07. juni – 12. juni 2027

Kursus nr. 23

Standardpris kr. 6.250,-       

Juni måned på Rude Strand byder på de bedste muligheder for at møde noget af det, vi synes allerbedst om: vid horisont og frisk luft, chancen for en tur i bølgerne, ture ud i det fri, skønne solopgange, lune sommeraftener og ikke mindst masser af godt samvær og fællessang. Alt sammen naturligvis rammet ind af lækre serveringer fra vores kompetente køkken. Kom og mød Mads Granum, som vil præsentere os for nogle af sine skønne kompositioner, bl.a. sangen til Folkekirkens Nødhjælp, ”Du spør mig om håbet”. Mød også musikforsker Charlotte Rørdam, som vil gøre os klogere på den stærke danske tradition for fællessang.
Vi skal på heldagstur til Mols Bjerge, hvor vi skal nyde den vidtstrakte udsigt over Århusbugten. Vi laver stop ved Porskær Stenhus, en af landets mest monumentale stendysser, og ved den meget skønt beliggende Agri Kirke. Og vi får det bedste ud af busturen ud og hjem med fortællinger og fællessang. Det gælder hele ugen, at vi byder på masser af samvær, sang og gode snakke!

KURSUSLEDERE
Helge Teglgård og Søren Jensen