31. august – 05. september 2026
Kursus nr. 36B
Standardpris kr. 5.750,-
VENTELISTE(Ønsker du at komme på venteliste så ring venligst 86 55 89 44)
Snør vandreskoene og tag med på en uge fuld af naturoplevelser, gode fortællinger og hyggeligt højskoleliv. Vi går 8–12 km om dagen – i roligt tempo og i al slags vejr. Hjemme samles vi med kursister fra to sideløbende kurser til fællessang, inspirerende foredrag og lækker mad.
Programmet byder bl.a. på vandreture ved Moesgård – Marselisborgskovene – Dyrehaven og Den Uendelige Bro. Slåensø – Himmelbjerget og en stemningsfuld byvandring i Aarhus. Heldagstur til Tunø
MEDVIRKENDE
• Søren Boy Skjold, journalist og forfatter
• Søren Jensen, højskolelærer og musiker
• Aage Augustinus, tidl. højskoleforstander og præst
• Søren Møller, tidl. formand for DGI
• Tobias Wang, ph.d. og prof. Bioscience på AAU
• Carsten Holvad, højskoleforstander
• Linn Trentel Busch, højskolelærer og fysioterapeut
• Helle Bak Holvad, højskoleforstander
KURSUSLEDER:
Helge Teglgård

Program
MANDAG DEN 31. AUGUST
Kl. 13-14 Ankomst og indkvartering Kaffe, te og boller
Kl. 14.45 Præsentation og intro til kurset
Kl. 16.15 Vandretur i lokalområdet
v/ Helge Teglgård

Vi starter op med en kort vandretur rundt i lokalområdet, hvor vi lige ser hinanden lidt an. Ca. 6 km.
Kl. 19.45 Fællessang fra højskolesangbogen v/ Søren Jensen
TIRSDAG DEN 01. SEPTEMBER
Kl. 10.00 Syv vaner som senior
v/ Søren Møller

Tidligere formand for DGI, Idrætsmennesket og håndboldspilleren Søren Møller, har syv principper, som hjælper ham til at fokusere på de mange store, dejlige muligheder, som friheden og erfaringen giver ham: ”Principper er lige som fjedre i et korset: De er med til at holde sammen på det hele, men de skal ikke være for stramme”.
Kl. 13.15 Vandretur: Moesgaard-skovene

Vi kører med bus til Moesgaard Museum og vandrer til Skovmøllen, hvorfra vi følger Giber Å ud til Moesgaard Strand. Vi fortsætter ad smukke skovstier til Ørnereden, videre til Dyrehaven og bliver samlet op ved Den Uendelige Bro. Det er en rute, der går både opad og nedad. Turen er ca.11 km.
Kl. 19.30 Om giraffer, slanger, antiloper – og helt almindelige menneskers sundhed
v/ Tobias Wang

Hvordan kan oryx-antiloper klare de ekstremt høje temperaturer i den arabiske ørken uden at drikke vand? Hvordan kan slanger fortære et måltid på størrelse med dem selv, og hvordan lever giraffen med verdens højeste blodtryk? Det er blot nogle af de mærkværdige egenskaber, der bliver vendt, når professor Tobias
Wang fra Aarhus Universitet holder sit foredrag. Han forsker i dyrenes fysiologi og interesserer sig for, hvordan dyr kan trives i ekstreme miljøer, og måske endnu mere interessant – hvordan denne viden kan være med til at forbedre forståelsen af vores egne sygdomme.
ONSDAG DEN 02. SEPTEMBER
Kl. 08.00 Heldagstur til Tunø
v/ Helge Teglgård

Vi sejler 1 time fra Hou til smukke Tunø. Den lange tur på ca. 7 km går gennem varieret terræn i den nordvestlige del af øen. Den medbragte frokost spiser vi ved havnen. Så går vi en kortere tur omkring den sydøstlige del af øen, før vi drikker kaffe og sejler tilbage til Hou kl. 15.45. Vi spiser aftensmad på højskolen kl. 18.00
Kl. 19.30 Om erindringer
v/ Søren Boy Skjold

Politikeren Pia Kjærsgaard er blot en af mange kendte mennesker, der har udgivet sine erindringer. Foredraget viser eksempler på forskellige typer af erindringer fra danskere, vi kender. Måske opdager du, at du også har en god historie at fortælle til dine efterkommere?
TORSDAG DEN 03. SEPTEMBER
Kl. 10.00 Glæden ved at være til
v/ Aage Augustinus

Et livsfilosofisk foredrag, der indledningsvis og helt bredt vil forsøge at indkredse glæden – ikke glæden ved dette eller hint, men glæden ved at være til! Det er imidlertid ikke så let med den glæde: Nutidens tankegang gør, at talen om de gode ting er svær, mens talen om elendighed tilsyneladende falder os let. Glæden
er ligesom blevet overladt til børn, spejdere, tumper og naturfolk, nærmest som om man skal være dum for at være glad og naiv for at tale om den.
Kl. 13.15 Byvandring i Århus

Oplev Jyllands hovedstad med vandrestøvler på. Vi kører med bus til Aarhus og ser først den store nye bydel Aarhus Ø. Herefter vandrer vi igennem Aarhus – forbi domkirken, ad Strøget, forbi rådhuset, Musikhuset Aarhus og kunstmuseet Aros til Tangkrogen. Vandringen slutter ved Moesgaard Skovene, hvor vi bliver hentet af bussen. Ca. 11 km.
Kl. 19.30 Koncert med Niels Erichsen Trio
FREDAG DEN 04. SEPTEMBER
Kl. 10.00 Vandretur: Slåen Sø og Himmelbjerget

Vi kører i bus mod Himmelbjerget. Går en meget smuk tur rundt om Slåen Sø, som ligger i kuperet terræn og har helt klart vand. Den har kun tilløb af vand fra en række okkerholdige kilder. Derefter bestiger vi Himmelbjerget, hvor vi hentes af bussen. Smuk tur i Søhøjlandet med lidt sved på panden. Ca. 10 km.
Kl. 18.00 Et glas hvidvin i dagligstuen – herefter treretters menu med musikalsk underholdning ved The Butterfly Boys.

LØRDAG DEN 05. SEPTEMBER
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 08.45 Morgensamling v/ Helge Teglgård og Linn T. Busch
Kl. 09.30 Tak for denne gang

