09. – 14. august 2027

Kursus nr. 32

Standardpris kr. 6.150,-       

Havet er i os og omkring os. Det er i vores identitet og selvforståelse, i vores sprog og litteratur – og i selve vores DNA. Havet skaber vores landskab, geografi og historie, og på Rude Strand har vi det lige uden for døren, så vi har de bedste muligheder for at udforske det. I denne uge vil vi opleve alle aspekter af havets væsen: som forrådskammer og basis for vækst og velstand, som udgangspunkt for rejser og togter ud i den vide verden og som uudtømmelig kilde til myter og mysterier. Vi hører om den 1.000 km lange, UNESCO-klassificerede kystlinje fra Skagen til Holland, om maritime nyttehaver og om »blå litteratur«, der knytter os til havet. Vi oplever Aarhus med landets største containerhavn og ser fra havsiden, hvordan en ny bydel opstår og skyder sig ud i Aarhusbugten. Og vi får besøg af en ægte havfrue! Indimellem synger vi – naturligvis – alle de sange, som omhandler skumsprøjt og stolte søslag, inden vi selv kaster os i bølgerne.
Mød bl.a. Dorte Nors, forfatter, Søren Frank, madanmelder og forfatter, Karin Prehst Lund Madsen, fridykker og havfrue m.fl.

Kursusledere:
Helle Bak Holvad og Helge Teglgård