv, og hvordan lever giraffen med verdens højeste blodtryk? Det er blot nogle af de mærkværdige egenskaber, der bliver vendt, når professor Tobias Wang fra Aarhus Universitet holder sit foredrag. Han forsker i dyrenes fysiologi og interesserer sig for, hvordan dyr kan trives i ekstreme miljøer, og måske endnu mere interessant – hvordan denne viden kan være med til at forbedre forståelsen af vores egne sygdomme.

Kl. 19.30 Fællessang med bevægelse
v/ Helge Teglgård

 

TIRSDAG DEN 20. OKTOBER

Kl. 10.00 Kralle – en livsrejse
v/ Carsten Holvad

Kom med på forstanderens personlige livsrejse med bump og brag og vendepunkter. Fra lille dreng – over håndbold på eliteplan – og til toppen af Rude Havbakke med udsigt til Samsø og Tunø fra sin højskole.

Kl. 11.30 Mulighed for gåtur eller samtale for pårørende v/ Helle Bak Holvad

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 13.30 Mulighed for kreativt værksted v/ Mette Holtegaard eller samtale for ramte v/ Helle Bak Holvad

Kl. 16.15 Den magiske musik
v/ Jannie Mikkelsen

En guidet rundtur i den musikpsykologiske verden og et indblik i de nøglefunktioner, som musikken har for mennesket og for de fællesskaber, vi indgår i. Det skal handle om, hvordan musik gjorde urmennesket bedre i stand til at overleve på savannen, hvorfor vi synger fællessang i krisetider, og hvordan musik påvirker vores identitetsskabelse. Musik er i stand til at påvirke både vores biologiske, psykologiske og sociale tilstande. Så hvordan kan vi mon bedst udnytte musikkens effekter i vores eget liv? Jannie Mikkelsen (cand.psych.) er psykolog og musiker. Hun har i samarbejde med Center for Music in the Brain i Aarhus forsket i musikkens effekter på vores fællesskaber og i, hvordan musik kan anvendes til sundhedsfremme. Sideløbende er hun udøvende musiker og har medvirket i flere musikalske projekter og som højskoleunderviser i musik.

Kl. 19.30 Oprejst og græder ikke
v/ Kamilla Harritsø

Et personligt foredrag om livet efter en blodprop, om at finde fodfæste, når alt velkendt forsvinder. Professionelt havde jeg gjort en karriere ud af at få tæppet trukket væk under mig, så jeg brugte min professionelle værktøjskasse i mødet med genoptræningens udfordringer. Men selv de bedste redskaber slår ikke altid til. Som familie ramte vi en mur, fordi vi forsøgte at kompensere for det tabte. Vi fandt først ud af blindgyden, da vi gav slip på det, der havde været og begyndte at definere og sigte efter en ny normal.

 

ONSDAG DEN 21. OKTOBER

Kl. 10.00 Stroke – en akut sygdom der kræver hurtig indsats og kan give langvarige følger
v/ Sidsel Gaarn Hastrup

I foredraget fortæller Speciallæge ph.d. Sidsel Hastrup om sygdommen stroke (blodprop eller blødning i hjernen). Hun kommer ind på årsagerne til stroke, de akutte behandlingsmuligheder, nogle af de komplikationer, der kan forekomme og fortæller om rehabilitering. Foredraget vil være dialogbaseret så spørgsmål er meget velkomne. Sidsel Hastrup arbejder til daglig som akut stroke – og rehabiliteringslæge på Aarhus  Universitetshospital. Hun har siden 2016 været en del af bestyrelsen i Dansk Stroke Selskab. Hun har tidligere forsket i centralisering af stroke-behandling og forsker aktuelt i stroke og diabetes.

Kl. 13.30 Mulighed for kreativt værksted v/ Mette Holtegaard eller sans v/ Linn T. Busch 

Kl. 15.30 Filmforevisning – efterfølgende samtaler i mindre grupper om filmen

Kl. 19.30 Korkoncert med Coritma
v/ Line Warming

Coritma er et lokalt baseret rytmisk kor med 20 medlemmer, som denne aften vil sætte liv i kludene, når de synger en række lækre 4-5 stemmige arrangementer med kendte hits af bl.a. Rasmus Seebach, Michael
Jackson, Toto mfl. Derudover vil de synge nogle fællessange sammen med os, så glæd dig til en festlig aften.

 

TORSDAG DEN 22. OKTOBER

Kl. 10.00 Måske ku` vi? Sange og fortælling om Sebastian
v/ Helge Teglgård

Knud Grabow Christensen, bedre kendt som Sebastian slog sit navn grundigt fast op igennem 70’ere. Med sin helt personlige, folkinspirerede sangskrivning og sin akustiske guitar vandt han tilnavnet ”Den danske Dylanske Donovan” – og det var også netop fra nogle af de store amerikanske og britiske singer/songwritere, han fi k sin inspiration. Med albums som ”Den store Flugt”, ”Over havet under himlen” og ”Gøgleren, Anton og de andre” satte han en poetisk og politisk kurs både for sin egen musikalske vej og for dansk rock. Vi skal høre historien og nyde at synge nogle af sangene sammen.

Kl. 13.30 Når kroppen og livet forandrer sig – seksualitet, nærhed og intimitet efter stroke
v/ Else Olesen

Et stroke kan påvirke både kroppen, energien, selvopfattelsen og relationen til ens partner. Mange oplever forandringer i lyst, nærhed og intimitet – og kan stå med spørgsmål, tvivl eller sorg. I dette oplæg sætter jeg fokus på seksualitet og samliv efter sygdom, og på hvordan man kan finde nye veje til nærhed, kontakt og livskvalitet – alene eller sammen med en partner. Oplægget er praksisnært, trygt og med plads til refl eksion, genkendelse og spørgsmål.

Kl. 15.30-17.30 Mulighed for kreativt værksted v/ Mette Holtegaard

Kl. 16.30 Mulighed for gåtur

Kl. 19.30 Sange om krig og fred
v/ Søren Jensen

Gennem tiden har man brugt musik og sange til at stimulere krigsstemningen, men også sunget sange med håb om fred. Tænk bare på en frisk march som ”Dengang, jeg drog afsted” og en lyrisk sang som ”Kringsatt
av fi ender”. Eller Halfdan Rasmussens køkkenhavepacifistiske ”Noget om helte”. Vi skal synge en række kendte og mindre kendte sange om krig og fred og måske finde ud af, hvordan de påvirker folkets kampvilje.”

FREDAG DEN 23. OKTOBER

Kl. 10.00 Livet med afasi – hvordan finder vi sammen en ny vej i kommunikationen?
v/ Lisbeth Frølund Kristensen

Livet med afasi – familietilbud (LiFT) består primært af to ph.d.-projekter, der retter sig mod familier, der lever med afasi. Lisbeth Frølund Kristensen er ph.d. studerende og vil præsentere den ene del af projektet, der har fokus på træning og støtte af kommunikation. Her er definition af familie meget bred og rummer de betydningsfulde kommunikationspartnere bredt set.

Kl. 11.30 Mulighed for blid yoga og afspænding v/ Linn T. Busch eller samtale for pårørende v/ Helle Bak Holvad

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 14.00 Mulighed for sans v/ Linn T. Busch eller samtale for ramte v/ Helle Bak Holvad

Kl 15.30 Hvorfor mumler de sådan på film nu til dags? Om at blive gammel, men ikke forstokket
v/ Louise Brandstrup

 

Så fri os dog fra alle de engelske ord i det fine, danske sprog.! Og hvor finder man efterhånden dødsannoncerne? Mens sanserne slappes, sovsen forsvinder og ingen alligevel tager os rigtigt alvorligt længere – skal vi så ikke bare være lidt ufrivilligt sjove sammen?

Kl. 18.00 Et glas hvidvin i dagligstuen – herefter tre-retters festmiddag og musikalsk underholdning v/ Butterfly Boys

LØRDAG DEN 24. OKTOBER

Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 08.45 Morgensamling
Kl. 09.30 Tak for denne gang