22.- 27. November 2027
Kursus nr. 47
Standardpris kr. 6.150,-
Vi synger og vi skal synge, synge og synge! Sange til morgen og aften, til alle årets årstider, til sorrig og glæde, til krig og kærlighed – til livet i al almindelighed. Og man kan roligt sige, at vi lægger os ind i en rullende bølge af interesse for fællessangen. Den har næppe haft større kraft end lige netop i disse år. Vi får besøg af en flok mennesker med meget på hjerte, når det gælder sang og musik, så vi kommer helt ud i hjørnerne af vores kære højskolesangbog. Midt på ugen tager vi på besøg på Odder Højskole og synger sammen med skolens elever. Hele ugen er selvfølgelig garneret med rigelige forsyninger fra vores dygtige køkken og masser af gode snakke. Mød bl.a. Thorbjørn Krogshede, højskolelærer og komponist, Kirsten Saurus Mehlsen, musikpædagog, m.fl.
Kursusledere: Louise Brandstrup og Helge Teglgård

